De nye naturnationalparker. Husdyr bag hegn er ikke vilde dyr, men vores ansvar
1. september 2021
Der er for tiden en tendens til at sætte hensyn til naturen over hensynet til husdyr, heste og kvæg, når de bruges til naturpleje. Med en vis accept af at de må sulte, som ganske vist forsøges pakket ind.
Det er dyreværnsmæssigt uforsvarligt og uetisk.
Vores husdyr bliver ikke vilde dyr og selvhjulpne af at blive sat ud i naturen bag hegn og overladt til sig selv. De er igennem mange år fremavlet til at være husdyr, afhængige af menneskers pasning og omsorg samt fodring. Gener ændres ikke på kort tid. Vi vil se alvorlige sult- og trivselsproblemer, hvis politikerne og naturforvalterne ikke ændrer kurs ift de nuværende planer om at sætte heste og kvæg ud i store indhegnede arealer og lade dem blive der om vinteren uden fodring.
For at forstå problematikken er det vigtigt, at man er klar over, at heste og kvægs fordøjelse/foderudnyttelse og ernæringsbehov er anderledes end fx hjortes.
Heste og kvæg er græsædere/græssere, mens hjortedyr er nippere eller browsere, der kan æde og fordøje/udnytte grene, kviste, buske, buskads og træer i et stort omfang, når græsset svinder om vinteren.
Dette er fremfor alt grunden til, at vi har set så mange eksempler på, at udegående heste og kvæg uden vinterfodring bliver afmagrede og mistrives. Mens dyr af hjortefamilien klarer sig bedre. De er desuden som ”rigtig” vilde dyr tilpasset et udendørs liv i det danske klima om vinteren.
Hjortedyr kan skifte græsset ud med buske, grene, træer og planter mm, når græsset stopper med at vokse om vinteren. Det kan heste og kreaturer ikke, derfor ser vi, at mange sulter og mistrives, hvis de ikke får supplerende foder om vinteren. Kvæg græsser ved at sno tungen rundt om græsset og så trække det af, de har heller ikke fortænder i overmunden. Derfor har de ekstra problemer, når græsset er kort og afgnavet. De sulter tidligere end hestene.
Vi mener ikke, at man lovligt bør kunne have kvæg eller heste gående ude om vinteren, hvis man fra start af ved, at man af princip (rewildings-ideologien) ikke vil fodre dem udendørs på arealerne. Hvis dette princip følges, så bør dyrene ikke gå ude om vinteren, men aflives/slagtes/sælges/tages på stald om efteråret, inden vinteren sætter ind.
Ønskes dyr i parkerne om vinteren, er det bedre at vælge dyr af hjortefamilien. I Dyrehaven har man dog valgt at vinterfodre de tre typer af hjorte på flere overdækkede fodersteder. De kan derfor have ret mange dyr, der hindrer tilgroning og fjerner træernes laveste grene. Der er lysåbent, og biodiversiteten har det godt. Hjortene er effektive ”afgnavere”, der ikke er afhængige af græs på samme måde og i samme omfang som kvæg og heste.
Vores forslag og pointer:
- Mere redelighed omkring naturnationalparkerne og åbenhed om de alvorlige problemer, der har været i forsøgsprojekterne – herunder de store dyreværnsmæssige problemer med sult, når der ikke vinterfodres. Det er desværre indtil videre efter de principper, rewilding uden fodring, man har planlagt at udsætte heste og kvæg i de nye naturnationalparker.
- Det er i praksis vanskeligt eller umuligt at flytte store flokke af fritlevende dyr midt om vinteren, når de sulter og mistrives. Vi har set, at det ikke bliver gjort, eller at mange af dyrene forinden har været nødlidende i længere tid. Dyrene flyttes ikke, eller det sker for sent.
- Hvis man vil have kvæg og/eller heste som led i naturpleje uden fodring, skal man i stedet vælge mindre sommerfolde, hvor der kun er dyr om sommeren – i stedet for, som det nu er planlagt i store indhegninger med dyr, som ikke må tilskudsfodres. Alternativt vælge browsere fx dyr af hjortefamilien, men også her bør man være klar til at vinterfodre, hvis dyrene er bag hegn og ikke frit kan vandre. (Sommerfold – dyrene sættes på stald, sælges eller slagtes om efteråret)
- Nogle forvaltningstiltag bør kunne involvere skovfolkenes arbejde med fx at holde mindre lysninger åbne, hvis det ønskes, eller om vinteren rydde tilgroninger med menneske-arbejdskraft.
- Det er tydeligt, at de personer/eksperter, der har vejledt politikerne i forbindelse med de nye naturnationalparker, sikkert har haft viden om natur, men ikke tilstrækkelig viden om kvæg og hestes fysiologi, adfærd og ernæringsmæssige samt sundhedsmæssig behov.
- Det væsentligste må være at give naturen plads og ikke at ødelægge den. Vi bør ikke i et forsøg på at skabe mere biodiversitet glemme det gode anstændige, ansvarlige og pligtbaserede dyresyn, som hidtil har gennemsyret vores samfund og vores lovgivning ift vores husdyr.
af
Lene Kattrup, dyrlæge
Jens Kristoffersen, dyrlæge
Gunnar Yde, hestepraktiserende dyrlæge
Sten Larsen, dyrlæge Vestjyske Dyrlæger
Mogens Teken Christoffersen, specialdyrlæge i stordyrskirurgi, Veterinærskolen, Hospital for Store Husdyr, Københavns Universitet
Inger Boysen, Kovision, kvægfagdyrlæge og Master i vurdering af dyrevelfærd i primærproduktionen.
Hans Pedersen, dyrlæge
Charlotte Bakkegaard, fagdyrlæge i kvægproduktion og kvægsygdomme, Kvægdyrlægerne Midt ApS
Julie Fjeldborg, Formand for Hestens Værn, dyrlæge, lektor, Phd, Københavns Universitet.
Daniel Keller, embedsdyrlæge
Jens Philipsen, kvægdyrlæge, tidligere formand for Faggruppe Kvæg, og tidl. medlem af Den Danske Dyrlægeforenings hovedbestyrelse.
Jana Clausen, dyrlæge
Kirstin Dahl-Pedersen, dyrlæge, adjunkt i Intern medicin Kvæg, Københavns UniversitetCharlotte Hoffmann-Timmol, dyrlæge
Ginnie Hørning, hestefagdyrlæge, formand for Faggruppe Heste i Den Danske Dyrlægeforening
Nynne Capion, dyrlæge, Lektor i Intern medicin Kvæg, Københavns Universitet
Tue Villebro, praktiserende dyrlæge
Jyllands-Posten 1.9.2021
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13237973/de-nye-naturnationalparkerhusdyr-bag-hegn-er-ikke-vilde-dyr-men-vores-ansvar/