Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Venstre er værdipolitisk naive

11. januar 2016

De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er generelt mere vidende på det værdipolitiske område end Venstre. Det er uheldigt. Politikerne fra de tre første partier har derfor en bedre forståelse for det multikulturelle samfunds problemer og de tunge samt dilemmafyldte udfordringer, den nuværende flygtninge- og migrantkrise indebærer, herunder konsekvenserne af vores fejlslagne integrationspolitik af især personer med ikke-vestlig og islamisk kulturbaggrund.

I indlægget fra Venstre-politikeren Ole Stark den 29. december her i avisen var kernen en tro på, at blot vi i Europa og Danmark fortsat sørger for fri handel og fri bevægelighed af varer og mennesker over landegrænser, så vil problemerne opløses over tid. Indvandring af personer med en ikke-vestlig og islamisk kulturbaggrund er uproblematisk, såfremt vi tager imod med åbne arme. Vi skal være imødekommende og have respekt for deres verdensanskuelse, og vores virksomheder skal give dem job. Også selvom en del af dem er relativt uuddannede, forstod man. Her skal staten dog hjælpe til. Han tilføjede, at de nyankomne kan skabe nye handelsmuligheder for danske virksomheder.

Så er alt jo godt, kunne man tro. Vi skal bare fortsætte som hidtil. Jeg frygter, at Ole Stark er fint i tråd med store dele af sit parti. Men virkeligheden stemmer ikke med Starks billede. Ikke alle problemer her i verden kan løses med mantraet om åbenhed, fri bevægelighed og fri handel over grænserne.

Foruden antallet betyder kultur og baggrund meget for integrationen. Nogle af de indvandrende er antidemokrater og/eller islamister, eller de bliver det ved mødet med vores kultur. Jeg fik indtryk af, at Stark manglede en grundlæggende viden om islamismen. Uden den vil man ikke indse, at der i vores nuværende situation skal nytænkning og helt nye løsninger til, hvis vi vil bevare vores land frit, fredeligt og demokratisk – og naturligvis samtidig gerne vil hjælpe så mange mennesker som muligt i nød fra de fejlslagne islamiske lande. Dog fremadrettet i langt højere grad i nærområdet.

En anderledes forståelse lagde Simon Dorph Nørgaard for dagen i sin kronik ”Send islamister på højskole” i Kristeligt Dagblad den 14. december. Forskellen er, at han har læst om islamismen og oven i købet fra en af de mest saglige og vidende på området, nemlig professor emeritus Mehdi Mozaffari. Han har sandsynligvis også læst Koranen og forstår, at religionerne er forskellige, og han ved, hvad en totalitær ideologi er, også når denne i tilfældet islamismen udspringer fra en religiøs kilde, der fortolkes bogstaveligt.

Jeg ville ønske, at flere politikere ville læse Mozaffaris artikler og bøger om islamismen. Så fatter de opgaven og situationen. Man kan heller ikke forstå andre ideologier uden at kende til deres indre og læse om dem. Når de har læst, vil de finde ud af, at der er en hel del, der bliver lettere at forstå. Enormt meget af det, vi ser i dag af fejlslagen integration, radikalisering, et manglende ønske om at bidrage og uddanne sig og/eller en afstandtagen fra det vestlige demokrati, ligger her.

En person med islamisk baggrund, der er demokrat, og som klart tager afstand fra islamismen, har derimod ikke problemer. For at forstå hvorfor og indse, hvordan vi bør handle politisk for at fremme en demokratisk tilpasning og dannelse her i landet, må vi forstå og vide, hvad islamismen egentlig er.

Mange politikere tror ikke, det er nødvendigt, at de læser om islam og islamismen. Her tager de fejl. Tværtimod er det sådan, at nøglen til bedre at forstå og kunne navigere politisk klogt netop ligger her. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, men det er det.

Der er spæde skridt på vej, det ser jeg. Men det virker på mig, som om man, især i Venstre, ikke vil læse, og det afslører sig hurtigt, når politikerne åbner munden. Ole Stark, som jeg ved ellers er en dygtig og garvet politiker, tror tilsyneladende heller ikke, at han behøver at læse på lektien lige på dette område.

Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 11.1.2016

 

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver