Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

IMAMER BLIVER SKAM HER

28. marts 2016

Kamal Ahmane skrev i avisen 18.3. et godt indlæg om problemerne med imamer og islamister, der undergraver samfundet og modvirker integration.

Men han skrev så også: »Kære imam, køb dig dog en enkeltbillet væk herfra. Det yndige Danmark er slet ikke til dig, for du bruger demokratiet til at udspy din antidemokratiske edder«Her synes jeg, han kommer ud i en vildfarelse, som ikke er ualmindelig. Man tror, at disse personer ikke befinder sig her.

Vores islamister har et projekt, som de vil udføre her.

Derfor ønsker de ikke at tage en enkeltbillet væk herfra. Det er jo netop i vores vestlige lande, islamisterne/imamerne vil have ændret samfundet. Det må vi forstå. Det er det, deres projekt går ud på. De vil have demokratiet afskaffet og sharialoven indført.

De ønsker bestemt ikke at tage andre steder hen. Man kan f. eks. læse bogen ‘ Al-Hijra’ af Sam Solomon og E Al Maqdisi, så forstår man, at det egentlig ikke giver mening at tale om en enkeltbillet – eller som nogen siger det, at de skal tage hjem. Vi skal ikke blot gå og håbe på, at de tager væk – vi må til at handle politisk, hvis vi skal bevare vores frie demokratiske samfund.

Det er os, der skal gøre noget.

Lene Kattrup i Politiken 28.3.2016

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver