Dyrlæge: Udsatte husdyr mistrives og dør af sult. Det er misforstået at lade være med at fodre dem
25. maj 2021
Vores kvæg og heste af husdyr-/tamracer ændrer sig ikke genetisk og bliver selvhjulpne ”vilde”, blot fordi man udsætter dem forskellige steder i landet på store indhegnede arealer, som man kalder for naturnationalparker, skriver dyrlæge
Vi har set mange sager med mistrivsel hos udsatte husdyr i rewilding -projekter, hvor man forsøgsvis udsætter græsædere som for eksempel heste, kvæg eller får på store indhegnede områder og lader dem passe sig selv hele året rundt uden fodring og pasning. Meningen er, at dyrene skal være uberørte af mennesker, det skal foregå ”naturligt”. Man ønsker, de skal blive robuste, selvhjulpne og vilde.
Der er fundet dyr, som formodes døde af sult, og der ses dyr, der er magret så meget af, så de har svært ved at holde varmen om vinteren, kvæg, der brøler efter foder eller prøver at komme ud af indhegningerne for at skaffe sig føde med mere. En sag fra Molslaboratoriet med en hoppe, der gik for længe med et uheldigt udformet gps-sporingshalsbånd, fik dybe åbne kødsår, fordi man ikke i tide greb ind og fjernede det, selvom det sad helt forkert. Årsagen er idealet om uberørthed, man tøver med at gribe ind og med at fodre og så videre.
Flere af sagerne er anmeldt. Endnu gælder dyreværnsloven, der i dag hedder dyrevelfærdsloven, jo også for udsatte rewilding -dyr. Men et lovforslag, der måske vedtages inden sommer med flertal fra regeringen og dens støttepartier, vil undtage de nye naturnationalparker med rewilding -projekter fra paragraf 3 og dele af paragraf 9 i dyrevelfærdsloven, der omhandler pligten til at passe, fodre og vande med videre og føre tilsyn med hensyn til at sikre dette for dyr, vi holder.
Jeg mener, det er en stor misforståelse og en helt forkert vej at gå.
Vores kvæg og heste af husdyr-/tamracer ændrer sig ikke genetisk og bliver selvhjulpne ”vilde”, blot fordi man udsætter dem forskellige steder i landet på store indhegnede arealer, som man kalder for naturnationalparker, og undlader at passe og fodre dem, så de mistrives og sulter i vinterhalvåret.
Før i tiden blev det vurderet til at være i strid med dyreværnsloven. Udegående magre dyr om vinteren udløste et pålæg om straks at begynde at fodre, sørge for vand, give ormekur og så videre, og eventuelt fik man en straf.
Nogle af rewilding -fortalerne siger ligeud, at dyrene ikke skal fodres. Og i en del af projekterne gør man det ikke. Heller ikke om vinteren, hvor dyrene har behov for det. Dog fjernes dyr undervejs, når de har tabt sig så meget, at det er synligt. Men problemet er, at så har de jo lidt. Naturformidler på Molslaboratoriet biolog Morten D.D. Hansen har sagt:
”Dyrene skal ikke fodres i naturnationalparkerne. Ellers kan det hele jo være lige meget. Så er det bare naturpleje, som vi kender det i forvejen.”
Han står ikke alene. En del andre, blandt andre Bengt Holst, biolog og formand for Det Dyreetiske Råd, er på samme linje. Han er også modstander af fodring i de nye naturnationalparker.
Min kritik er, at jeg mener, de er ”naturligheds-” eller ”vilde dyrs-romantikere”. De glemmer, at vores husdyr ikke er genetisk udrustet og skabt til et liv i naturen om vinteren uden at få tilskudsfoder og adgang til vand samt gode læ-muligheder/rummelige læskure.
Så vidt jeg ved, har der ikke i disse forsøgsprojekter været givet tilladelse til at undvige pligten til at fodre, tilse og passe dyr som fastlagt i nuværende dyreværnslovgivning på basis af en særlig forsøgsdyrstilladelse. Men med den nye lov vil det være i orden uden tilladelse.
Jeg håber, vores politikere vågner op og besinder sig. De har ladet sig besnakke af veltalende rewilding -biologer.
Lene Kattrup, dyrlæge, i Kristeligt Dagblad den 25.5.2021