Tak for bogen ”Kan prinsesser have Downs syndrom”.
30. august 2012
Kære Anette,
Tak for bogen ”Kan prinsesser have Downs syndrom”. En værdifuld, velskreven og dejlig bog. Det bedste er næsten ærligheden og ydmygheden overfor emnet. Det første jeg tænkte, da jeg i Kristeligt Dagblad læste om bogen, og især bemærkede mig den specielle titel, var, at: ”Ja selvfølgelig kan prinsesser have Downs syndrom”. Bagefter tænkte jeg over, hvorfor det mon var den tanke, der så stærkt og med det samme gik igennem mit hoved. I bogen giver du svaret – og det gør du på en fremragende måde. Men så vidt jeg kan se, ønsker det danske samfund ikke disse børn, heller ikke i de tilfælde, hvor forældrene nok kunne magte det. Det har jeg svært ved at forstå.
Når jeg af og til holder foredrag om mit arbejde i Det Etiske Råd, kommer jeg normalt på et tidspunkt i foredraget til fosterscreening, og herunder har jeg en kort omtale af Downs syndrom. Om hvordan intentionen oprindelig fra Folketingets side var, at give familierne et valg. Men dybest set blev konsekvenserne af den lov, man vedtog herhjemme, at disse børn i det store og hele blev erklæret for uønskede. Hvilket jeg egentlig synes burde have været til at forudse, og derfor var det en forkert lov, man vedtog, efter min mening. Og loven fungerer også i dag sådan, så jeg må tage afstand mod den. Jeg plejer at kredse lidt om emnet og om, at vi i dag i det hele taget i nogen grad stræber efter det perfekte og/eller det samfundsoptimerede menneske. At vi tilsyneladende forsøger, at tilpasse mennesket til samfundet – i stedet for omvendt.
Jeg tror og frygter, at vi pga. denne blinde og ueftertænksomme stræben risikerer at få noget helt andet frem, end det vi ønsker og forventer. Vi får gradvist skabt et mere koldt, kynisk og stresset samfund. I mit foredrag plejer jeg ud i salen at stille spørgsmålet, om vi har fået et bedre eller rigere samfund ved at sørge for fødsel af markant færre mennesker med Downs syndrom. Var det en god ting og gav det et bedre samfund, at vi sørgede for at sortere de fleste babyer fra med denne sygdom, så der i dag næsten ikke fødes nogle? Her plejer jeg at kunne konstatere, at næsten samtlige tilhørere sidder spontant og ryster ivrigt på hovedet. Det glæder mig, og det siger vel en del i sig selv. Jeg mener lovens konsekvenser og den fosterscreening samt tilhørende rådgivning, vi har nu, ikke er i orden. Og jeg finder, at det i det hele taget er forkert og uetisk at acceptere abort efter tre måneder i det omfang og på det grundlag, vi gør.
På side 108 i bogen undrer du dig over, hvorfor lægerne (og systemet?) ikke råder gravide forældre, der får at vide, at de måske venter et barn med Downs syndrom til at undersøge, hvad det kunne betyde for dem at beholde barnet. Og overveje det som en mulighed. Du omtaler også den ringe viden og forståelse, der i det hele taget er i dag i samfundet er overfor børn med Downs syndrom. Jeg synes, du har ret, og det samme gælder jo en del andre handicaps eller afvigelser fra det normale.
Heldigvis blev Sofie til en dejlig lille pige. Hun blev ikke til en abort. Efter læsning af din bog kommer man til at holde af hende, og man tænker på, hvor godt, det er, at hun blev født netop ind i jeres familie.
Tak for din fine og vigtige bog.
Lene Kattrup
Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd
Kommentar til
Anette B. Arentsens bog : ”Kan prinsesser have Downs Syndrom`? ” skrevet på hjemmesiden www.anetteba.dk/sofie