Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

En markant befolkningstilvækst

25. maj 2019

Sidste kvartal (1. kvartal 2019) modtog vi lidt færre asylansøgere og familiesammenførte, end hvad vi plejer. Men hvis man vil vurdere befolkningstilvækst og -ændringer, så skal der ses på nettotal.

Som vi får ved at se på:

  • Hvor mange kommer ind i Danmark?
  • Hvor mange forlader Danmark?
  • Hvor mange fødes?
  • Hvor mange dør?

Den befolkningsændring, der allerede har fundet sted, gør, at vi nu fremover bør fokusere mere på tilvæksten inde i »vores mave«. Inde i Danmark.

I første kvartal 2019 voksede antallet af indvandrere og efterkommere med i alt netto 6917 personer svarende til en nettotilvækst på ca. 28.000 personer pr. år. De sidste fire år, i Lars Løkke Rasmussens tid, voksede antallet af ikke-vestlige indvandrer og efterkommere med ikke mindre end 83.310 personer. I alt er vi de sidste 40 år blevet 700.000 flere. DR skrev forleden om dette på basis af tallene fra Danmarks Statistik: »Befolkningen med dansk oprindelse har i alle årene været stort set uændret omkring fem millioner, så befolkningstilvæksten kan tilskrives personer med anden oprindelse end dansk«.

Vi er i dag 5,8 millioner, snart vil vi være seks millioner.

Udlændingepolitik bør som anden politik hvile på tal og fakta. Der er ikke tale om en opbremsning eller en stram udlændingepolitik. Heller ikke i den sidste tid.

af Lene Kattrup, dyrlæge, Folketingskandidat (NB) i Frederiksborg Amts Avis  den 28.5.2019

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver