Levende dyr rådner ikke
22. marts 2007
Gitte Seeberg, MEP for De Konservative, skrev i kronikken “Et ordentligt menneske er god mod dyrene” den 15. marts, at vi svigter moralsk som mennesker, hvis vi ikke behandler dyrene ordentligt. Vi er meget enige, men synes ikke, hendes parti følger op med handling.
Så sent som den 27. februar kunne De Konservative ikke bakke op om en nødvendig præcisering af den danske dyreværnslov, så det gøres klart, at en anvendelse af dyr til menneskers sexformål må betragtes som ulovlig. Det er pinligt for et parti, der påstår at prioritere dyrebeskyttelseshensyn, men tilsyneladende har valgt side til fordel for de zoofile i stedet for at ville beskytte dyrene.
Vi synes bestemt heller ikke, at EU gør nok. EU’s indre marked indebærer, at der skal være fri bevægelighed for varer. Helt urimeligt definerer EU levende dyr som varer. Vi mener, et levende dyr er et dyr – og ikke en vare.
På grund af denne fejltagelse fra EU’s side fortsætter lidelserne for et stigende antal dyr, herunder udtjente, svage landbrugsdyr, der transporteres rundt i Europa på meget lange og udmattende rejser blot for at skulle slagtes. Pressen har igen og igen afdækket og vist groteske eksempler på denne unødvendige mishandling af dyr.
Og masser af fageksperter på området har protesteret og gjort opmærksom på forholdene. Eksempelvis har den erfarne afdelingsdyrlæge Jens Lyhne sagt, at det er uforsvarligt at transportere en so til slagtning mere end fire timer. Men en stor del af de danske søer, der skal slagtes, bliver stadig via samlestalde transporteret til Sydtyskland eller Holland for at blive slagtet. Selve slagtningen af de dyr, der endnu er i live og overhovedet er i stand til at gå og stå, er blot er en udfrielse fra lidelserne. Vi kan ikke være det bekendt.
Hvis Gitte Seeberg er enig her, så bør hun ikke fortie, at det faktisk er EU, der har skylden. Denne dyrefjendske politik fra EU’s side har været stærkt medvirkende til at gøre os til modstandere af EU. Mon ikke der er andre, der har det lige sådan. Gitte Seeberg skrev jo selv i sin kronik, at dyrevelfærd for mange borgere har høj prioritet.
Det er det antal timer, dyrene transporteres, det primært drejer sig om. De enkelte lande kan ikke lovligt stramme op på forholdene og vedtage, at for eksempel søer ikke må transporteres længere end fire timer til slagtning, og at andre dyr højst må transporteres 8 timer.
Derfor fortsætter disse meningsløse og unødvendige transporter af levende dyr på kryds og tværs igennem Europa, selvom vi ved, at dyrene lider helt uacceptabelt ved det, og selvom vi i stedet burde transportere frossent eller kølet kød og/eller forædlede kødprodukter.
En transport og udveksling af kød stiller imidlertid ret høje krav til hygiejne samt en sikker og ubrudt køle- eller frostkæde, noget, som de skandinaviske lande bedre end de sydeuropæiske lande ville kunne opfylde. Er sandheden mon ikke, at EU bevidst profiterer af, at dyr til slagtning, uanset de næsten til sidst ikke kan stå på benene af udmattelse, trods alt ikke rådner? Så længe et dyr lever og trækker vejret, er det ikke blevet til den letfordærvelige vare, som kød er. Det spekulerer EU i, og det fik Gitte Seeberg ikke med.
Men det skal med, for det er på motorvejene og landevejene i EU, vi ser de fleste lidelser for vores dyr, såvel i kvantitet som i kvalitet. Det er et uhyre stort antal dyr, der transporteres langt igennem Europa for at blive slagtet i modtagelandet.
At EU forhindrer medlemslandene i selv at indføre regler, der begrænser transporttiden, gør det endnu mere urimeligt. Vi bør gøre oprør mod det og ikke være tavse. Folketinget bør gå enegang, uanset vi risikerer en EU-sag. En god start kunne være en lov, der fastslår, at søerne maximalt må transporteres fire timer til slagtning fra staldens dør. Hvilket parti kommer først med at fremsætte dette som forslag, og hvilke partier stemmer for?
I Kristeligt Dagblad den 22.3.2007 af Jeanette Wulff Geerthsen kredsrepræsentant i foreningen Alle Dyrs Ret og Lene Kattrup dyrlæge
DYREETIK: EU forhindrer medlemslandene i selv at indføre regler, der begrænser transporttiden og dyrenes lidelser, hvilket er ganske urimeligt