Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

UNDGÅ HALALKØD

14. februar 2006

Vedr. halalslagtning skrev jeg i JP den 7.2.: ” Hvis man starter aflivningen af dyret med at bedøve dette først, er det dyreværnsmæssigt ikke et problem, at man bagefter ønsker at foretage forskellige snit således, at evt. religiøse ønsker opfyldes”. Men jeg må sige, at Dyrenes Beskyttelse bruger for store ord, når foreningen i JP den 10.2.2006 erklærer, at ”halalslagtning er ikke dyrplageri”. Og dette er jo også i modsætning til, at jeg i mit indlæg kort forinden havde sagt, at jeg generelt ville råde dyrevenlige forbrugere til at undgå halalslagtet kød. Hvad er nu det rigtige? Som det også fremgik at mit indlæg, er der forskellige religiøse slagtemetoder. Det er det, der gør det lidt indviklet. Der er faktisk tre forskellige:

1. Den oprindelige metode, som praktiseres i de muslimske lande (og efterhånden en del europæiske lande), består i, at dyret blot fastholdes og får overskåret de store blodkar i halsen. Dyret bedøves hverken før eller efter halssnittet er foretaget, men dør efterhånden af sit blodtab

2. Den lidt forbedrede metode består i, at dyret umiddelbart efter, at halssnittet er foretaget, bliver bedøvet ved skydning med en boltpistol.

3. Den meget forbedrede metode består i, at dyret bedøves med boltpistol eller på anden måde f.eks. ved skydeapparat, inden halssnittet foretages.

Af disse metoder er:

1. Tilladt i Danmark på får, lam og ged (på eksportslagterier, skal meddeles myndighederne)

2. Tilladt I Danmark på kvæg, får, lam og ged (på eksportslagterier, skal meddeles myndighederne)

3. Tilladt generelt i Danmark

Jeg ønsker en lovændring, så 1 og 2, som er dyreværnsmæssigt uforsvarlige metoder, bliver forbudt herhjemme. I øjeblikket mener man, det kun er metode 3, der er i brug. Men da der er efterspørgsel, er det kun et spørgsmål om tid, før metode 1 og 2 igen dukker op. Derfor bør dette hul i lovgivningen lukkes. Når jeg råder den dyrevenlige forbruger til at undgå hallal-kød, er det fordi, man ikke kan sikre sig, at der er tale om metode nr. 3. Der er ingen mærkning, og 1 og 2 er jo tilladt. Fødevarestyrelsen oplyser, at de ikke har fået anmeldelse om, at 1 og 2 foregår i øjeblikket, men som forbruger kan man jo ikke ringe til denne styrelse hver gang, man skal købe kød, og desuden og nok så væsentligt er kødet jo også ofte importeret fra lande, der netop anvender den rå og uforsvarlige metode 1.

Hvis 1. og 2. bliver forbudt, således at alt kød fra dyr slagtet Danmark har været bedøvet inden overskæring af de store blodkar, vil der ikke være dyreværnsmæssige problemer i at købe kød af dyr slagtet efter religiøst ritus i Danmark. Så ville man blot skulle undgå udenlandsk kød. Nogle mennesker føler sig stødt af, at der er blevet bedt over dyrene og sagt forskellige bønner, andre synes, det kan være lige meget. Dette har intet med det dyreværnsmæssige at gøre, og det problem kan og bør løses ved en mærkning af kødet, også når der er tale om tilberedt mad i restauranter og kantiner. I det hele taget bør kød i vores butikker mærkes meget bedre og tydeligere. Så længe slagtning efter religiøst ritus nr. 1 og 2 er tilladt herhjemme, og så længe man samtidig ikke kan se, om kødet stammer fra udlandet, vil jeg fastholde mit råd til den dyrevenlige forbruger om at undgå alt hallalkød. Jeg finder, at Dyrenes Beskyttelse, som ellers burde være dyrenes klare fortaler, manglede nogle nuancer. Jeg var også lidt overrasket over, at foreningen oplyste, at metode 1 og 2 ikke er tilladt i Danmark. Det er desværre ukorrekt. Til sidst vil jeg gerne tilføje, at den endnu mere dyrevenlige forbruger bør gøre som jeg, så vidt muligt holde sig til økologisk kød, der stammer fra dyr, der har haft et bedre og mere værdigt liv end de dyr, der har levet et som oftest trængt og kummerligt liv i det industrialiserede landbrug. Det er dyrere, men man kan få bedre råd ved at skære ned på mængderne og så spise flere grøntsager til. Med dette kød er både dyrets behandling i levende live, transporten til slagtningen og selve slagtningen bedre og efter skrappere regler.

Lene Kattrup i 14.2.2006 i Jyllands-Posten Københavns sektion.

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver