Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Det er ikke hunden, der skal have en bøde

10. januar 2015

Det er ikke for at moralisere, men for at beskytte dyrene, at vi bør have et forbud mod dyresex.

Thomas Søbirk Petersen er kendt som nytteetiker. I et indlæg 27.12.2014 skrev han om, hvorfor han ikke synes, vi har brug for det forbud mod dyresex, som Folketinget p. t. overvejer. Nytteetik er læren om, at det gode sikrer størst mulig nytte for flest mennesker. Det forekommer umiddelbart logisk, hvis man som nytteetiker ikke kan gå ind for, at dyresex skal forbydes.

Det var da også primært nytteetiske betragtninger, der i 2006 fik et flertal i Det Dyreetiske Råd til at mene, at vi ikke skal forbyde menneskers brug af dyr til sex. Men hvis man forlader nytteetikken og det menneskecentrerede fokus, antropocentrismen, og i stedet primært ser det fra dyrenes side og inddrager dyreværnsmæssige aspekter, kommer man til en anden konklusion.

I Sverige og Norge har man for nylig forholdt sig til spørgsmålet. I Sverige blev en rapport med titlen ‘ Sexuellt utnyttjande av djur’ offentliggjort i 2007. I Norge kom der en undersøgelse i 2006, der hed: ‘ Ofre som ikke sier nei, Seksuelt misbruk av dyr i Norge’. I Danmark fik vi ‘ Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr’ fra Det Dyreetiske Råd i 2006.

Titlerne passede med indholdet. I Norge og Sverige brugte man ordene ‘ misbrug’/’ udnyttelse af dyrene’, mens vi i Danmark talte om ‘ menneskers seksuelle omgang med dyr’. Herhjemme var der fokus på menneskers ønsker og drifter, mens udgangspunktet i Norge og Sverige var et hensyn til dyrene som den svage part. Og i Norge og Sverige blev det konkluderet, at der var brug for et forbud.

I den svenske undersøgelse, hvor der indgik rigtig mange sexmisbrugte dyr, stod der i konklusionen:

»Dyrene var i de fleste tilfælde tilføjet fysiske skader.

Skaderne var ofte grove, og der var tale om skader på kønsorganerne, vaginale og anale penetrationsskader, sår fra skarpe genstande og stikskader sås også. Fremmede genstande eller penis har været anvendt ved penetrationerne. I flere tilfælde fandtes der også skader på andre dele af kroppen. Nogle af tilfældene havde dødelig udgang«.

I næsten alle tilfælde måtte sagen opgives af politiet.

Bevisbyrden er for tung i disse sager, hvis ikke loven indeholder et klart forbud. Dette er grunden til, at Sverige har vedtaget et forbud i 2104, og Norge gjorde det i 2010. Jeg mener, vi bør gøre det samme herhjemme.

FORDELEN VED et forbud er, at det er tilstrækkeligt at bevise, at dyret har været brugt til sex for eksempel ved foto-eller videodokumentation samt tekniske spor. Der vil så kunne gives en bøde, og personen kan få et pålæg om at lade dyret/dyrene være i fred og holde sig væk fra dyret eller dyreholdet, hvis det drejer sig om anden mands dyr, hvilket det ofte gør. Politiets arbejde ville så blive muligt i disse sager, og dyrene kunne bedre beskyttes.

Vi ved, at det fortrinsvis er hundyr, der anvendes. De er også overrepræsenteret i offerundersøgelserne.

Dyrene skades især ved gentagen og langvarig brug. I Skandinavien er det heste, hunde og landbrugets dyr, det går ud over. For vores hundyr er det sådan, at de er skabt meget anderledes end kvinder. Uden for den ret kortvarige brunst er de aseksuelle, og deres kønsorganerne går i en slags dvaletilstand. Blandt andet kan skeden ikke udvides eller blive fugtig. Derfor vil en penetration med samleje altid være forbundet med angst og smerte.

Også handyr kan imidlertid udsættes for betydelige smerter og skades, når de tvinges og f. eks. bruges analt.

Søbirk Petersen omtalte et eksempel om en hunhund fra hans barndomshjem, der næsten dagligt onanerede så voldsomt på hans ben, så han måtte gå rundt med hende, mens hun hang fast på ham.

Hunhunde er som nævnt aseksuelle uden for for deres kortvarige løbetid. Måske husker Søbirk Petersen forkert? Det kan være, der var tale om en hanhund, som godt kan ride eller hoppe op ad ejerens ben. Man kan så vælge at kastrere den, hvis det er et problem, eller skubbe den ned. Mennesker kan normalt sige fra, hvilket dyrene ikke altid kan.

Men et forbud mod dyresex vil ikke få betydning i det nævnte eksempel, for her er det jo hunden, der bruger ejerens ben. Det er menneskers brug af dyr til sexformål, vores politikere ønsker et forbud mod. Hvilket jeg finder fornuftigt. Det er bestemt ikke for at moralisere, som nogle tror, men for at beskytte dyrene. Det drejer sig om dyreværn og dyreetik.

Lene Kattrup i Politiken 10.1.2014

 

Dyrevelfærd overlades udelukkende til forbrugerne

11. december 2014

Små lande kan ikke satse hårdt på forædling og kvalitet i stedet for kvantitet. De lande har ikke kun fordel af EU’s indre marked og globaliseringen

New York Times vedtog Californien i 2010 en lov om, at alle æg inkl. importæg skulle komme fra en høne, der havde kunnet strække sine vinger ud uden at berøre andre fugle eller væggene. Et rimeligt dyrevelfærdsmæssigt krav.

Det ville næppe kunne vedtages i EU, hvor lande, der ikke vægter dyrevelfærd, er i overtal. Et land som Danmark kan heller ikke vælge at gå foran. Det vil i de fleste tilfælde stride mod EU-lovgivningen, og det vil normalt være ulovligt at indføre minimumskrav for importvarer. Læs mere

Dyresex påfører dyrene alvorlige skader. Lad os få det forbud og gøre politiets arbejde lettere

4. december 2014

DET VAR VELGØRENDE at læse Per Høst Madsens indlæg den 27. november, hvor han argumenterer for et forbud mod dyresex. Med et helt naturligt fokus på hensynet til dyrene som den svage part nævnte han blandt andet de vigtige fysiologiske og anatomiske fakta ved vores hundyr, der taler for et forbud. Læs mere

Kristendom og politik. Alle deltager i debatten på lige fod.

29. oktober 2014

Det er i den senere tid blevet debatteret en del, at så mange biskopper markerer sig politisk og især henviser til næstekærligheden som argument for at åbne vores hjerter og modtage de mange flygtninge, uanset det kommer til at koste os visse afsavn. Det er mennesker i dyb nød, og vi har så meget. Læs mere

Omvendt reformation

13. oktober 2014

Nogle hævder at IS/Islamisk Stat ikke har noget med islam at gøre eller har misforstået islam. Men som eksempelvis Rasmus Jarlov fra Københavns Borgerrepræsentation har sagt det, så har IS desværre med islam at gøre.  Spørgsmålet er mere på hvilken måde? De onde mordere og menneskeforagtende sadister finder en del af deres inspiration i islams skrifter. Læs mere

En palæstinenserven må sige fra over for Hamas

30. august 2014

MELLEMØSTEN: Mange palæstinenservenner her i landet og i Europa i det hele taget har ikke indset, at Hamas er palæstinensernes værste fjende. I den arabiske verden er man begyndt at forstå det, og Hamas har mistet megen opbakning.

af Lene Kattrup Dyrlæge og bestyrelsesmedlem af Dansk-israelsk Selskab Læs mere

Vi skal til at sadle om. Bedre at hjælpe folk i deres nærområde, end at de kommer her

18. august 2014

UNDER OVERSKRIFTEN ” Hjælpeorganisationer svigter de hårdest ramte” skrev Kristeligt Dagblad den 2. august om, at Læger uden Grænser siger, den humanitære hjælp i dag i mindre omfang end tidligere når ud til de konfliktfyldte og svært tilgængelige steder, hvor der er allermest behov som for eksempel Sydsudan og Congo. Syrien og områder af Irak kunne også have været nævnt. Læs mere

Religionsdialog med grænser. Respekt må være nok

16. juli 2014

I ET SPÆNDENDE INDLÆG behandler Leif Munksgaard den 10.juli det principielle i forhold til præsters pligt til at forkynde og missionere – bære missionen ud i verden – sat over for kravet om at respektere andre religioner og religionsfriheden samt Grundloven.

Munksgaard tager udgangspunkt i debatten, der fandt sted ved Folkemødet på Bornholm mellem Søren Espersen og biskop Peter Fischer-Møller, som blev refereret i Kristeligt Dagblad den 15. juni. Læs mere

søg igen »
  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver