Jo, der er desværre selvcensur
31. oktober 2008
Tøger Seidenfaden skriver i WA 24.10. at det forhold, at Wulff & Morgenthalers tegning af Muhammed og bjerget ikke optræder i Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksens nye bog, Adskillelsens politik, ikke har noget at gøre med selvcensur. Seidenfaden har tidligere sagt, at han mener, det kniber med at finde konkrete eksempler på selvcensur. Jeg har, siden JP trykte de 12 Muhammed-tegninger, haft en scrapmappe, hvor jeg har samlet væsentlige avisudklip med satire og kritisk omtale af islam. Der er her en del eksempler på personer, der selv erklærer, at de i deres skriverier, tegninger, revynumre, sange og øvrige kunstneriske eller litterære frembringelser i dag udøver selvcensur. I Stjernfelt og Eriksens bog er der bagerst i bogen en meget værdifuld og udførlig og kronologisk oversigt over vigtige hændelser de senere år vedr. religiøst pres mod ytringsfriheden. En oversigt, der ved gennemlæsning gennemhuller TSs påstand om, at vi ikke har selvcensur. Og på side 258 i bogen (en side efter den side, hvor Wulff & Morgenthalers tegning skulle have været bragt, men hvor der i stedet nu er en halv blank side) står tegnerduoens egen forklaring på, hvorfor de ikke ønskede tegningen genoptrykt i bogen. De fortæller, at årsagen er, at de frygter for deres sikkerhed, hvis denne profettegning genoptrykkes. Her falder Tøger Seidenfadens påstand om, at det ikke har noget med selvcensur at gøre, endeliggyldigt til jorden.