Går I ind for islamismen?
22. april 2006
Islamismens vækstlag – koranskolerne. Grobunden for hadet til vesten og en dansk imam
Demokratiet er forpligtet på at søge at opretholde sig selv. Islamismen vil afskaffe demokratiet, så som borger må det være legalt, at jeg pga. faren ønsker at spørge de muslimer, der lever her, om de ønsker islamismen indførtMange er vel enige i Rushdie manifestets påstand om, at vor tids største fare er islamismen som en totalitær ideologi, der skal regulere samfundet dvs. et teokrati baseret på islam. I Koranen og i hadith-samlingerne er der mange love og befalinger, der regulerer såvel det juridiske som det økonomiske og det politiske i samfundet. Disse love er væsentlige, hvis man mener, at indholdet er Allahs åbenbarede ord, som den enkelte ikke må fortolke og tilpasse til sin egen virkelighed. Der er love og bud der konflikter med demokratiet. Skal konflikten undgås, må vi enten beskære i frihedsrettighederne og demokratiet eller de troende, der bekender sig til islam og lever i et demokrati, må tage afstand fra visse dele af islams indhold. I England går 40 % af muslimerne ind for sharialoven.
Hvad siger muslimerne, der lever her til det? Så længe, de ikke bekender sig til islamismen, så er deres tro en privatsag, ligesom min er. Men demokratiet er forpligtet på at søge at opretholde sig selv. Islamismen vil afskaffe demokratiet, så som borger må det være legalt, at jeg pga. faren ønsker at spørge de muslimer, der lever her, om de ønsker islamismen indført. Asger Aamund har sagt: ”Man er som muslim nødt til at acceptere, at mange muslimske lande har islamiske diktaturer. Derfor er man nødt til at vise, at man er rykket over på den anden side af plankeværket”.
Hvis man ikke tager afstand fra sharialoven, så vil jeg også gerne vide, om den ønskes indført ved vold eller bare fredeligt via demokratiet, når og hvis, der bliver flertal. Det sidste er mere behageligt, men slutresultatet er lige frygteligt efter min vurdering. Naturligvis er jeg her stærkt farvet af at være kvinde, for kvinders rettigheder bliver beskåret mest. Under alle omstændigheder er et samfund baseret på islam som samfundssystem, et samfund, jeg ikke ønsker at leve i.
Islamismen hverver børn i koranskoler over hele verden. Mange steder er der kun et fag i disse skoler: islam. Der foregår en vis hjernevask af børn, især drenge fra en tidlig alder. Skolerne giver grobund for den livsopfattelse og de værdier, som muslimerne får også her i Europa. Dels fordi vi jo lever i globaliseringens tidsalder, men desuden findes disse skoler også i Europa.
Man fulgte i programmet ”Udefra” på DR 2 den 21.2.2006 en meget tiltalende og kvik indonesisk dreng, Johan, som var glad for sin familie, sin landsby og sine duer. Han bliver som 12 år gammel taget ud af sin skole og sat på en islamisk kostskole. På skolen går hele dagen med at lære arabisk og recitere koranen. Det nævnes, at eleverne for nylig på lederens diktat brændte byens biograf samt de levende høns på markedet af, fordi byen ikke respekterede koranens bud. Eleverne griner og er stolte, når de fortæller om det. Man ser, at Johan flere gange bryder sammen og vil hjem. Der er ingen medfølelse, når han bryder sammen. Han får hver gang bare besked på, at han ikke kan komme hjem samt, at Allahs straf vil ramme ham, hvis han opgiver.
Indonesien er med sine 220 mio. indbyggere verdens største muslimske land. Udsendelsen starter med et klip fra landets største moske i Djakarta, hvor imamen spørger: ”Hvem er de egentlige terrorister? Hvem er de virkelige forbrydere? Hvem er det, der provokerer, Allah? ”
Han besvarer selv dette spørgsmål idet, han derefter siger, at islam er undertrykt i verden, problemerne er internationale og ”vores modstandere er de vantro”. ”Den militære og fysiske krig vil fortsætte, fordi de vantro vil blive ved med at bekæmpe os”. Han forklarer, se blot tilbage på historien og forstå, at da de vestlige lande koloniserede Indonesien, så var det i virkeligheden islam og de islamiske riger, der blev koloniseret. Det råbes med vrede og ophidselse, og det gentages af den store mandlige tilhørerskare.
Vores hjemlige Abdul Wahid Pedersen (W.P.), som er både politiker og imam, kommenterede udsendelsen. Han sagde, at han ikke fandt disse ord mærkelige eller anderledes end, når f.eks. vores politikere i Folketinget siger, at islam er som en pest over Europa. Mange muslimer føler sig belejret af vesten forklarede han og derfor mener de, at de skal forsvare sig. Han tilføjede, at han dog ikke selv føler sig i krig med andre, men at nogle jo har valgt en anden ikke så fredelig vej, som hans. Studieværten spurgte, hvad han mente om den vej, som de har valgt, den ufredelige vej, terrorismens vej. Hertil svarede W.P., at det må de da selv om, og man må sige, at Vesten jo selv er ude i samme ærinde, når Vesten med kanoner prøver at indføre demokrati i Irak, hvilket ikke er fredeligt.
W. P. tog ikke afstand fra terrorisme, men satte lighedstegn imellem terrorisme og krigen i Irak. Var (er) krigen i Irak lig terrorisme? Mange har forsvaret krigen med ønsket om at nedkæmpe et ondt diktatur, og der var strategisk sikkerhedsmæssige grunde. Uanset den kritik der har været, kan man vel næppe hævde, at de vestlige lande er terrorrister, som målrettet gik efter drab på civile? Udsagnet om islam som en pest over Europa, som blev sagt i Folketinget, er skarpt, men i et demokrati må man gerne kritisere religioner. Hvis enkelte eller alle religioner fredes for kritik, har historien lært os, at de ofte bliver politiske magtfaktorer, som truer demokratiet. Derfor er religionskritik en nødvendig del af demokratiets vilkår, imens hånlig omtale af troende pga. deres tro ikke tolereres. Sådan siger vores lov herhjemme, og sådan bør det være i et sundt demokrati.(Derfor var udsagnet om islam som en pest ok, i mens et udsagn om muslimer som kræftceller var stygt og også ulovligt). Jeg kan slet ikke følge W.P. i, at de citerede ord fra moskeen om terrorisme som en kamp mod de vantro i vesten og deres økonomiske overlegenhed, kan sammenlignes med det, der blev sagt i Folketinget eller med Danmarks og de øvrige landes deltagelse i Irak i dag eller tidligere. Jeg bliver faktisk skræmt af W.P.s svar.
Da Johan for 117. gang er brudt sammen og siger, at han ikke kan klare mere, tager de ham med ind i et rum med plakater på væggene. Alle vores helte hænger her, forklarer de. De peger først på Saddam Hussein, men derpå på en stor plakat af Osama bin Laden, og forklarer, at han kæmper virkelig mod de vantro. Vi er for bange af os. Han er en modig mand. Vil du gerne være som ham? Man forstår, at Johan enten har fået nok nu eller omsider indser, at han ikke mere kan kæmpe imod. Så han overgiver sig og svarer: ”Hvem vil ikke det?” Nu roser og anerkender de ham, og man ser ham for første gang smile. Sådan skal det lyde! siger de, og så må du gøre din uddannelse her færdig. Denne scene, som jeg synes er den stærkeste i filmen, markerer et vendepunkt for Johan, som indtil da var en følsom og selvstændigt tænkende dreng, der til sidst blev nødt til at overgive sig. Måske vil han senere blive terrorist? Hvor mange drenge og piger bliver hjernevasket i disse skoler? Hvor mange skoler er der? Hvor mange har vi i Europa? I Danmark?
Jeg fandt, at vi var vidne til omsorgssvigt, til en umenneskelig rå behandling samt åndelig voldtægt af en dreng. W.P. som havde god tid, kommenterede på intet tidspunkt dette. Studieværten spurgte, om han ikke mente, at der var et problem i, at koranskolerne generelt er understøttet af Saudi Arabien og bygger på wahhabismen, der giver grobund for den fundamentalisme, som vi frygter. Det syntes W.P. ikke. Han forklarede, at bl.a. danske muslimer, der rejser til Saudi Arabien og får en uddannelse fra en islamisk læreanstalt, præges af wahhabismens islam udlægning og tager den med hjem til Danmark, men de bliver akklimatiseret, når de er kommet hjem. Han så intet problem.
Forespurgt det skræmmende i, at eleverne og skolen havde Osama bin Laden som forbillede, svarede WP: ”Jamen alle har jo brug for helte”. Hvis man sidder i en sådan drengegruppe et eller andet sted på en kostskole, så kan jeg godt forstå, hvorfor bl.a. Osama bin Laden kan blive helten, man kan sidde og køre hinanden op på en hel masse snak om kampen mod det onde, de rige mod de fattige eller Vesten mod islam, sagde han.
Mener W.P., at Osama bin Laden kæmper mod de onde? Ja, præcist hvad mener Wahid Pedersen i grunden, og hvor vil han gerne hen? Vil han bevare demokratiet, eller ønsker og foretrækker han faktisk teokratiet indført i Danmark, og dermed demokratiets afskaffelse. Jeg synes, spørgsmålet er relevant, og jeg savner et klart svar.
W.P.s replikker i denne udsendelse samt udtalelser i tidligere interviews om sharialovens bestemmelser om dødsstraf, flerkoneri, stening ved utroskab m.v. kan indicere, at hans endelige mål måske er islamisme i Danmark? Nok indført med fredelige metoder, men resultatet vil jo være det samme. Er dette årsagen til, at W.P. har svært ved at lægge luft til koranskolerne og til de hardcore, militante islamister – de vil måske i virkeligheden det samme, blot med forskellige metoder?
Lene Kattrup i Frederiksborg Amts Avis den 22.4.2006