Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Skal vi tie af frygt?

1. april 2008

WILDERS’ KORANFILM Det er fornedrende og civilisationstruende, at der har været så lidt vilje til at forsvare Wilders’ ret til at lave og offentliggøre sin koranfilm

ENHVER MÅ DØMME SELV efter at have set Geert Wilders’ kortfilm “Fitna”. Efter min vurdering er det tydeligt, at det er islamisterne og deres mål, filmen udstiller og kritiserer. Det mål, som islamisterne, uanset de undsiger vold eller ej, er enige om: religiøs lovgivning, et kastesystem og et delvist apartheidsystem i samfundet med opdeling i muslimer og ikke-muslimer, kvinder og mænd, indskrænkning af demokratiet og af de vestlige frihedsrettigheder.Det kritiserer filmen, samt volden. Efter nøje gennemsyn af filmen mener jeg ikke, at der i filmen rettes nogen kritik mod de muslimer, der har islam som en personlig tro og er demokratiske samfundsborgere. Når de er demokrater, er de også modstandere af islamismens målsætning og metoder, som en del af dem faktisk er flygtet fra.

Islamismen er en politisk bevægelse, der udspringer af en religion, som af islamister tolkes meget bogstaveligt eller mistolkes groft. Det sidste er der stor uenighed om, men det er ikke afgørende. Det afgørende er, at det er fornedrende og civilisationstruende, at der har været så lidt vilje til at forsvare Wilders’ ret til at lave og offentliggøre en film, der på lovlig vis udstiller og kritiserer islamismen og den islamiske terrorisme, der jo er en virkelighed omkring os.

DET SKRÆMMENDE ER de vestlige politikere, der ikke har bakket klart op om en fri debat om disse ting. Kommentarerne fra talspersoner fra FN, EU, Europarådet og såmænd vores egen statsminister og udenrigsminister har været tøvende og pinlige. Med rare undtagelser som Naser Khader (NA), Henriette Kjær (K) og Pia Kjærsgaard (DF).

Hvis man som borger født og opvokset i et pluralistisk samfund med åndelig og materiel rigdom ikke tror på, at vores frihed og rigdom kan forsvinde lettere og hurtigere, end vi kan forestille os, så bør man gå ind at se den nye film “Flammen og Citronen” og tænke på, at det, vi ser her, kan ske igen.

Var det nazismen dengang, der “indtog” folks hjerner og forgiftede deres moral og dømmekraft? Og kan islamismen i dag tænkes at kunne gøre det samme? Ja, hvis vi ikke forsvarer vores frihed og ikke engang bakker op om, at alle meninger og indlæg – også kortfilm – skal tages alvorligt og have lov til at indgå i en debat, der ikke blot bør afvises som uønsket, fordi det er islamismen, der kritiseres, så kan det ske.

Fred på den korte bane kan vise sig at være dyr. Det vil i længden have langt alvorligere konsekvenser at undlade at tage den verbale konfrontation nu.

Vi skal ikke være dhimmier, der bøjer nakken og undertrykker kritisk debat, fordi vi har nogle truende, vrede mennesker, der ikke vil have denne debat. Vi skal ikke lade vrede islamister diktere os, hvad vi skal diskutere og bøje os for trusler.

ISLAMISMEN ER IKKE en religion, lad os holde fast i det. Også vores demokratisk sindede muslimer må vide eller bør vide, at vi kun kan bevare det frie demokrati, som også de nyder godt af, hvis vi må debattere og kritisere de dele af de islamiske læresætninger, som disse terrorister og islamister bruger til at legitimere deres kamp mod demokratiet.

Det kan ikke være anderledes. Det er ikke vores skyld, at Koranen og Muhammeds gerninger bliver brugt på denne måde. Det er islamisterne og terroristerne, en eventuel vrede må rettes mod; det er dem, der gentagne gange laver sammenkoblingen med islam.

Wilders’ film er et debatindlæg. Hvis vi som bange kyllinger undsiger hans film, fordi vi modtager trusler, så styrker vi kræfterne bag disse trusler, de islamiske voldsmænd, og giver dem smag for at bruge dette våben. Vi bør sagligt argumentere og forholde os til Wilders’ indlæg i debatten.

Lene Kattrup, dyrlæge og bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet Kristeligt Dagblad 1.4.2008

 

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver