Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Svinenes levevilkår

18. februar 2014

DR1-dokumentaren ” Det store svinerige” gav os et indblik i industriel svineproduktion, hvor dyrene ikke mere betragtes som levende dyr. Det var et realistisk og sagligt billede af virkeligheden.

Dyreetisk og veterinærfagligt er det dybt kritisabelt.I loven for Det Etiske Råd præciseres det, at rådet skal arbejde ud fra respekt for naturen og miljøet, som skal hvile på den forudsætning, at naturen og miljøet har en værdi i sig selv. Det er gode ord, jeg holder af. I forhold til vort lands ringe størrelse lægger den konventionelle svineproduktion beslag på meget store landområder til udledning af gylle. Miljøet belastes, og biodiversiteten aftager.

Intensive og meget unaturlige produktionsmetoder kræver store mængder antibiotika af hensyn til dyrene. Men forbruget må nedbringes af hensyn til folkesundheden, hvilket ikke vil være muligt uden at ændre produktionsmetoderne. Hvis vi kun tænker på kvantitet og ikke vægter dyrevelfærd, kødkvalitet og fødevaresikkerhed, tænker vi kortsigtet. Og vores eksporteventyr vil ikke vare ved.

WHO’s generaldirektør Margaret Chan talte i 2012 om de resistensproblemer, vi står over for, hvis vi ikke handler: ” Den post-antibiotiske æra vil betyde enden på den moderne lægevidenskab, som vi kender den i dag.

En almindelig streptokok-halsbetændelse eller en hudafskrabning på et barns knæ vil igen kunne dræbe. Visse avancerede behandlinger, som indsætning af en ny hofte, organtransplantation, kemoterapi afkræft og behandling affor tidligt fødte børn vil blive meget mere vanskelige eller endog for farlige at gennemføre”.

I Det Etiske Råds nye udtalelse om anvendelsen af antibiotika og resistens anbefales tiltag, der kan nedsætte antibiotikaforbruget i den humane sektor. Man kender ikke fuldt ud betydningen af resistente bakterier i landbruget i forhold til resistensproblemer humant -altså hos mennesker på vore plejehjem eller hospitaler, institutioner osv. Men en del forskere peger på en sammenhæng. Derfor fremkom rådet med disse to anbefalinger:

1. Myndighederne bør forstærke indsatsen mod antibiotikaforbruget i landbruget.

Det kan f. eks. ske ved at stille større krav til sunde produktionsformer og begrænse brugen af flokmedicinering.

2. Myndighederne bør nationalt og internationalt arbejde på at fremme forbrugernes mulighed for at vælge produkter, der er frembragt ved begrænset forbrug af antibiotika.

Det er især samfundshensyn, der får mig til at mene, at vi må begrænse den udbredte flokmedicinering og det alt for høje forbrug af antibiotika, som vi især ser i det industrielle svinelandbrug. Svinesektoren, der står for 80 pct. af landbrugets forbrug, brugte 86 ton antibiotika i 2012. Det er steget 10 pct.

i forhold til året før og overstiger det samlede forbrug til mennesker i Danmark 10 pct. af svinekød i køledisken har resistente stafylokokker på sig. De fleste forskere vurderer, atmindst 15 pct. af de resistente stafylokokker, vi finder humant, i dag kommer fra danske svin. Der findes også en del andre resistente bakterier hos vores landbrugsdyr samt i kød.

Det er et problem, hvis mennesker og landbrugsdyr ikke kan behandles effektivt for banale lidelser, der så kan blive livstruende. Og det er katastrofalt, hvis det valgte antibiotikapræparat til akut syge og eller svækkede patienter er virkningsløst.

For ikke at tale om, hvis der skulle opstå alvorlige epidemier, og vores medicin ikke virker.

Vi ved, at et lavere forbrug giver mindre resistens.

Men det er også nødvendigt at udtage flere antibiotika typer end nu af det almindelige forbrug, både veterinært og humant, så de kun er lovlige at bruge i nødsituationer på vores hospitaler.

En af de forskere, vi havde på besøg i rådet, fortalte om kvæglandmænd, der blot ved at forbedre dyrenes daglige forhold og levevilkår havde formået at nedsætte forbruget med 50 pct. Både antibiotikaforbruget og forekomsten af resistente bakterier er markant lavere i den økologiske svineproduktion. Forbruget er kun mellem syv pct. til 30 pct. af det, vi ser i den konventionelle svineproduktion, uden man ser en højere sygdomsforekomst.

Vi kan ikke gøre hele landets svineproduktion økologisk, men vi kan støtte og fremme økologien og finde frem til, hvad det er, de gør bedre i økologien. Noget af det, man gør bedre her, kan overføres til den meget større konventionelle svineproduktion.

Mange forskere peger bl. a. på hyppigere fodring og meget mere grovfoder, strøelse, mere plads, halm og senere fravænning m. m.

Dyr, der er syge, bliver vi nødt til at behandle eller aflive af dyreværnsmæssige grunde. Før vi har forbedret dyrenes levevilkår og dermed sundhed, kan vi ikke skære antibiotikaforbruget markant ned, sådan som der er brug for af hensyn til landbrugets egne interesser, af hensyn til vores fødevaresikkerhed og eksport samt af hensyn til den voldsomme generelle miljøforureningmed resistente bakterier, hvor landbruget har et stort ansvar. Det er et kæmpe samfundsproblem, som især udgør en stigende risiko for mennesker.

Lene Kattrup kronik Fyens Stiftstidende 18.2.2014

 

 

 

 

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver