Et symbol – og hvad det står for
14. maj 2007
I DEBATTEN 3/5 på DR2 drøftede Pia Kjærsgaard, Sørine Gotfredsen, Elsebeth Gerner Nielsen og Suher Othman det islamiske tørklædes symbolværdi, som Gerner Nielsen krampagtigt ønsker at undgå at forholde sig til. Hun røbede undervejs en manglende viden om, hvor farligt det er for enhver kvinde ikke at bære tørklæde i Iran. Historien har vist os den store betydning af symboler, og at vi ikke kan ændre symbolværdien, når først stærke bevægelser eller ideologier har erobret den.
Hagekorset var oprindeligt et kulturelt, religiøst symbol, der blev overtaget af nazismen til at stå for denne ideologis frygtelige indhold.
Forklaringsproblem
Det islamiske tørklæde kan ikke mere betragtes som et religiøst symbol. Islamisterne har overtaget det, og det er også i Europa blevet et symbol på den kønsapartheid og undertrykkelse, som islamismen står for. Det er synd for den ældre muslimske kvinde, der blot bærer det af tradition. En ung, moderat, sekulær, demokratisk muslim, der bærer det islamiske tørklæde, har et forklaringsproblem i forhold til sympati for islamismen. Det kan hun takke islamisterne for, ikke os andre.
Suher Othman sagde, at Asmaa Abdol-Hamid ikke i ord har blandet islam med politik. Men Asmaa sagde til Fyens Stiftstidende 15/1 2006: »Islam er sharia og sharia er islam. I utroligt mange elementer i dansk lovgivning finder man sharia og omvendt. Der står i Koranen, at man skal følge lovgivningen i det land, man bor, og det gør jeg.«
Hun begrunder sin tilslutning til lovene med shariaen, at der står i Koranen, at hun skal følge lovgivningen i det land, hun bor i. Hun argumenterer direkte religiøst. Man kan så i stilhed fundere over, hvorvidt hun som politiker i Folketinget vil mene, at nye love, der skal vedtages, kan begrundes religiøst.
Lene Kattrup i Jyllands-Posten 14 maj 2007