Det er ikke hunden, der skal have en bøde
10. januar 2015
Det er ikke for at moralisere, men for at beskytte dyrene, at vi bør have et forbud mod dyresex.
Thomas Søbirk Petersen er kendt som nytteetiker. I et indlæg 27.12.2014 skrev han om, hvorfor han ikke synes, vi har brug for det forbud mod dyresex, som Folketinget p. t. overvejer. Nytteetik er læren om, at det gode sikrer størst mulig nytte for flest mennesker. Det forekommer umiddelbart logisk, hvis man som nytteetiker ikke kan gå ind for, at dyresex skal forbydes.Det var da også primært nytteetiske betragtninger, der i 2006 fik et flertal i Det Dyreetiske Råd til at mene, at vi ikke skal forbyde menneskers brug af dyr til sex. Men hvis man forlader nytteetikken og det menneskecentrerede fokus, antropocentrismen, og i stedet primært ser det fra dyrenes side og inddrager dyreværnsmæssige aspekter, kommer man til en anden konklusion.
I Sverige og Norge har man for nylig forholdt sig til spørgsmålet. I Sverige blev en rapport med titlen ‘ Sexuellt utnyttjande av djur’ offentliggjort i 2007. I Norge kom der en undersøgelse i 2006, der hed: ‘ Ofre som ikke sier nei, Seksuelt misbruk av dyr i Norge’. I Danmark fik vi ‘ Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr’ fra Det Dyreetiske Råd i 2006.
Titlerne passede med indholdet. I Norge og Sverige brugte man ordene ‘ misbrug’/’ udnyttelse af dyrene’, mens vi i Danmark talte om ‘ menneskers seksuelle omgang med dyr’. Herhjemme var der fokus på menneskers ønsker og drifter, mens udgangspunktet i Norge og Sverige var et hensyn til dyrene som den svage part. Og i Norge og Sverige blev det konkluderet, at der var brug for et forbud.
I den svenske undersøgelse, hvor der indgik rigtig mange sexmisbrugte dyr, stod der i konklusionen:
»Dyrene var i de fleste tilfælde tilføjet fysiske skader.
Skaderne var ofte grove, og der var tale om skader på kønsorganerne, vaginale og anale penetrationsskader, sår fra skarpe genstande og stikskader sås også. Fremmede genstande eller penis har været anvendt ved penetrationerne. I flere tilfælde fandtes der også skader på andre dele af kroppen. Nogle af tilfældene havde dødelig udgang«.
I næsten alle tilfælde måtte sagen opgives af politiet.
Bevisbyrden er for tung i disse sager, hvis ikke loven indeholder et klart forbud. Dette er grunden til, at Sverige har vedtaget et forbud i 2104, og Norge gjorde det i 2010. Jeg mener, vi bør gøre det samme herhjemme.
FORDELEN VED et forbud er, at det er tilstrækkeligt at bevise, at dyret har været brugt til sex for eksempel ved foto-eller videodokumentation samt tekniske spor. Der vil så kunne gives en bøde, og personen kan få et pålæg om at lade dyret/dyrene være i fred og holde sig væk fra dyret eller dyreholdet, hvis det drejer sig om anden mands dyr, hvilket det ofte gør. Politiets arbejde ville så blive muligt i disse sager, og dyrene kunne bedre beskyttes.
Vi ved, at det fortrinsvis er hundyr, der anvendes. De er også overrepræsenteret i offerundersøgelserne.
Dyrene skades især ved gentagen og langvarig brug. I Skandinavien er det heste, hunde og landbrugets dyr, det går ud over. For vores hundyr er det sådan, at de er skabt meget anderledes end kvinder. Uden for den ret kortvarige brunst er de aseksuelle, og deres kønsorganerne går i en slags dvaletilstand. Blandt andet kan skeden ikke udvides eller blive fugtig. Derfor vil en penetration med samleje altid være forbundet med angst og smerte.
Også handyr kan imidlertid udsættes for betydelige smerter og skades, når de tvinges og f. eks. bruges analt.
Søbirk Petersen omtalte et eksempel om en hunhund fra hans barndomshjem, der næsten dagligt onanerede så voldsomt på hans ben, så han måtte gå rundt med hende, mens hun hang fast på ham.
Hunhunde er som nævnt aseksuelle uden for for deres kortvarige løbetid. Måske husker Søbirk Petersen forkert? Det kan være, der var tale om en hanhund, som godt kan ride eller hoppe op ad ejerens ben. Man kan så vælge at kastrere den, hvis det er et problem, eller skubbe den ned. Mennesker kan normalt sige fra, hvilket dyrene ikke altid kan.
Men et forbud mod dyresex vil ikke få betydning i det nævnte eksempel, for her er det jo hunden, der bruger ejerens ben. Det er menneskers brug af dyr til sexformål, vores politikere ønsker et forbud mod. Hvilket jeg finder fornuftigt. Det er bestemt ikke for at moralisere, som nogle tror, men for at beskytte dyrene. Det drejer sig om dyreværn og dyreetik.
Lene Kattrup i Politiken 10.1.2014