Staten Israel. Sekulært fristed for jøder
14. december 2009
IRENE CLAUSEN KRITISEREDE i sit indlæg den 27. november, at Finn Schwarz, formand for Mosaisk Troessamfund, synes, det er forkert, når DR bruger betegnelsen ”den jødiske stat om Israel”. På hvilket grundlag mener hun selv, at man kan kalde Israel for en jødisk stat, og hvad forstår hun mon ved jødisk? Hvis man betegner Israel som en jødisk stat, hvilket jeg er enig med Finn Schwarz i er forkert, så skaber man jo blandt andet associationer til en religiøs stat som den islamiske stat Iran, hvor forfatningen og de givne love er religiøst begrundede.
Israel har ingen forfatning. Man har aldrig kunnet blive enige om en. Det er heldigvis lykkedes at holde Israel på en nogenlunde sekulær kurs. Der har altid været enighed om – både fra det internationale samfunds og fra israelsk side – at den israelske stat skulle være et fristed for de personer, der overalt i verden blev dæmoniseret, udstødt og forfulgt, fordi de af omgivelserne blev opfattet som jøder. Dette har vi kendt til i hundreder af år, og det er desværre stadig aktuelt. En jøde kan her defineres som en person, der bliver opfattet som sådan af omverdenen.
Kristeligt Dagblad har omtalt en ny undersøgelse om antisemitisme, der viser, at det også i dag står galt til i Danmark. Hvordan vil Irene Clausen mon definere en jøde? Er det omgivelsernes definition af en jøde, eller er det er en religiøs, kulturel eller etnisk definition, hun går ind for? Mange overtager desværre ubevidst nazisternes definition af en jøde. Det er en ubehagelig og svær diskussion. Man bliver klogere af at læse bøger fra 1930’erne skrevet af de mennesker, der pludselig så sig stigmatiseret og senere forfulgt, og hvor mange ikke overlevede. Sagen er, at disse jøder i mange tilfælde var integrerede i deres samfund, så de blev selv meget overraskede.
De passede deres arbejde, de optrådte ikke i nogle ”kedelige” belastende samfundsstatistikker, tværtimod var de – som i dag – deltagende, lovlydige, fredelige samfundsborgere, der bidrog mere end landsgennemsnittet. Det fremgår af mange af beretningerne, at uanset disse mennesker ofte selv mere opfattede sig som franskmænd, hollændere, tyskere eller danskere, så blev de jo alle nødt til at forholde sig til, at omgivelserne skilte dem ud, definerede dem som jøder og derpå forfulgte dem. Desværre er det stadig noget, der sker. Vi bør alle medtænke og forholde os til historien og de spor, den har sat sig. Folketinget har fordømt den stigende antisemitisme herhjemme og arbejder på en handlingsplan.
Der er problemer mange steder i verden, og den nazist-inspirerede antisemitisme er desværre blevet adopteret af visse islamiske miljøer i Europa og i Mellemøsten, hvor den er blevet til en islamisk antisemitisme.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 14.12.2009