Forbyd dyresex
15. april 2014
Man ved, at dyrene lider overlast, når mennesker får afløb for deres trang til sex med dyr. Alligevel har Danmark ikke noget forbud mod dyresex. Hvornår følger vi i vores nabolandes fodspor og forbyder ugerningerne?
Det kan undre, at mens et stort flertal af befolkningen synes, vi skal forbyde menneskers brug af dyr til sex, så tøver Folketinget. I de senere år har flere europæiske lande – senest Holland, Norge og Sverige – fået vedtaget tilføjelser til deres dyreværnslov, hvor det fremgår, at man ikke må bruge dyrene seksuelt. Politiet behøver så ikke føre bevis for psykiske og fysiske skader på dyrene på grund af anvendelsen, hvilket kan være svært eller umuligt, men blot bevise at dyret er blevet brugt til sex. Der kan f.eks. være tale om, at en ejer til nogle dyr, der mistænkes brugt af indtrængende personer, opsætter et videoovervågningskamera, hvorefter politiet så ved hjælp af disse optagelser sammen med andre tekniske spor kan bevise, at dyrene blev brugt seksuelt af personen(erne). Der vil så kunne gives en bøde og udstedes et forbud mod, at personen nærmer sig ejendommen. Dette eksempel rummer meget godt begrundelsen for, hvorfor Dyreværnsloven ikke rækker, men bør udbygges med et forbud mod dyresex (også kaldt sodomi). I princippet kunne man jo tænke sig, at Dyreværnslovens paragraffer om, at man ikke må udsætte dyr for angst og smerte eller tilføje dem fysisk skade var nok. Men det viser virkeligheden, at det ikke er. Simpelthen fordi bevisbyrden har vist sig for vanskelig i praksis for politiet.
Svært at stille noget op med den nuværende lovgivning
I en del sager herhjemme har der været tale om, at fremmede er trængt ind til dyrehold af heste, ponyer, køer, geder eller søer. I andre tilfælde har der været tale om en slags dyrebordeller eller sexudlejning af enkeltdyr, her er det ofte heste eller hunde. Og uanset dyrene var meget angste og skræmte bagefter, samt at der var rødme og hævelse omkring anus, testiklerne eller i og ved skeden og evt. blod foruden de hyppige spor af, at dyrene havde været bundet f. eks. snørefurer efter sammenbundne bagben, kender jeg ikke til tilfælde, hvor politiet har kunnet stille noget op. Det drejer sig nemlig ikke kun om, at man skal bevise selve gerningen eller anvendelsen af dyret, når vi ikke har et forbud mod dyresex. Uden et forbud skal der være alvorlige læsioner eller fysiske skader på dyret, der kan iagttages og endnu ikke er helet op eller måske blot befinder skjult f.eks. af pelsen eller dybt inde i skeden på dyret, så de derfor ikke er synlige for det blotte øje. Og disse læsioner skal samtidig med sikkerhed kunne knyttes sammen med en seksuel anvendelse af dyrene. Det er en bevisbyrde, politiet normalt må give op overfor.
Vi må slå hælene i
At det er nødvendigt med et forbud mod dyresex, har man indset i vores nabolande. Jeg synes, at formuleringen af forbuddet i Norge er god. Der står, at, det er forbudt at ”ha seksuell omgang med eller foreta seksuelle handlinger med dyr”. Teksten er kort og præcis, og den kriminaliserer kun deciderede handlinger med dyrene. Ikke hvis en person føler sig seksuelt opstemt ved at fantasere eller se på dyr. Det er meget vigtigt med en stor seksuel frihed og tolerance i vores samfund. Vi lever desværre i en tid, hvor vi kan se, at transseksuelle og homoseksuelle forfølges flere steder i verden, også her i Europa. Det er beskæmmende og alvorligt. Men på området med brug af dyr til sex må jeg alligevel slå hælene i og sige, at hensynet til dyrene bør veje tungere, end hensynet til de personer, der føler sig så tiltrukket seksuelt af dyr, at de vil bruge dem seksuelt. Dette fordi vi i dag ved, at dyrene ofte skades psykisk og fysisk. Den viden har vi bl.a. fra undersøgelser i Sverige, Norge og England samt USA. Jeg har igennem mange år jævnligt fået henvendelser fra mennesker, der enten var sikre på eller formodede, at deres dyr var blevet brugt til sex. De beretninger, jeg har fået, passer godt med konklusionerne fra undersøgelserne. Fællesnævneren er, at der er tydelige spor efter, at dyrene, hvis de ellers gik frit, var blevet bundet op, hvilket viser tvangen, og de var angste i lang tid bagefter, hvilket viser, at de har været ude for noget, de fandt ubehageligt og skræmmende.
Specielt smertevoldende udenfor brunsten
Som vi ved fra undersøgelserne, drejer det sig hyppigst, men ikke altid om hundyr, og brugeren er typisk en mand, der går efter at bruge åbningerne. Man kunne måske tænke sig, at smerterne for dyret er mindst, hvis det er skeden, der bruges, hvilket er det almindeligste. Men her må jeg som dyrlæge sige, at det ikke er givet. Størrelsesforholdet er naturligvis ikke uden betydning, men dyr udenfor brunst (brunsten er jo kun få dage) bruges også, og her er vores hundyr aseksuelle. Det betyder, at skeden og skedeåbningen tilbagedannes og slet ikke er skabt til parring. Skeden kan så ikke udvides, uden det vil gives dyret smerter, og slimhinden kan heller ikke blive fugtig. Og hundyret kan heller ikke blive seksuelt opstemt. Vores hundyr er helt anderledes skabt end kvinden. Derfor er det specielt smertevoldende, når et hundyr bliver brugt seksuelt udenfor brunsten.
Ikke brug – men misbrug
I mange debatter trækkes naturlighed ofte frem som et argument. Man har i England, Belgien og Catalonien for nylig forbudt anvendelsen af vilde dyr i cirkus. Og som en fortaler for, at forbuddet bør udbredes yderligere i Europa, forklarede det, så er han positiv overfor cirkus, men han synes, det er unaturligt, når et dyr som f.eks. elefanten, der er skabt til at gå op til 80 km om dagen, er buret inde eller står lænket. Han pegede på, at man ofte ser elefanterne på stald i cirkus stå og svinge hoved og snabel frem og tilbage i et langsomt gentagende mønster i frustration. De fleste af os har set dette. Mange har også brugt naturlighedsargumentet i debatten om, hvorvidt dyresex skal forbydes i Danmark. Argumentet kan ikke bruges helt alene, men når det udbygges med en forståelse af det, jeg nævnte om, at hundyr vil opleve en smerte ved at blive brugt til samleje udenfor brunst, fordi de her er skabt med kønsorganer, der er i dvale, og når man forstår, at også vores pattedyr (helt som mennesker) normalt kun vil blive seksuelt opstemte af en partner af samme art, så forstår man også bedre, at der er tale om et overgreb, når det er mennesker, der forgriber sig på dem. Og så er ”brug” eller ”anvendelse” ikke de rette ord at bruge om fænomenet – så hedder det ”misbrug”.
Handler ikke om at stemple nogen
Specielt synes jeg, det går igen, at ejeren næsten altid beskriver overfor mig, at dyr der har været brugt til sex af mennesker, i lang tid herefter – i nogle tilfælde permanent – viser stor angst overfor alle andre mennesker end ejeren selv. I visse tilfælde har jeg også talt med personer, der selv har anvendt et eller flere dyr til sex. Det handler således ikke om at stemple nogle få mennesker, der på en eller anden måde føler sig seksuelt tiltrukket af dyr. Men det handler om at sige stop til, at de må bruge/misbruge dyrene til at få afløb for deres drifter, da det i de fleste tilfælde vil skade dyrene.
Vi kan ikke nøjes
Det centrale er, at det af hensyn til bevisbyrden må anses for absolut nødvendigt med et forbud mod dyresex. Vi kan ikke nøjes med Dyreværnslovens almindelige paragraffer. Da Det Dyreetiske Råd i sin tid blev spurgt om sagen, bad justitsministeren Rådet om at udtale sig og forholde sig til de sager, hvor dyrene anvendes til sex, men hvor de ikke tager skade. Det var selvfølgelig helt forkert at spørge på den måde, det bandt Rådet, der burde have været frit stillet. Formentlig er det uhyre sjældent, hvis det overhovedet forekommer, at dyr decideret bruges til sex, uden de på en eller anden måde tager skade. Noget andet er, at jeg så ikke fandt, at Rådet løftede opgaven særligt godt. Og jeg er og var især uenig med Rådet i, at man bør vægte hensynet til de personer, der som en seksuel minoritet ønsker at bruge dyr, højere end hensyn til dyret. Det skyldes den viden, jeg har erhvervet ved at læse om emnet, samt at jeg igennem de sager, jeg har været inddraget i, har erfaret, at dyrene normalt tager skade. Politiet kan i dag ikke løfte bevisbyrden uden et forbud. I øvrigt synes jeg, man må kunne nøjes med bødestraf undtagen i meget grove sager, eller hvis der er tale om gentagelser.
Jeg er enig
På Facebook sendes der en del fotos rundt, der viser, hvordan især hunde er bundet på frygtelig vis og er meget røde og ophævede bagtil efter seksuel anvendelse. Formodentlig stammer en del af disse billeder fra udlandet, men det foregår også herhjemme. Personligt har jeg igennem årene fået henvendelser fra en del bekymrede ejere, og jeg har hjulpet med rådgivning omkring anmeldelse mm. Men sagerne falder, fordi lovgivningen er for svag.
En hundeejer skrev forleden via Facebook sammen med en politiker fra et parti, der plejer at have en god linje, når det gælder dyrevelfærd. Politikeren havde set de forfærdelige billeder, men bemærkede, at han mente, dyrene herhjemme er godt nok beskyttet af vores Dyreværnslov, og han derfor ikke mente, det er nødvendig med et forbud mod dyresex. Hundeejeren skrev:
”Du ved jo udmærket (eller burde vide), at der har været sager med dyr i Danmark, hvor politiet netop ikke kunne stille noget op, fordi vi ikke har et forbud. Men hvor de med et forbud havde kunnet gøre noget. Hævelser og rødmen falder ofte i løbet af et par dage, men hunden husker smerten og angsten og tager ofte også psykisk skade.
Selv sager anmeldt kort efter med dyr, der stadig var ”røde og hævede bagi” har politiet opgivet her i Danmark. Hvis vi havde et forbud, kunne der gives en bøde, hvis det kunne bevises, at dyret var blevet brugt til sex f.eks. ved videooptagelse eller andet sikkert. Der er en grund til, at f.eks. Norge udvidede deres dyreværnslov med et forbud mod dyresex. Hvad frygter du, hvem er det du vil beskytte, når du ikke vi have et forbud mod dyresex?”
Jeg er enig i disse ord. Vi har brug for et forbud.
Lene Kattrup, dyrlæge, medlem af Det Etiske Råd i bladet Hunden medlemsblad for Dansk Kennel Klub april 2014