Ikke noget med islam at gøre?
18. juli 2006
Om blodhævn og æresdrab (som jeg nu foretrækker at kalde rituelt kvindemord) skrev Else Skovløber i KØBENHAVN den 12.7.: »Det har intet med islamisk fundamentalisme at gøre, eller religion for den sags skyld.« Jeg mener, hun tager helt fejl. Med islam har vi at gøre med en religion, hvor det ifølge budskabet heri er alvorlig helligbrøde at have sex uden for ægteskabet, og hvor kvinder er underordnet mænd og ikke frit kan vælge ægtemand, hvis der fortolkes stringent.Mere rettroende
Til det kan det jo være, at Else Skovløber vil mene, at muslimer kan fortolke dette indhold i religionen væk, på samme måde som vi kristne kan fortolke noget væk, hvis vi ønsker det, og at det vil muslimerne gøre, når de har været i Danmark eller Europa længe nok.
Men udviklingen tyder foreløbig ikke på, at dette sker.
Andelen af muslimer, der i mødet med den vestlige kultur bliver mere rettroende og bogstavstro er i stigning, og så må man jo unægtelig sige, at det ikke er ligegyldigt, hvad det er, der står i Hadithen og i Koranen, som normalt betragtes som Guds åbenbarede ord af de troende muslimer. En relativt fri fortolkning gives så ikke.
Hvad siger da teksten? I Koranen (24,2) står der, at sex uden for ægteskabet skal straffes med 100 piskeslag, en straf, som senere i islamisk lov er skærpet til stening til døde. Samtidig fremgår det af sharialoven, at det er brudens familie, der skal vælge, hvem hun skal giftes med, samt at kvinden skal adlyde det.
Vrede men magtesløse
Jeg har talt med unge muslimske piger i Danmark, som var så rasende over dette, at de sydede, men alligevel var og er magtesløse.
De kan ikke have kærester, de kan ikke gå i seng med drenge, og de kan ikke gå ud og danse som deres brødre. De må ikke engang holde en dreng i hånden og da slet ikke en kristen eller en ateist. De vil ikke være i sikkerhed, hvis de gør det. Der er jo heller ikke mange af disse smukke muslimske piger på de danske diskoteker.
Til sammenligning kender vi lignelsen fra det Ny Testamente om, hvordan nogle skriftkloge kom til Jesus med en kvinde, der havde begået hor, som de ville stene i tråd med, hvad der var almindeligt på den tid, og hvad Moseloven foreskrev. Jesus sagde: “Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende.«
Alle gik derpå bort i erkendelse af, at ingen er syndfri, og hvis man betragter sig selv som syndfri, så er man en synder.
Dette står godt som en dyb og grundlæggende forskel på de to religioner.
En afgrundsdyb forskel
Men der er også en afgrundsdyb forskel på de to religioners forhold til frihed til at vælge religionen fra, frafald og tolerance over for ikke troende, dvs. ateister. Se bl.a. Paulus 2, 11-18, og sammenlign med, hvad der står i islams lære om samme fænomen. Så vil man forstå, at de muslimske piger, der vokser op i Danmark, og som ønsker at forlade islam for at kunne blive frie, hvis de nu rent faktisk ønsker det, og for at kunne have kærester og vælge deres ægtefælle selv, de løber en individuel og personlig meget stor risiko i hvert eneste tilfælde. Kom ikke og sig til dem, at risikoen for forfølgelse vold, og i yderste instans mord begået af familien intet har med islam at gøre.
Bred opbakning
Familiemord og kvindelikvidering er ikke et unikt fænomen blandt muslimer, men der findes bred opbakning i den islamiske troslære, hvor kvinder er underlagt mænd, og enhver kvinde, der har haft sex uden for ægteskabet, skal straffes med døden. Før muslimer gør op med kvindeundertrykkelsen og tillader deres piger at gå ud med drenge – også ikke-muslimske drenge – og vælge selv og have samme frihed som drenge, så kan man ikke sige, at familiemord og primitive æresbegreber ikke har støtte og opbakning i islam. Jeg håber, at muslimerne her i Danmark starter på dette opgør, som vel især skal komme fra de unge selv.
Offentliggjort 18. juli 2006 Jyllandsposten af Lene Kattrup dyrlæge, Medlem af Kvinder For Frihed Stenløse