Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Enten skal Molslaboratoriet rette op nu eller lukkes

22. maj 2023

Molslaboratoriet bør stoppes eller videreføres med en forsøgstilladelse, inklusive krav, der sikrer dyrene.
Jeg har fulgt Molslaboratoriet længe og mener, at der er tale forsøg, hvor man vil sulte hestene og kvæget så meget, så de må æde store mængder af for dem uegnede fødeemner, grene, kviste, buske, blade osv. Føde, der hos hjorte kan udgøre hovedernæringen om vinteren, hvor græsset på vores skandinaviske breddegrader er næringsfattigt og ophørt med at vokse.

Hvis man presser kvæg og heste til at ernære sig af den slags hjorteføde, vil det svare til, at man lader en teenager leve af kartoffelskræller, gulerødder og brændenældesuppe. Hjorteføden kan til græssere som kvæg og heste udgøre 10-20 pct. af ernæringen, men ikke 80-100 pct. som hos hjorte. Kvæg og heste kan ikke fordøje og omsætte hjorteføden i så store mængder.
Forskellen ses afspejlet anatomisk på tænderne, spytkirtlerne og kæberne og ned igennem mavetarmkanalen, foruden fysiologisk, hvor der også er stor forskel på en browser – som hjorte – og en græsser. Molslaboratoriet eksperimenterer med at forsøge at gøre kreaturer og heste til en slags browsere. Måske er det muligt, men vejen hertil er lang og med store lidelser for dyrene.
Dyrevelfærdslovens § 3 kræver, at alle dyr, man holder (juridisk set er dyr bag hegn omfattet), skal ernæres korrekt i forhold til dyreartens behov og dets situation. Det er dyreholderens ansvar.
Det Veterinære Sundhedsråd har om vinter-udegående dyr sagt: »Dyrene skal være ved godt huld, og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes«, og »Tilførsel af supplerende foder kan lejlighedsvis – altså i kortere perioder – undlades i de tilfælde, hvor det under de daglige tilsyn konstateres, at alle dyrene er ved godt huld, og deres fysiologiske behov i øvrigt er tilgodeset ved, at der er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne, således de ikke har behov for supplerende foder.«
Molslaboratoriet bør stoppes eller videreføres med en forsøgstilladelse, inklusive krav, der sikrer dyrene. De bør monitoreres nøje af kritiske, vidende og uvildige personer udefra, der f.eks. føler på dyrene og sørger for, at de vejes en gang om ugen. Og med løbende analyser af vintergræssets næringsværdi i forhold til dyrene. Der skal så straks sættes ind om vinteren med egnet supplerende foder, f.eks. hø/wrap (også ekstra tilskud til drægtige og ungdyr) ved behov. Det må sikres, at stedet fremover selv opdager og reagerer på tilskadekomst og sygdom, uanset rewildingsprincipperne.
Antal af han- og hundyr bør reguleres
Antallet af handyr bør afstemmes efter antal hundyr, eventuelt med kastration. For nylig var det galt med for mange tyre til antal køer. Lige nu ses hingstekampe og hoppejagt, fordi der er ni hingste til 15 hopper. Uansvarligt, uforsvarligt og unaturligt. Måske derfor kom en føl på ni dage til skade og måtte aflives. Molslaboratoriet reagerede først efter borgeres og politiets mellemkomst.
Som blandt andet Bengt Holst fra Dyreetisk Råd har anført, kan heste og kvæg af de robuste racer have høj velfærd som helårsudegående. Men kun hvis de passes og ernæres. Jeg er ikke enig med ham og de rewildings-positive om, at de må tabe sig om vinteren til under normalvægt.
På Molslaboratoriet har græsset været så nedgnavet, at det først er nu, det er begyndt at komme i vækst. Min vurdering er, at hovedparten af dyrene gennem vinteren udsættes for sult og fejlernæring. De holder heller ikke i mange år, og der ses for mange skader, sygdom og mistrivsel mv. Et for højt antal dyr må løbende fjernes eller aflives. Man diagnosticerer og behandler jo ikke. Borgere udefra har også denne vinter fodret med hø, hvilket flere af dyrene, især kvæget, ungdyr samt drægtige har haft brug for, selvom vinteren har været atypisk mild.
På Molslaboratoriet bør man passe dyrene bedre og indføre vinterfodring. Det ville bremse vreden mod projektet. Alternativt simpelthen holde hjorte i stedet.

Lene Kattrup i Jyllands-Posten 22.5.2023

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE15841851/enten-skal-molslaboratoriet-rette-op-nu-eller-lukkes/?

PS. Som ekstrakommentar til det sidste om hjorte.

Jeg ønsker at få bl.a. politikerne og den almindelige borger til at forstå, hvad rewilding som eksperiment indebærer og hvorfor det er så forkert. Derfor bruger jeg hjorte som eksempel til sidst. Men jeg vil lige præcisere, at også hjorte bag hegn bør ikke udsættes for sult eller manglende bestandsregulering og dårlig kønssammensætning, som Molslab eksekverer i .

Hvis man anbringer hjorte bag hegn skal/kan det kun foregå nogenlunde som i Dyrehaven nord for København, hvor man i øvrigt vinterfodrer og har en fremragende biodiversitet. Dyrevelfærden er god. En meget stor del af bestanden borskydes hvert efterår, og arealet er stort ca. 1100 ha.

Men jeg ønsker nu generelt set slet ikke mere af vores frie natur og dejlige skove indhegnet.
  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver