Manglende håndtryk er grundet i urimeligt kvindesyn
25. juni 2013
Om censoren der ikke vil trykke kvindelige elever i hånden. SHERIN KHANKAN skrev i avisen den 22. juni om, at man også kan hilse med hjertet. Derfor kan håndtrykket undværes, mener hun. Det er sandt, at et varmt blik, et nik eller et smil kan varme og bygge en bro mellem to mennesker. Det skaber kontakt og kan bane vejen for en mere indgående kommunikation. Hvor jeg bor, nikker man og smiler, når man passerer hinanden på sin vej til købmanden, eller når man går tur med hunden og mødes og så videre.
Imidlertid er det i mange situationer et fast håndtryk med øjenkontakt, der udgør den accepterede og naturlige hilsen. Det gælder, når man ankommer som gæst til en fest, ved starten af et møde eller for eksempel i eksamenssituationen, hvor det er håndtrykket, der er en hævdvunden og god tradition her i landet.
Hertil er det så, at Khankan siger, man jo også kan hilse med hjertet. Men hvis håndtrykket fravælges, fordi den anden betragtes som uren eller mindre værd på grund af sit køn, så er der ikke noget hjerteligt i det.
Og man fravælger hermed det, der er et meget vigtigt fundament i vores kultur – anerkendelsen af alle menneskers grundlæggende ligeværd uanset køn, uddannelse, alder, baggrund, religion, etnicitet, situation og så videre. Det er jo derfor, en elev som noget naturligt kan trykke sin professor eller censor i hånden og se denne i øjnene.
Andre kulturer vil ofte finde det mere naturligt og rigtigt, hvis man som elev i stedet fortrinsvis kigger ydmygt ned i gulvet. I visse kulturer især hvis man er en kvinde.
Når det byder os imod, at man ikke kan hilse med hånden og se hinanden i øjnene uanset forskel i køn, religion, status, uddannelse og så videre, så er det, fordi vi fornemmer, at dette fravalg ikke er et udtryk for hjertelighed.
Vi fornemmer derimod, at fravalget er et udtryk for en accept af en forskel mellem mennesker, der er uacceptabel for os i vores vestlige, demokratisk forankrede kultur. En forskel, vi finder både moralsk og rationelt set helt forkert.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 25.6.2013