Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Dyresex påfører dyrene alvorlige skader. Lad os få det forbud og gøre politiets arbejde lettere

4. december 2014

DET VAR VELGØRENDE at læse Per Høst Madsens indlæg den 27. november, hvor han argumenterer for et forbud mod dyresex. Med et helt naturligt fokus på hensynet til dyrene som den svage part nævnte han blandt andet de vigtige fysiologiske og anatomiske fakta ved vores hundyr, der taler for et forbud.Vi ved fra undersøgelser, at det især er hundyr, der bruges, og vi ved, at dyrene især bruges i deres åbninger. Høst Madsen forklarer på hvilken måde, vores hundyr er skabt helt anderledes end kvinder, og hvorfor det betyder, at de uden for deres ret kortvarige brunst altid vil blive udsat for væsentlig smerte og lidelse ved at blive brugt til sex.

Jeg er enig. Det gælder især ved gentagen eller langvarig brug, og det gælder, uanset om størrelsesforholdet eventuelt skulle være i orden. En anden væsentlig detalje er, at bevisbyrden i dag er blevet for vanskelig at løfte for politiet uden et forbud. Dette erfarede man også i Sverige, og derfor har man netop fået vedtaget et forbud.

Med et forbud er det tilstrækkeligt at bevise, at dyret har været brugt til sex for eksempel ved foto-eller videodokumentation samt tekniske spor. Så vil der kunne gives en bøde, og personen kan få et pålæg om at lade det eller de pågældende dyr være i fred og holde sig væk fra dyret eller dyreholdet, hvis det drejer sig om anden mands dyr, hvilket det ofte gør. Politiets arbejde ville så pludselig blive muligt i disse sager. Og dyrene ville kunne beskyttes.

I Danmark har vi en udtalt seksuel frihed, som jeg også hylder. Imidlertid må der sættes en grænse, når der er en stor risiko for, at man skader andre individer, der befinder sig i en underordnet position og ikke kan sige fra.

Derfor har vi for eksempel forbudt pædofili.

Dyr siger desværre ofte ikke fra, selvom de udsættes for smerte og uforsvarlig behandling. Det ved jeg fra cirka 30 års erfaring med dyreværnsarbejde.

Det er blevet fremført, at vi ved at forbyde anvendelsen af dyr til sex rammer et sårbart seksuelt mindretal, der måske i forvejen er marginaliseret.

Jeg ønsker ikke at ramme det seksuelle mindretal, men disse mennesker løber en meget stor risiko for at udsætte dyr for angst, smerte og lidelse.

Vi ved desuden fra undersøgelser, at et betydeligt antal dyr skades varigt og alvorligt både psykisk og fysisk.

Det sker også, uanset de personer, der bruger dyrene, måske ikke er klar over det. Nogle af dem ved det nu godt.

Vi har flere undersøgelser med ret ens resultater, der viste, at der i en del tilfælde var tale om ret alvorlige skader på dyrene, ligesom brug af tvang og vold, herunder genstande brugt til at skade dyrene, ikke var usædvanlig.

Jeg har set det samme mønster i de sager, jeg kender fra Danmark. Men som tidligere nævnt er bevisbyrden vanskelig eller umulig, blandt andet fordi der kan være tale om indre skader. Desuden kan angst, smerte og lidelse være vanskelig at bevise.

Det har været fremført, at afgrænsningen fra et forbud mod dyresex i forhold til landbrugets brug af sædtapning eller kunstig befrugtning kunne blive et problem. I Norge har der i fem år været et et forbud uden problemer med dette.

I forbindelse med vedtagelse af loven, skrev man for en sikkerheds skyld i bemærkningerne, at sædtapning, inseminering og andre nødvendige procedurer i forbindelse med avl og reproduktion ikke kan regnes for seksuelle handlinger i forbindelse med den aktuelle lov, hvor kerneområdet skal være menneskelig brug af dyr for at opnå egen seksuel tilfredsstillelse.

Jeg tror, et forbud også vil virke præventivt.

Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 4.12.2014

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver