Systemfejl
2. april 2011
Bertel Haarder giver den 30.marts udtryk for lettelse over, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg kom med en dom om, at skoler i Italien alligevel gerne må have krucifikser hængende på væggene. Han skriver, at det var en befriende dom midt i den velbegrundede kritik af visse politiserende EU-domme.
Jeg er enig. Men domstolens første instans havde jo dømt modsat, at krucifikserne var et brud på religionsfriheden, og det kunne let været gået sådan, at den nye dom blot var blevet en stadfæstelse af den tidligere dom.
I sit indlæg kom Bertel Haarder ikke rigtig ind på det vigtige og det principielle spørgsmål om, hvorvidt det er i orden, at en overstatslig domstol skal bestemme i en sag, der er så afgørende og vigtig for et lands historiske, kulturelle og religiøse identitet og selvbestemmelse. Er der ikke i virkeligheden tale om et politisk spørgsmål, der slet ikke burde afgøres af en domstol? Og slet ikke af en overstatslig domstol.
Jeg har i et indlæg den 5. marts redegjort for, hvorfor jeg mener, det er en demokratisk fejltagelse, en systemfejl, som giver en sammenblanding af den dømmende, udøvende og den politiske magt. At disse menneskerettigheder fortolkes for vidt, således at der opstår en politisering, hvis uheldige konsekvens er, at landene og den europæiske kultur fremadrettet kan trues af det, hvis ikke det stoppes.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 02.04.2011