Mistænkeliggørelsen af islamkritikere må stoppe
25. november 2008
BIRTHE RØNN HORNBECH (V) skrev i sin klumme den 21. november, at en generel mistænkeliggørelse af muslimer i Danmark kan føre til terror. Mig bekendt har vi ikke undersøgelser, der viser det. Og det er vel ikke i sig selv givet, at mennesker reagerer på mistænkeliggørelse med terrorismeaktivitet.
Tiden tilsiger desværre, at vi må være på stikkerne over for den terrorisme, der udgår fra islam og bruger en bogstavelig fortolkning af visse dele af islams tekster som legitimation for at angribe og hade det sekulære, demokratiske samfund.
Der er mange andre tungvejende grunde til, at det er uacceptabelt og utilstedeligt at mistænkeliggøre muslimer generelt. Mange kan ikke skelne mellem en substantiel, saglig og nødvendig islamkritik og en generel kritik af muslimer. Vi ser ofte, at blot man kritiserer og/eller forholder sig kritisk til islam på samme måde som til andre religioner, så bliver man beskyldt for at være en person, der generelt ringeagter og nedvurderer muslimer.
Det er der ikke belæg for. Man må stille en person, der kritiserer islam, andre spørgsmål, hvis man har en mistanke om, at pågældende har et forkert menneskesyn. Men der er i dag en generel mistænkeliggørelse af islamkritikerne, hvor man helt urimeligt pr. automatik antager, at når de ikke kan lide islam eller er bange for islams påvirkning af samfundet, så kan de heller ikke lide muslimer. Det kan være lige modsat.
ISLAM ER MEGET ANDERLEDES end andre religioner, og man kan ikke forstå så meget af debatten, hvis man ikke har sat sig grundigt ind i teksterne og i disses nutidige samt historiske betydning for individerne og for de samfund, hvor islam fylder og tages alvorligt.
Det er en vigtig del af demokratiet, at man giver plads til religionskritik, fordi religioner ellers ofte tiltager sig politisk magt, hvilket er farligt for demokratiet. Vi burde kunne blive enige om, at i den tid, vi lever i, er det risikabelt, hvis kritisk islamdebat og islamkritik forsøges undertrykt eller bandlyst. En del af de sekulære, demokratisk orienterede muslimer mener netop, at islamkritik er en forudsætning for, at islam kan forsøges omdannet eller “sat på plads” i samfundet, således som kristendommen i sin tid blev, så der var forenelighed med demokratiet.
Jeg er enig. Med islam er opgaven blot større end med kristendommen, hvorfor retten til at kritisere islam er endnu mere vigtig. Dette faktum mener jeg, man tvinges til at indse, hvis man læser og sætter sig ind i sagerne.
Samme dag stod der i Kristeligt Dagblads lederartikel, at “der selvfølgelig skal føres dialog med de ekstremistiske muslimer”. Jo, men hvis man har en dialog, hvor man blåstempler ekstreme muslimer over for unge almindelige moderate muslimer, så kan det skade. Så risikerer man at skubbe dem i en forkert retning.
* Det er naturligt, at PET har kontakter blandt islamister. Man må bare håbe, at tjenesten bevarer den kritiske sans og ikke tager for givet, at det er sandheden, de får at vide. Nogle politikere mener, at vi kan bruge imamer til at få unge mennesker, der er på vej til at blive radikaliseret, på ret køl. Vi ved, at det kan være stik modsat, og at nogle imamer påvirker de unge i en radikaliserende retning. Dette gælder, hvis disse imamer er islamister, og det er jo svært for os at skelne. Men når vi har den viden, så er det uansvarligt, hvis samfundet bruger og aflønner imamer til at kommunikere med de unge.
Her bør man langt hellere forsøge at få både unge indvandrerpiger og indvandrerdrenge, som er velfungerende rollemodeller, der har udnyttet det danske samfunds gode muligheder til at få uddannelse og arbejde, til at stå frem og fortælle deres historie for andre unge. Og så må vi undervise mere i demokrati og ligeværd i skolen.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 25.11.2008
*(Udeladt her af avisen var: Det oplevede jeg til et møde på Krogerup Højskole i 2007, hvor Tariq Ramadan, der er mistænkt for at være islamist og påvirke ungdommen i en uheldig antidemokratisk retning, ikke fik modstand, således at højskolen mere eller mindre virkede som passiv mikrofonholder. Hvis ikke dialogen er nærgående og kritisk, kan man komme til at promovere nogle holdninger, der går imod samfundet og får de unge muslimer til at tro, at demokratiet og det danske samfund er deres fjender samt at de er ofre. Det skete den aften.)