Det gør en forskel. At være god for andres eller egne penge
13. december 2010
KNUD ERIK Lægsgaard indlæg i Kristeligt Dagblad den 24. november om det kristne næstekærlighedsbegreb, synes jeg, han overså nogle ting.
Den barmhjertige samaritaner hjalp næsten for sine egne penge og ikke for andres eller fællesskabets penge.
Den barmhjertige samaritaner afbrød sin rejse, hjalp den overfaldne op på sit æsel, bragte ham til et herberg og afholdt selv udgifterne: ” Og den næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: ‘ Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen’.” ( Luk. 10, 34-42).
Her var tale om ægte næstekærlighed og barmhjertighed.
Han krævede ikke, at staten eller andre skulle betale.
Når man kræver en bestemt fordeling af de offentlige midler, er det anderledes.
Her er der tale om politik, og i denne diskussion bør vi argumentere rationelt med logiske argumenter på lige fod med alle andre.
HVIS Knud Erik Lægsgaard mener, at vi fremover bør tage flere fattige personer ind i Danmark og hjælpe dem frem for at hjælpe dem i deres egne lande, er det da et legitimt standpunkt, men han må argumentere for det med rationelle argumenter uden henvisning til kristendommen, fordi det drejer sig om fordelingspolitik og prioritering af de offentlige ressourcer.
Det er en anden situation, end hvis han selv vil spendere egne kræfter eller økonomiske midler, hvilket han og vi andre jo kan gøre til hver en tid. Når han ( eller vi) kræver ofre af andre, er det noget andet.
I øvrigt mener jeg, at når vi vil hjælpe fattige folk fra andre lande, vil vores penge normalt gøre en del mere gavn i nærområdet – især hvis vi støtter landbrug, produktion, handel og erhvervslivet her. Det kunne og burde vi gøre bedre.
Vi kan ikke i kristendommen hente belæg for en specifik politisk vurdering eller beslutning. Da Lægsgaard i indlægget skrev: ” Men med økonomi er det næsten som med kærlighed – jo mere man sætter i gang, des mere bliver der,” syntes jeg, argumentationen virkede svævende og fjernt fra det virkelige og logiske. Og den økonomiske virkelighed er for mange borgere og for vores politikere meget konkret og tæt på lige nu på grund af landets anspændte økonomi.
DER MÅ PRIORITERES.
Jeg vil tilføje: også for deres egen skyld. Alt tyder nemlig på, at disse indvandrere heller ikke bliver glade og lykkelige her i landet, fordi de så ofte ender som frustrerede og uintegrerede mennesker på samfundets bund
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad den 13.10.2010