Klodens tilstand, bæredygtighed. Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden
30. juni 2012
I maj 2012 udgav en arbejdsgruppe, som jeg var medlem af i Det Etiske Råd, en redegørelse, der hedder ”Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden.”
Jeg fik en en mindretalsudtalelse både en mundtlig (link til video) og en skriftlig (også link), men valgte at stå udenfor selve redegørelsen. Jeg deltog meget aktivt hele vejen i arbejdsgruppens arbejde. Mine grunde til at stå udenfor var, at det i arbejdsgruppen virkede som om, der var nogle tabuer. Gruppen ønskede ikke, at befolkningstilvækst eller langtransport af fødevarer kom i fokus eller blev omtalt centralt. Især måtte de ikke omtales som et problem. Det blev drøftet mange gange. Da jeg fandt, at begge dele er helt centrale for bæredygtigheden og for vores fødevarekrise (manglen på fødevarer i verden), måtte jeg vælge at stå udenfor redegørelsen.
Arbejdsgruppen samt et flertal af rådet fandt også, at dyreetik ligger udenfor rådets kommissorium. Jeg mente ikke, det giver mening, at arbejde med etik og fødevarer, hvis man ikke må omtale dyreetik og dyrs velfærd. Vi spiser kød; det indebærer at vi må holde husdyr, som vi afliver og slagter. Jeg er enig i, at vi ikke som sådan i Det Etiske Råd kan eller skal behandle dyreetik som et hovedområde. Men at vi ikke skulle kunne omtale og nævne dyreetik eller dyrs velfærd i en redegørelse om bla. fødevarer og etik, var og er jeg ikke enig i.
Det var min opfattelse, at berøringsangsten – eller hvad vi skal kalde det – var på grund af en slags politisk korrekthed, der går ud på, at man i dag bør være positiv indstillet overfor globaliseringen og EU, og man bør have et vist ønske om, at betydningen af landegrænser bør nedtones. Evt. bør de fjernes eller udviskes gradvist. Derfor måtte langtransport af varer/fødevarer over grænser ikke omtales som et problem. Jeg mener, at overbefolkning og befolkningstilvæksten især i den 3. verden er den vigtigste årsag til fødevarekrisen, men der var i arbejdsgruppen enighed om, at overbefolkning ikke skulle omtales som et centralt eller stort problem
Fordi jeg på begge disse områder stod et helt andet sted end den øvrige arbejdsgruppe, endte det med at jeg måtte stå udenfor selve redegørelsen, der er meget præget af disse hovedsynspunkter og grundlæggende vinklinger, holdninger samt konklusioner. Som jeg derfor ikke var enig i og ikke kunne finde mig tilrette i.
I en video på Rådets hjemmeside (se link nedenfor) om siger jeg:
“Vi skriver i redegørelsen, at vi står i en historisk alvorlig situation vedr. klodens tilstand samt vores fremtidige levemuligheder. Det er jeg enig i. Men vi tager slet ikke nok fat på hovedårsagen, som er en dramatisk befolkningsvækst fra 7 milliarder i dag til 9,3 mia. i 2050, hvilket vil kræve en øget landbrugsproduktion på 70 %
Jeg finder det uetisk, at vi ikke tager fat på initiativer, der kan nedbringe fødselstallet. Emnet er tabubelagt. I stedet er strategien at øge og effektivisere vores energi– og fødevareproduktion, hvilket vil ødelægge og udpine naturen yderligere. Og det vil medføre øgede lidelser for mange mennesker, allerede i dag sulter en milliard.
Der er for stort fokus på CO2 udledningen frem for naturødelæggelsen, forureningen, udryddelsen af dyrearter, den nedsatte biodiversitet, forurening af jord og vandløb, skovfældning samt desuden den stærkt problematiske landgrabbing. Samtidig er der en tendens til, at problemerne parkeres i de internationale organisationer, hvor ordene er smukke, men der ikke sker så meget andet end, at de enkelte lande kan fralægge sig ansvar ved at henvise til disse organer. Handlekraftige selvstændige lande (som vi havde før i tiden) ville have haft sværere ved at løbe fra ansvaret for at skade naturen og forringe levegrundlaget for kommende generationer.
I en nyudkommet lærebog står der, at vi ikke kan løse problemerne, uden at gøre noget ved vores transportvaner. Men det er også blevet et delvist tabuiseret emne. Af ideologiske grunde ønsker mange at fremme globaliseringen, som forudsætter en meget stor og uhindret transport af varer og personer. Derfor er en adfærdsændring med mindre transport pga. mere lokalproduktion uønsket og noget, vi ikke taler om, uanset det ville gavne natur og klima.
Vi bør i det hele taget ikke kun øge produktionen og effektivisere, vi bliver nødt til at se på en ændret adfærd for mennesker, på nedsat forbrug, på begrænsninger, og på ydmyghed samt mådehold.”
video: https://www.youtube.com/watch?v=1ggC0vRWsUs
I min skriftlige mindretalsudtalelse se link nedenfor, der især handler om natursyn, bæredygtighedsbegrebet og dyreetik siger jeg :
Et medlem, Lene Kattrup har valgt at stå udenfor redegørelsen af flere principielle grunde, da der er nogle grundlæggende præmisser, forudsætninger og vinklinger samt konklusioner, som dette medlem ikke kan gå ind for.
Men konkret har medlemmet to anbefalinger vedrørende ændringer grundet udvidelse af bioenergi eller ved indførsel af nye typer for bioenergi (se kapitel 6 ”Anbefalinger vedrørende indførsel af bioenergi i Danmark). Lene Kattrup har følgende anbefaling, idet hun dog gerne vil bemærke, at dyreetik som sådan falder udenfor Det Etiske Råds mandat:
Indførsel af en given type bioenergi herunder dyrkning af bioenergiafgrøder er kun acceptabel, hvis man medtænker et nyt bæredygtighedsbegreb samt ved rentabilitetsberegninger tænker langsigtet og prissætter naturbelastning, miljøbelastning, forurening, evt. sundhedsrisici, nedsat dyrevelfærd og tab af herlighedsværdier mm. efter den reelle samfundsværdi. Medlemmet finder, at dette bæredygtighedsbegreb, foruden Brundtlands definition (se side 32) skal medtage udvidede og præciserede naturhensyn, som afspejler den opfattelse, at naturen har en værdi i sig selv (dvs. ikke primært eller kun som en ressource for mennesker). Der må derfor stilles krav om, at landets skovareal og sårbar uberørt natur ikke indskrænkes. Uopdyrkede ”frie” arealer, brakmarker, engdrag, græsmarker, tørvemoser, overdrev, vådområder etc. bør ikke inddrages i produktionen af bioenergi, men bevares både arealmæssigt og i miljømæssig henseende i en sund tilstand uden forurening, udvaskning eller andre væsentlige ændringer. Også biodiversiteten må sikres opretholdt.
Medlemmet finder desuden, at dyrevelfærd skal med i bæredygtighedsbegrebet og defineres ved, at vores landbrugsdyr og husdyr bør behandles med omsorg og passes, så deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses. Medlemmet ønsker at pege på, at de nuværende forhold efter medlemmets opfattelse er sådan, at f.eks. den intensive konventionelle svineproduktion på væsentlige områder ikke tilsikrer opfyldelse af rimelige krav til dyrevelfærd. Bl.a. fordi mange af dyrene i en betydelig del af deres liv forhindres i at kunne bevæge sig og i at udfolde deres vigtige og naturlige beskæftigelses, rode og undersøgelsesadfærd, og for søerne er der desuden tale om, at de heller ikke kan udfolde en rimelig grad af yngelpleje og redebygningsadfærd. 1/4 af søerne dør eller må aflives, fordi de er så syge, at det ikke kan lade sig gøre at sende dem til slagtning. For en stor del af vores konventionelle fjerkræproduktion må det – også som eksempel – nævnes, at dyrene berøves mulighed for at kunne bevæge sig, kunne folde vingerne ud samt kunne udfolde den for fjerkræ vigtige fødesøgnings- og skrabeadfærd. Medlemmet finder, at hvis hensyn til klimaet, økonomien eller markedet i forbindelse med indførsel af bioenergi skulle tale for, at vores landbrugsdyr må presses yderligere, så bør dyrevelfærd tælle mest, idet, der er væsentlige hensyn til dyrene, der ikke bør tilsidesættes. Det må også her vægtes, at den overvejende del af vores konventionelle landbrugsdyr allerede er pressede mere end, hvad rimeligt er.
Som det påpeges af nogle forskere[i] er sammenhængen mellem intensiv husdyrproduktion kontra ekstensiv inkl. økologisk husdyrproduktion (som vil kræve græsarealer og brug af halm for at tilgodese dyrevelfærd) i forhold til klimapåvirkningen ikke entydig. Hvis f.eks. kvæg holdes på vedvarende og velpassede græsmarker, uden de går for tæt (og hvis der ikke forud er ryddet skov for at skaffe jord), kan der på disse arealer opsamles så store mængder af kulstof, så det i nogle i nogle tilfælde opvejer den udledning af metan, der kommer fra dyrene. Er det malkekøer vil klimabelastningen være mindre end produktion af kød fra dyrene. Medlemmet finder ikke, at græsningsarealer til dyr bør sløjfes for at skaffe arealer til bioenergiafgrøder, eller at dyr, der har brug for halm, skal forhindres i at få halm pga. anvendelse af halmproduktionen til energi.
Lene Kattrup ønsker desuden at pege på, at muligheden for, at den enkelte borger kan tilkendegive sin mening og forsøge at tage et medansvar for, hvilket samfund han eller hun synes er godt – også for de kommende generationer – igennem sin handling, sin levevis og sit forbrug, forudsætter en langt bedre mærkning – bæredygtighedsmærkning – af de forbrugsvarer, der findes på markedet. Det kunne opnås, hvis man politisk enten stillede krav om dette eller evt. med økonomiske incitamenter sørgede for, at det blev det normale. Hvis alle varer lige fra fødevarer, brænde, træflis, blomster, møbler, tøj til rejser og brændstof var mærket, så borgeren på varen tydeligt kunne se dennes belastning af eller aftryk på klima, natur, miljø, energieffektivitet og/eller forbrug inkl. transport fra fremstillingsstart til slut samt for kød, pels mm desuden oplysninger om grad af dyrevelfærd, så kunne man som borger handle efter sine ønsker og sin samvittighed. Det er vanskeligt i dag. Det burde laves med et tydeligt og veldefineret gradueret mærkningssystem, hvor man via Internettet så skulle have adgang til at afkode mærket/mærkerne yderligere og få adgang til mere præcise oplysninger.
Mindretalsudtalelse Redegørelse om Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden Det Etiske Råd 10. maj 2012
Lene Kattrup maj/juni 2012
Redegørelsen kan i sin helhed ses på, nr 2 link pdf – mindretalsudtalelsen side 102-103 heri
http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/publikationer/bioenergi-foedevarer-og-etik-i-en-globaliseret-verden-2012
http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-foedevarer/Publikationer/Bioenergi-foedevarer-og-etik-i-en-globaliseret-verden.pdf