Om barnløshed og miljøfaktorer (pesticider mm), adoption og rugemoderskab mm.
29. marts 2019
Om barnløshed og miljøfaktorer (pesticider mm), adoption og rugemoderskab mm, som jo bliver meget diskuteret i medierne pt.
Lige fra jeg startede i det Etiske Råd i 2010 (jeg stoppede i 2016), måtte jeg i en del tilfælde have mindretalsudtalelser. På en del områder så jeg verden gennem helt andre briller end de andre rådsmedlemmer, så det var nødvendigt.
Første gang var jeg lige indtrådt i rådet. Jeg var – og er stadig – mod ikke-sygdomsbegrundet vævsdonation fra raske børn (det gav til min forundring noget støj både internt i rådet samt i medierne). Kort derefter var jeg, som den eneste imod, at personer, der havde været i Danmark over to år, kunne få offentligt finansieret tolkebistand i sundhedsvæsenet. Det blev af det øvrige råd opfattet som ret yderligtgående.
Jeg var nu rigtig glad for at sidde i Det Etiske Råd. Man lærte en masse bl.a. fra de fagpersoner, vi kaldte ind, fra de andre kolleger og et dygtigt sekretariat, og sidst så havde vi det simpelthen sjovt. Det var en glæde for mig, at mine særsynspunkter om adoption, et øget fokus på miljøfaktorers ansvarlighed for den nedsatte fertilitet samt den holdning, at vi egentligt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv ikke mangler børn i Danmark, spredte sig til nogle af mine rådkolleger. Min generelle modstand mod ægdonation (ægoverførsel fra en kvinde til en anden kvinde) stod jeg dog i alle årene alene med. Ligesom nogle af mine holdninger til miljø, klima og etisk fødevareforbrug.
Nedenfor vil jeg gengive nogle få citater fra udtalelserne i disse år med speciel fokus på adoption og barnløshed inkl. rugemoderskab. Jeg mener stadig det samme. Sig til, hvis link til selve udtalelserne/redegørelserne ønskes. (Se også
link i første kommentar)
Om adoption juli 2014:
“Nogle medlemmer (otte navngivne inkl. undertegnede) mener, at man bør se på initiativer til at fremme og lette muligheden for adoption. Medlemmerne peger på, at der findes et stort overskud af uønskede eller nødstedte børn i verden, som kunne sikres en god opvækst her i lande.”
November 2013 i en redegørelse om International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer om adoption mm:
“Et medlem (Lene Kattrup) finder, at ægdonation eller salg af æg ikke bør være tilladt. Ethvert barn bør være sikret retten til at kunne stole på, at den kvinde, barnet er blevet født af, også er dets biologiske mor. I hvert tilfælde bør staten ikke medvirke til, at denne ret og den vished og tryghed, det for mange mennesker betyder at have en sikker viden om, hvor man stammer fra og dermed en følelse af identitet og ”høren hjemme”, ikke imødekommes. Dette medlem peger desuden på, at adoption som alternativ bør fremmes, blandt andet fordi, der i verden findes et stort overskud af uønskede/ forældreløse eller nødstedte børn, der kunne sikres en god opvækst her i landet.
Set ud fra et samfundsperspektiv mangler vi ikke børn her i landet, da der de sidste 30 år har været et fødselsoverskud hvert år, og befolkningen vokser hastigt. Folketallet i Danmark var 1. januar 2013 5.602.628. Ifølge Danmarks Statistik vil vi være 6 millioner allerede i 2037. Medlemmet finder, at vi er ved at være for mange. Sidst peger medlemmet på, at man burde forske meget mere i selve årsagerne til barnløsheden hos begge køn for at forsøge at kunne finde disponerende miljøfaktorer mm., så man på denne måde måske kunne opnå at forbedre den naturlige fertilitet – i stedet for som nu fortrinsvis at satse på den mere tekniske fertilitetsassistance til par med barnløshed.”
Fra samme redegørelse argumentation mod rugemoderskab mm.:
“Nogle af Rådets medlemmer (otte inkl. undertegnede) finder desuden, der er skærpede grunde til at være imod surrogatmoderskab, kommercielt såvel som altruistisk, fordi surrogatmoderskab reducerer kvindekroppen til at være et hylster for produktion af et individ.
Nogle af Rådets medlemmer (syv inkl. undertegnede) mener, at surrogatmoderskab indebærer en krænkelse af det barn, der frembringes. Denne holdning baserer sig på en opfattelse af, at tilknytningen mellem foster og mor under graviditeten er væsentlig for barnets videre udvikling, og en surrogatmoderskabsaftale repræsenterer en planlagt fjernelse af barnet fra den eneste mor, det kender. Dette kan indebære en svækkelse af barnets muligheder for at udvikle sig harmonisk.”
Ego i en udtalelse fra januar 2013 om ægdonation (ægoverførsel/salg af æg fra en kvinde til en anden kvinde) adoption, miljøfaktorer og barnløshed:
“Et medlem af Rådet (Lene Kattrup) ønsker at stå udenfor denne udtalelse, da medlemmet ikke kan gå ind for papirets grundlæggende præmis om mangel på æg og derfor ikke ønsker at indgå i en drøftelse af motiver og evt. fremme af incitamenter til at donere æg. Dette medlem finder, at ægdonation eller salg af æg ikke bør være tilladt. Ethvert barn bør efter medlemmet mening være sikret retten til at kunne stole på, at den kvinde, barnet er blevet født af, også er dets biologiske mor. En imødekommelse af denne ret bidrager til at skabe vished og tryghed, fordi det enkelte menneske så har en sikker viden om, hvor det stammer fra og dermed en følelse af identitet og af at ”høre hjemme”. Derfor bør staten ikke medvirke til at så tvivl om, hvorvidt den fødende kvinde også er den biologiske mor, hvilket lovligheden af ægdonation netop gør.
Det nævnte medlem henviser endvidere til, at hun ikke finder, der er mangel på børn i verden eller i Danmark men synes, at det er både gavnligt og påkrævet – især af hensyn til fremtiden – at der forskes meget mere i årsagerne til barnløshed, således man i højere grad forsøger at finde frem til de miljøfaktorer bredt set, der kan tænkes at være ansvarlige for den faldende fertilitet, som efter medlemmet mening er bekymrende. Dette burde prioriteres højere end fertilitetsassistance. Hun peger desuden på initiativer til at fremme og lette muligheden for adoption.”
Sidst i en udtalelse fra februar 2012 (Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption):
“Et medlem (Lene Kattrup) finder, at ægdonation i så høj grad afviger fra den naturlige reproduktion, at ægdonation ikke bør være tilladt. Ethvert barn bør som minimum være sikret retten til at kunne stole på, at den kvinde, barnet er blevet født af, også er dets biologiske mor. En imødekommelse af denne ret bidrager til at skabe vished og tryghed, fordi det enkelte menneske har en sikker viden om, hvor det stammer fra og dermed også en følelse af identitet og af at ”høre hjemme”. Derfor bør staten ikke medvirke til at så tvivl om, hvorvidt den fødende kvinde også er den biologiske mor, hvilket lovligheden af ægdonation netop gør. Det nævnte medlem henviser endvidere til de overvejelser om den forventede udvikling af befolkningstallet og om forskning i årsagerne til barnløshed, som er skitseret i afsnit 2. ”
“For det første anbefaler nogle medlemmer af Det Etiske Råd (tolv inkl. undertegnede), at adoption skal gøres til et mere attraktivt alternativ til æg- og sæddonation, end tilfældet er nu. Dette kan blandt andet ske ved at foretage en vis udligning af udgifterne til de to måder at få børn på. Medlemmerne peger på, at der i verden findes et stort overskud af uønskede/forældreløse eller nødstedte børn, der kunne sikres en god opvækst her i landet. Set ud fra et samfundsperspektiv mangler vi ikke børn i Danmark, da der de sidste 30 år har været et fødselsoverskud hvert år – og befolkningen vokser stadig hastigt. Folketallet i Danmark er pr. 1. januar 2012 5.580.517. Ifølge Danmarks Statistik vil vi være 6 millioner allerede i 2037.
For det andet peger nogle medlemmer (tolv inkl. undertegnede) på, at man burde forske meget mere i årsagerne til barnløsheden hos begge køn for at forsøge at finde frem til miljøfaktorer mm, der disponerer for barnløshed. Via en sådan forskning kunne man håbe på at forbedre den naturlige fertilitet – i stedet for som nu fortrinsvis at satse på den mere tekniske fertilitetsassistance til par med barnløshed.”
“Endelig mener et enkelt medlem (Lene Kattrup), at enhver borger fra 18-års alderen skal have en ret til på forespørgsel at kunne få oplyst af staten, om han eller hun er blevet til som følge af en æg- eller sæddonation foretaget i sundhedsfagligt regi og samtidig få oplysninger om æg- eller sæddonorens identitet, såfremt denne kendes af myndighederne.
Ophævelse af anonymitet ved sæddonation Nogle medlemmer (syv inkl. undertegnede) kan ikke tilslutte sig forslaget. Medlemmerne anbefaler, at anonymiteten ophæves i sundhedsfagligt regi. Oplysningerne om sæddonorens identitet skal derfor registreres og være tilgængelige for personen undfanget gennem donation, når han eller hun bliver 18 år.”