Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Mishandling i islams navn

8. juni 2009

For et par måneder siden blev liget af tre mishandlede drenge fundet i en sidegade i Bagdad. Ved fredagsbønnen kort forinden have en imam opfordret til, at de troende skal bekæmpe de urene syndige, der forkaster islams lære herunder mænd, der klæder sig som kvinder. På grund af deres tøjstil blev de tre drenge udpeget som bøsser.

Derfor blev de kidnappet, mishandlet, ydmyget og til sidst myrdet.

Det er frygteligt at tænke på, hvordan de havde det i deres sidste stunder.

På Internettet kan vi se scener af piger og kvinder, der bliver stenet ihjel pga. utroskab/ voldtægt fra steder, hvor sharialoven hersker. I Sverige har vi de såkaldte altanpiger (kamoufleret selvmord), hvor piger springer/ skubbes ud, når de nægter at tvangsgifte sig.

Eksemplets magt er stort, de andre piger erfarer, hvad der sker, hvis de insisterer på deres frihed. Og i samme land ved man, at ca. 100.000 muslimske unge piger lever under fængselslignende tilstande, og det gælder også en del muslimske piger her i landet.

Der er faktisk opbakning i Koranen og hadithsamlingerne til alt dette, og det er væsentligt.

Ansvaret for de onde gerninger må altid påhvile de mennesker, der begår dem. Men en ondskab kan forstærkes og legitimeres af en ideologi, som vi så det med nazismen og stalinismen.

Det samme kan naturligvis være tilfældet med en religiøs ideologi som islamismen.

Stort medansvar

Povl Nielsen mener i avisen den 28/ 5, at det kun er islam, jeg angriber. Det er nu islamismen, jeg angriber, men jeg er enig med ham i, at den katolske kirke har et stort medansvar for ugerninger, som bestemt ikke bliver bedre af, at de begås i katolicismens skygge. Nu var det blot islamismen, jeg skrev om i mit tidligere indlæg.

Religionernes lære og indre kerne er meget forskellig. Når man tolker ordret, er det meget sværere at finde klangbund for at være ond overfor sine medmennesker i Det Nye Testamente end i Koranen. Der har i ældre tid været frygtelige forfølgelser, hekseafbrændinger -f. eks. Michel Servet etc., som blev påstået udført i kristendommens navn. Men i Europa skete der det, at bogtrykkerkunsten blev opfundet samtidig med, at også almindelige folk begyndte at lære at læse. Det Ny Testamente blev nu læst bredt af den almindelige borger, hvilket førte til, at man, bl.a. hjulpet på vej af Luther, indså, at der ikke var dækning for disse onde handlinger i kristendommen. Tværtimod. Derfor ophørte de gradvist.

Den første sten

Sammenligner vi apropos mine eksempler drabet for apostasi (frafald) i islam og pisk/ stening for utroskab, som vitterlig foreskrives i islams skrifter, så sagde Jesus som bekendt i lignelsen om horekvinden, at pøblen skulle lade hende gå. Lad den kaste den første sten, der er syndfri, sagde han, og alle gik skamfulde bort. Det var ellers en helt sædvanlig straf for utroskab på den tid.

Den katolske kirke har i dag et stort ansvar for alle de ugerninger vedrørende pædofili, der efterhånden er kommet frem i pressen. I øvrigt også et stort medansvar for at forhindre mange mennesker den adgang til børnebegrænsning, jeg finder, de burde have. Men det er primært kirkens skyld. Jeg mener ikke, vi finder belæg for disse ugerninger i selve indholdet af kristendommen, sådan som vi gør det i islams lære vedr. f. eks. stening og forbud mod at skifte tro.

Når det kommer til omfang og dybde eller alvor af den ondskab og undertrykkelse, der i vor tid finder sted i verden legitimeret af en religion/ religionsideologi, så synes jeg, det er tydeligt, at det er islamismen – dvs. en fundamentalistisk og bogstavelig fortolkning af islams skrifter – der dominerer.

Lene Kattrup i Frederiksborg Amts Avis, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde 08.06.2009

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver