For tyve år siden ! Om multikulturalisme, forudsigelser – man kunne se det dengang
23. oktober 1991
Kronik I B.T. fra 23.10.1991 – bemærk datoen – det er tyve år siden. (Dengang havde BT faktisk en kronik) , overskriften var, “Vi er ikke anderledes end dyr”:
RACISMEN og fremmedhadet stikker sit grimme ansigt frem. I de sidste dage har vi nok været rystede over at høre om detaljerne i de voldsomme sammenstød, der har været i Tyskland. I sommer havde vi albanerne i Italien. Som mange siger, kan vi risikere dette breder sig til Danmark. DET mener jeg ikke, er en helt korrekt udlægning af fakta.DET vil faktisk helt sikkert brede sig til Danmark.Sidste Weekend blev der i Hillerød spredt nazistiske løbesedler.
MON ikke de fleste af os kan blive enige om at fordømme racisme og fremmedhad som noget usselt, primitivt og uundskyldeligt noget.
SOM dyrlæge har jeg erfaret, at stridigheder opstår, hvis man i en dyrebestand for hurtigt og ukoordineret lukker for mange andre individer med en lidt fremmed baggrund ind. Det er en naturlov. Det er selvfølgelig lidt ukultiveret og primitivt af dyrene. Men det er en uomtvistelig kendsgerning, man ikke kan lave om på. Faktisk mener jeg ikke, mennesker er så anderledes end dyr, hvad dette angår. Det er pinligt, og det burde ikke være sådan.
MEN sådan er det.
DERFOR må og bør debatten (og naturligvis også vores handlinger) snart drejes henimod, at vi i stedet for dæmmer op for årsagerne til problemerne mellem de fremmede og danskerne. Det er nødvendigt – simpelt hen.
SELFØLGELIG skal vi overholde FN’s flygtninge-kvoter. Men lad os dog snarest stoppe for familiesammenføringerne. For det første har vi ikke råd mere. Der bliver efterhånden brugt alt for mange penge her, og det er og bliver en provokation for den danske befolkning, når f.eks. ældre af økonomiske grunde behandles uværdigt, og når f.eks. landsbyskoler, i et omfang ud over hvad der er rimeligt, må nedlægges. Kulturelt begynder vi også at mærke det mange steder i landet. Som eksempel kan nævnes Københavns Kommune, hvor 20 pct. af skoleeleverne nu er fremmede. Befolkningstilvæksten blandt de udenlandske statsborgere er fem til syv pct., mens den blandt danskerne er status quo (iflg. bl.a. professor Poul Mathiesen Tv-avisen 10.10.1991). Jeg vil gerne i den forbindelse og som et eksempel nævne, at jeg finder, at vi piger/kvinder her i Danmark har kæmpet for ligeværd og ligeberettigelse af kønnene igennem mange år. Man kan ikke udelukke, at hvad vi møjsommeligt har opnået i de senere årtier (efter min mening til glæde for begge køn), det vil vi kunne miste igen engang i fremtiden. I det mindste kommer det nok i fare.
DET er klart, vi som danskere går rundt med en kronisk dårlig samvittighed over for de mange ulykkelige mennesker over hele kloden, der lever under dårlige vilkår uden nogen sinde at få alle de chancer, vi faktisk har hver eneste dag i vores liv. Imidlertid hjælper vi dem meget dårligt på den måde, vi gør i dag. Vi forsøger blot at dulme vores dårlige samvittighed ved at tage imod nogle få heldige (på verdensplan er det jo uhyre få; i Danmark er det mange) og hæve deres levestandard til for dem astronomiske højder. Så kan vi gå og føle os lidt gode, mens vi prøver at holde billedet af de tomme øjne og svulmende Biafra- maver væk fra nethinden.
VI kan ikke have skyld i al verdens sult og problemer. Og spørgsmålet er, om ikke vi hjælper de lande i verden, hvor befolkningen lider nød meget bedre ved at sørge for, at Vesteuropa fortsat er det økonomiske lokomotiv, ved at opretholde vores økonomiske vækst, og så derudover fjerne alle de handelshindringer, som bl.a. EF har skabt, således at vi kan købe deres varer, og give dem en ordentlig pris. Passiv hjælp, bortset fra katastrofehjælp, er ofte ingen rigtig hjælp. I stedet for at dulme vores dårlige samvittighed og dermed stimulere vores følelse af at være gode (»godfølere«), skal og må vi indse, at vi har været dumme.
I stedet for i Danmark at tage imod/indføre mange tusinde mennesker, hvis levestandard vi som nævnt forbedrer helt kolossalt i forhold til hvad, de var vant til, inden de kom hertil, er sandheden jo, at vore penge ville have hjulpet et langt – langt større antal mennesker i de respektive hjemlande/flygtningelejre osv.
DER er i virkeligheden tale om en slags dobbeltmoral eller hykleri, som befolkningen efterhånden protesterer voldsomt imod bl.a. gennem en massiv og voldsom storm af læserbreve i landets aviser.
HER taler jeg ikke om racisterne, for dem kan vi ikke tage alvorligt endsige undskylde eller forstå. Men vi bør høre den massive saglige protest, som godfølerne i øvrigt i vrede og ophidselse ofte kalder racisme.
DETTE ødelægger ofte enhver saglig debat om dette alvorlige problem. Og det er min opfattelse, at godfølerne ikke ønsker at opnå dette, fordi en saglig debat netop vil kunne trække tæppet væk under dem. Debatten vil nemlig afdække den ubehagelige kendsgerning, at den hidtidigt førte politik på flygtninge-, indvandre- og familiesammenføringsområdet herhjemme, har været totalt fejlslagen og lidt af en katastrofe for både landet og de stakkels fremmede mennesker, der faktisk slet ikke bliver så godt modtaget heroppe på grund af, at befolkningen finder, vi modtager alt for mange alt for hurtigt og uden, at integrationen i langt de fleste tilfælde blot tilnærmelsesvis lykkes.
DET er ikke underligt, »godfølerne« bliver aggressive over denne kritik, for det er som at vælte folks nydelige små sandslotte. Sandslotte, som man sidder der og bygger i vandkanten uden at høre bølgeslagene og ænse tidevandet, der kan komme.
I en lang periode virkede godfølernes taktik faktisk.
MODERATE, saglige mennesker, der følte Danmarks udlændingepolitik var helt forkert, turde ikke sige dette af frygt for at blive kaldt racist, hvilket faktisk er meget, meget ubehageligt, når man ikke er det. Som Anders Fogh Rasmussen for nyligt udtrykte det i B.T.: »Den aktuelt største fare for de politiske partier består i den kollektive undertrykkelse af den debat, som længe har raset under overfladen: flygtningedebatten.«
POLITIKERNE bliver faktisk nødt til at drage konsekvenserne. Gør de det ikke snart, er det lige meget, for så er det for sent alligevel.
Lene Kattrup bragt i BT den 23.10.1991
Og på bloggen www.Snaphanen.dk 20.10.2011 – tyve år efter, den oprindelig var trykt i BT se:
http://snaphanen.dk/2011/10/19/uk-madrassas-bornemishandling-i-islams-navn/#more-105332
Interessant at tænke på, hvad der er sket siden i de efterfølgende tyve år – hvilken vej er det gået. Hvordan har Danmark ændret sig siden, og ville vores penge have hjulpet flere mennesker på en bedre måde ude i verden? Drog politikerne de rette konsekvenser af det, der var til at forudse?