Hizbollah er ligeglad med landet Libanon
7. august 2006
Hizbollah er bredt anerkendt af det internationale samfund som en terrororganisation. For nylig har også Den Arabiske Ligas 22 medlemmer undsagt Hizbollah. Jan Hoby glemte den 31.7. i sit forsvar for bevægelsen at omtale, hvad Hizbollahs mål er: 1.at udslette staten Israel, 2.at udbrede det islamiske kalifat dvs. rendyrket antidemokratisk antivestlig islamisme. På militsens egen TV kanal tydeliggjorde lederen, at i den aktuelle konflikt kæmper de for: ”hele den islamiske verden”. Hizbollahs mål bliver i mine øjne ikke smukkere af, at der, som Jan Hoby gjorde opmærksom på, er en betydelig folkelig opbakning i Libanon, specielt i shiitiske kredse. Hizbollah er demokratiets fjende nr. 1 og i øvrigt kynisk ligeglad med landet Libanon. I stedet for at tage den indflydelse alvorligt, som pladserne i Libanons parlament gav, og påtage sig et politisk ansvar, så ønskede man at angribe Israel og fortsætte hermed med stor styrke. Nuvel, Israel vurderer, at det samlede trusselsbillede har vist sig at være særdeles alarmerende, og svarer brutalt igen. Krig er brutal. FNs nødhjælpschef har sagt om den nuværende situation, at Hizbollah, agerer som ”kujoner, der gemmer sig blandt kvinder og børn, og derfor forårsager hundreders død” (DR 25. 7.). Dette skal med i billedet af, hvorfor tabstallene på den ene side bliver så høje.
Jeg vil vurdere som Claes Kastholm, at uanset Israels metoder og strategi måske kan kritiseres, så ved jeg ét, og det er, at vi grundlæggende må være på Israels side. Hvis Israel kunne få sikkerhed, så ville landet leve i fred med sine naboer. Det er jeg overbevist om.
Hvis Jan Hoby vælger at holde med Hizbollah, som hans indlæg tyder på, så støtter han kræfter der ønsker ren islamisme indført, og er det kun fordi, det er arabere, som han måske ikke mener, egner sig til frihed og demokrati? Eller ønsker han også islamisme i Europa? Hans position synes ikke velovervejet, såfremt han går ind for demokrati og frihedsrettigheder for mennesker.
Lene Kattrup i Berlingske 7.8.2006