Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Dyr skal behandles som dyr

15. juli 2009

Dyr, der er i menneskers varetægt, har nogle dyrerettigheder. Det fremgår tydeligt og klart af vores Dyreværnslov, der især i de første paragraffer præciserer, at de dyr, vi holder, passer eller behandler, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Samt at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt og passes i overensstemmelse med deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Det er ikke så flyvsk, som vores menneskerettigheder undertiden er, også ansvaret for at opfylde rettighederne fastlægges.

Debatten er blevet lidt afsporet, og det beskrives, som om mange dyreværnsfolk vil sætte dyrs rettigheder lig med menneskers. Efter min erfaring ønsker et meget stort flertal blot, at essensen af disse paragraffer og intentionen bag bliver respekteret, og det går det faktisk ikke så godt med i disse år.

Industrialiseringen i landbruget har reduceret dyrene til at være maskiner (som Descartes – maskiner af kød), og der er rigtig mange alvorlige dyreværnssager, hvor vi møder en mur hos politiet, der i dag ikke har forståelse, viden og/eller ressourcer til at tage sig af disse sager på et blot nogenlunde rimeligt niveau.

Jeg har fået det indtryk, at Edith Thingstrup tror, at det almindelige dyresyn hos dyreværnsfolk gør, at de mener, man ikke må aflive dyr eller spise kød. Det er helt forkert; de fleste spiser kød og er også med på, at man af og til må aflive dyrene for at stoppe deres lidelser. Dyreværnsloven fastlægger en pligt til ved sygdom enten at behandle dyret eller at aflive det.

Ifølge loven skal en dyrlæge forlange et dyr aflivet, hvis det ikke kan helbredes og det medfører unødig lidelse at lade det leve. Som dyrlæge har jeg tit måttet aflive familiens højt elskede hund, men vurderet – sammen med familien – at det var det eneste rigtige af hensyn til dyret.

Hvis man sætter dyr lig mennesker, er man forvirret. Når der i loven står, at dyr skal behandles omsorgsfuldt og passes i overensstemmelse med deres behov, så er det netop ud fra et dyresyn, der anerkender, at dyr skal behandles og respekteres som dyr, samt at deres unikke behov som lige præcis det dyr, det nu drejer sig om, skal søges tilgodeset. At have en disneyficerende holdning til dyr er misforstået og respektløst, og det fører ofte til en forkert og uforsvarlig behandling af dyr.

Vi ser det f.eks. i øjeblikket med de helt små hunde, der af og til lever et meget kunstigt og unaturligt liv, men også med muskelhundene, hvor ejeren ikke aner, hvad hundens natur er og derfor bliver dybt chokeret, når den pludselig angriber et menneske eller en anden hund.

I § 13 står der, at den, der vil aflive et dyr, skal gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt.

Dyreværnsloven udtrykker det dyresyn, som er fremherskende i vores land, at vi spiser kød, vi bruger dyrene, og i en del tilfælde er de vores bedste venner, men det er altid vores ansvar at optræde ansvarligt og behandle dem ordentligt, så de i et rimeligt omfang så vidt muligt kan få deres behov som dyr dækket.

Vi bør ikke miskreditere de mange seriøse dyreværnsfolk, der gør et stort og utaknemmelig arbejde for at råbe myndighederne op i dag, hvor der er store problemer mange steder. De personer, der er overdrevne og aktivistiske i deres holdninger vedrørende dyr, er heldigvis få.

Lene Kattrup i Berlingske den 15. juli 2009

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver