Hvor pokker bliver pengene af?
21. maj 2010
Vi måler og gør op samt beregner på kryds og tværs på alle andre områder i det danske samfund f. eks. kongehuset, militæret, efterlønnen og sundhedsudgifterne. Vi må have en bedre og mere fuldstændig viden på udlændingeområdet.
Mange mener som Liberal Alliance, at vi vil kunne redde dansk økonomi ved et trylleslag, hvis vi blot skynder os at afskaffe efterlønnen. Vi vil nu »kun« spare ca.16 til 22 milliarder ved at afskaffe den ( minus tabt skatteprovenu og tilbagebetalte efterlønsbidrag) – og så først om nogle år. Velfærdsforliget fra 2006 kan ikke opsiges endnu. Det er i høj grad værd at tage med i overvejelserne, at der ikke synes at være udsigt til, at arbejdsmarkedet kan eller vil ansætte mange af disse personer på over 60 år hverken nu eller langt ud i fremtiden. En stor del ville derfor blive parkeret på andre offentlige ydelser, for hvordan skulle så mange job til disse efterlønnere pludselig kunne skabes? Der er forsvundet ca. 200.000 job alene pga. finanskrisen, og ved nyansættelser foretrækkes meget ofte arbejdstagere under 55 år. Staten skal spare, men måske man skulle se på andre mere oplagte spareobjekter. Det er ikke nok at konstatere, at den offentlige sektor har vokset sig for stor, så der må opkræves så høj skat, så det som Asger Aamunds ord (Berlingske den 10/ 4) nu må kaldes konfiskation.
Et spadestik dybere
Vi må et spadestik dybere. Vi må se nærmere på, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre for den offentlige sektor at bruge så enormt mange penge. Især når nu kommunerne vil til at nedlægge endnu flere biblioteker, spare mere på skolerne, og når ældremaden og -plejen snart vil få endnu en tak ned, samt når vi sandsynligvis ikke vil få råd til at reparere de store frosthuller i vejene efter den hårde vinter, samtidig med at yderområderne udsultes osv., osv. Hvor pokker bliver de mange offentlige penge egentlig af? Det er det helt centrale spørgsmål. Jeg finder, der burde besvares meget bedre og mere præcist af politikerne og af pressen bistået af uvildige, dygtige økonomer. Gerne inden den næste finanslov eller det næste valg. Hvor skal eller kan vi spare?
Et område, der kan være en økonomisk sværvægter, men er præget af meget uklare opgørelser og forvirrende, ofte modstridende udmeldinger er udlændingeområdet. Det bør der gøres noget ved. Måske tager netop dette område så store ressourcer fra landet, så det er derfor, vi må beskære velfærden så voldsomt i disse år, samtidig med vi er mange, der føler os brandbeskattede. Jeg anser det for meget sandsynligt, at det er tilfældet. Andre vil mene, det er en helt forkert antagelse. Vi ved det ikke med sikkerhed.
Lad os få præcise tal og sandheden på bordet. Det er nødvendigt med fakta. Der er ingen grund til tabuer eller myter i et land med åbenhed og en økonomi, som vi alle er så afhængige af. Ingen områder eller grupper af borgere kan fredes, når økonomien er klemt -alt må kunne kulegraves. Når f. eks. udgifterne på ældreområdet i den grad kulegraves, så må udlændingeområdet også kunne det.
Dansk Industri, som næppe er uvildige, da de primært ønsker sig billig arbejdskraft (og det får de efterhånden pga. EU-reglerne), har nogle beregninger, der viser, at indvandrerne har gavnet den danske økonomi. Velfærdkommissionen kom frem til et helt andet resultat, dog primært baseret på indvandrere fra ikke-vestlige lande, som jo også udgør en meget stor del. De var tre gange så dyre for de offentlige kasser som andre borgere. Eyvind Vesselbo, folketingsmedlem ( V), mener, at vores mere lempelige regler for at komme til Danmark for at arbejde eller for at uddanne sig er ved at blive løbet over ende. Det har vist sig, at to tredjedele af personerne, der er kommet hertil via den såkaldte green card-ordning, faktisk ikke er beskæftigede -og mange dropper uddannelsen, der skaffede dem hertil, men bliver tilsyneladende i landet.
»Nye huller«
Vesselbo fandt frem til, at fra 2002 til 2009 er der blevet givet opholdtilladelse til 370.000 personer, hvilket er langt over, hvad der blev givet i hele Nyrups regeringstid, hvor mange ellers mente, at vi havde et stort problem. 24-års reglen har til dels virket, som man har ønsket, men der er åbenbart opstået utilsigtede store »nye huller«. I Danmark nærmer vi os nu en befolkning på 5,5 millioner, mens vi for få år siden kun var fem millioner. Vores veje og miljøet er flere steder ved at være overbelastet, og vores infrastruktur er ikke gearet til det. Nykredits chefanalytiker har beregnet, at kun 56 ud af 100 indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigede, samt at vi mister en produktionsværdi på minimum 24 milliarder om året alene på dette. For otte år siden beregnede økonomen Lars Jansson den samlede årlige udgift til indvandring i Sverige til 267 milliarder kroner. Han delte udgifterne op i centrale samfundsudgifter, udgifter relateret til skole, sundhed, retsvæsen, øget kriminalitet, integrationsfremmende aktiviteter, forsørgelses og overførselsydelser, tab for det offentlige pga. en nedsat arbejdsevne og erhvervsfrekvens hos indvandrere samt øvrige afledte udgifter. Jeg er ikke dygtig nok til at kunne gennemskue dette regnskab, men jeg mener, at vi har brug for en eksakt og præcis beregning for, hvordan dette regnestykke ser ud her i Danmark -både nu og for de kommende år. Og vi skal have alle de relevante udgifter med inkl. de afledte udgifter.
Et skib eller et land navigeres ikke sikkert og godt uden et ordentligt beslutningsgrundlag. Jeg ser ingen grund til, at vi skal have et tabu i relation til dette område. Vi måler og gør op samt beregner på kryds og tværs på alle andre områder i det danske samfund f. eks. kongehuset, militæret, efterlønnen og sundhedsudgifterne. Vi må have en bedre og mere fuldstændig viden på udlændingeområdet. Det bør regeringen sørge for, alt andet er kritisabelt i vores nuværende økonomiske pressede situation, hvor vi skal spare overalt, og jo reelt set ser de første skridt til en gradvis afvikling af vores velfærdsstat, som vi kendte den. Sørgeligt er det, men politikerne skylder os, at de aflægger denne berøringsangst og kommer med en præcis, omfattende og grundig, samt uvildig beregning af de afholdte udgifter samt de i fremtiden forventede udgifter på udlændinge-/ indvandrerområdet, hvis der ikke markant ændres politik på dette felt. Det har været et vigtigt valgtema ved flere valg, men vi mangler en saglig, faktuel viden.
Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde og Frederiksborg Amts Avis 21.5.2010