Lav din egen virkelighed. Social konstruktivisme er farlig
19. maj 2015
DET VAR VELGØRENDE at læse både min kollega i Det Etiske Råd, Christian Borrisholt Steen og Hans-Ole Bækgaards kritiske kommentarer i Kristeligt Dagblad den 12. maj 2015 vedrørende den nye lov om juridisk kønsskifte .De undrer sig begge meget over, at et flertal i Folketinget har vedtaget denne lov, men peger på forskellige forklaringsmodeller, som går fra politisk korrekthed og en overdreven rettighedstænkning til en idé om, at køn er en social konstruktion.
I en tid og en kultur som vores, hvor relativismen vinder over det konkrete og virkelige, så er det netop korrekthed og konstruktion, der må tage over. Politikerne føler sig på en del områder magtesløse og viger tilbage for at tage ansvar, hvis det er kompliceret, og der findes dilemmaer.
Det er uheldigt, for som forfatteren Salman Rushdie har sagt det, så -afholder kulturel relativisme os fra at træffe moralske valg- (Kristeligt Dagblad, den 13. oktober 2006). Emner anskuet ud fra en fornuftbaseret og etisk synsvinkel ser anderledes ud, end når de vurderes ud fra en relativistisk synsvinkel, som er den, en del politikere har i dag.
Det ligner lidt situationen, når man prøver at styre en gruppe af børn, der skal spille et indviklet spil, men alt er til debat, og børnene kan ikke blive enige. Den ansvarlige voksne siger til sidst: -Okay, så lav selv jeres regler.- Det plejer at ende rodet og ulykkeligt. Den voksne, der skulle have kunnet tage et ansvar, burde i tide have skåret igennem og sagt, at sådan gør vi lige nu. (Vi kan så senere diskutere).
Vores politiske system er svækket, politikerne føler afmagt og siger: Find selv ud af, hvilket køn du mener, du har. Lav din egen virkelighed. Så håber de på fred og ingen ballade. Men vi har brug for nogle politikere, der kan rette ryggen både her og på mange andre vanskelige områder, der kræver handling, for eksempel vedrørende bådflygtninge.
Sig dog ligeud, hvis I synes, vi kan rumme dem alle, uden at vi mister vores kultur, og hvorledes det kunne ske, eller hvordan vi kan sende dem tilbage på en etisk forsvarlig måde. Lad være med at svæve midtimellem og tro på et mirakel eller på, at vi kan stoppe menneskehandlerne. For hver gang vi får stoppet tre, står der trehundrede parat til at tage over.
Det politiske korrekte i dag er at tro, at stort set alt kan lade sig gøre. Og især at tro på, at mindretal altid har ret. Vi skal tro på det gode i alle mennesker, især hvis der er tale om mindretal.
For ikke så mange måneder siden kæmpede jeg sammen med andre for at få dyresex gjort ulovligt, hvilket lykkedes. Vi havde møder med flere politikere og forsøgte at oplyse dem om, at forbuddet ikke skulle vedtages for at stemple de mennesker, der ønsker at bruge dyr på den måde, men fordi et betydeligt antal dyr skades.
Når jeg viste dem de mange rapporter med konkrete beskrivelser af de alvorlige skader på dyrene samt fotos, var de ofte totalt forvirrede og spurgte: -Hvorfor har vi ikke fået det at vide af vore eksperter og rådgivere?
Jeg kunne egentlig ikke helt svare dem på anden måde, end at det ligger i tiden, at vi tror, mennesket er godt og ikke ønsker at skade svage individer som ældre, vores børn eller vores dyr. Det er mest politisk korrekt at være positiv. Problemer og negative konsekvenser skal nedtones, hvis det er muligt.
Jeg mener, vi skal til at være mere negative og turde sige sandheden. Et mindretal har ikke altid ret, det kommer an på, hvad mindretallet står for. Der findes ondskab, også lige ved siden af os. Godhed består ikke i at lukke øjnene og lade, som om det ikke findes. Eller hvis man, fordi man ønsker at se ud som en human politiker, der tror på det gode og vægter rettigheder, undlader at vedtage love, der passer til den virkelighed, der er til at se, hvis man åbner øjnene.