Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Menneskerettighedsdomstolen. Demokratisk systemfejl, der truer vores kultur

5. marts 2011

LEDERARTIKLEN ” Religion for retten” i Kristeligt Dagblad den 2. marts omtalte trusler mod den europæiske kultur, som lederskribenten mener kommer fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols for stærke fokus på sekularisme og religionslighed.

Da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev nedsat, var det på ingen måde forudset, at dens rolle ville blive så markant for hele Europa, at den ville være i stand til at brede sig til så mange områder og i det hele taget vokse sig så stor. Man havde forestillet sig noget helt andet, og intentionen var faktisk ret langt fra det, den i dag er blevet til.

EN DOMSTOL vokser sig ikke stor, medmindre politikerne lader den gøre det, og det er ikke en naturlov, at det skal være sådan. Vi bør stoppe op og tænke efter, om det er hensigtsmæssigt, at domstolen har fået så dominerende en rolle på blandt andet kultur- og religionsområdet, som vi i dag kan konstatere er tilfældet.

Er det i overensstemmelse med den demokratiske samfundsorden og udvikling, vi ønsker i Europa? Hvad med Montesquieus princip om magtens tredeling i en lovgivende, dømmende og udøvende del som en forudsætning for et velfungerende demokrati? Der ligger heri, at en domstol alene kan og skal forholde sig til ret konkrete love, som en folkevalgt lovgivende forsamling eller parlament har vedtaget. Findes konkrete og præcise love ikke på et område, så bør domstolen holde sig i skindet – og undlade at fælde dom, for ellers kommer den til at sætte loven og politisere. Så enkelt er det.

Sker der en sammenblanding, så retten giver lovene, er det mod demokratiets filosofi. Dommere og jurister kan ikke som folkevalgte afsættes af folket. Hvis de får politisk magt, har de mulighed for at ændre væsentlige ting i samfundet, uden at de kan blive stillet til regnskab.

Uanset dyb utilfredshed vil befolkningen ikke kunne gøre så meget.

Politikerne kan også blive ” for selvstændige”, men hvis de vedtager love, hvor de bevæger sig alt for langt væk fra, hvad befolkningen ønsker, vil de måske blive skiftet ud ved næste valg.

DET ER ET PROBLEM, hvis en domstol begynder at gå for vidt og tolke en lov dynamisk og kreativt eller sættes til at dømme i sager, hvor der ikke findes en konkret lov, men kun en ramme med vide fortolkningsmuligheder.

Som der stod i lederartiklen, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fulgt tidens strømninger på en ret slingrende måde. Dette skyldes netop for vide rammer og for stor magt, mener jeg. På 15 år er domstolen gået fra at forbyde en film i Østrig, der kunne krænke den katolske kultur i landet, til nu at forbyde krucifikser i de italienske klasseværelser.

Det må kaldes en kreativ og/ eller dynamisk domstol, som er det samme som en politiserende domstol.

Men i stedet for kun at kritisere dommene, må vi til at bevæge os dybere ind i problematikken.

Det er unaturligt, at en overstatslig domstol skal kunne afgøre, om Italien skal fjerne krucifikserne i alle skolerne. Italien bør ikke fratages muligheden for selv at bestemme på et område, der er vitalt og identitetsbærende for landet. Og det er herudover demokratisk set forkert, at vi lader en domstol træffe afgørelser i politiske sager.

I denne som i lignende sager er det landets mulighed for selv at afgøre, om det ønsker at bevare dets historiske, kulturelle og religiøse egenart og karakteristika, der står på spil.

Hvis italienerne selv ønsker en ændring og vedtager det demokratisk, er det en anden sag.

Europa var et spændende og smukt kludetæppe af forskellige lande, men nu virker det, som om vi skal tilstræbe, at landene skal være ens samt ultrasekulariserede, og det lader vi os diktere af en overstatslig domstol.

Vi har indrettet os besynderligt.

Uanset hvordan dommen fra storkammeret vedrørende det italienske krucifiks falder ud, så bør vi for landenes og for Europas fremtid skyld få rettet den alvorlige systemfejl.

Lene Kattrup, dyrlæge, medlem af Det Etiske Råd, Parkhøjvej 60, Ganløse, Stenløse.

Nu virker det, som om vi skal tilstræbe, at landene skal være ens samt ultrasekulariserede, og det lader vi os diktere af en overstatslig domstol.

Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 05.03.2011
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/410787:Debat–Menneskerettighedsdomstolen

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver