Den etiske forbruger – Etisk forbrug af klimabelastende fødevarer 2016
1. marts 2016
Min mindretalsudtalelse i Redegørelse fra Det Etiske Råd 2016 om klima og fødevarer. Hovedfokus for redegørelsen var på, om om rådet kunne anbefale en afgift på oksekød
Disclaimer:
Et medlem, Lene Kattrup, har valgt at stå udenfor redegørelsen hvad angår
kapitlet/casen om klimabelastende fødevarer, da der er nogle grundlæggende præmisser,
forudsætninger og vinklinger samt konklusioner heri, som dette medlem ikke kan gå ind
for. Rådet er opmærksom på, at spørgsmål om dyrevelfærd generelt falder uden for Det
Etiske Råds mandatområde, og at spørgsmål om økologi falder udenfor arbejdsgruppens
kommissorium. Udtalelsen er derfor udtryk for medlemmets egne holdninger.
Medlemmet har disse tre anbefalinger vedrørende klimabelastende fødevarer:
Anbefaling om afgift på kød og fremme af økologien
Lene Kattrup kan støtte en afgift på kød (visse betingelser og ikke kun oksekød, se note 5),
men vil friholde økologisk kød ud fra en betragtning om, at vi bør styrke den langsigtede bæredygtighed med et fokus på miljø og
natur, plante- dyrelivet, biodiversitet, vandressourcer og grundvandsbeskyttelse mv. (se note 6)
Økologiske jordbrug har på nogle områder klimafordele frem for de konventionelle. Der
er en højere andel af græsmarker, efterafgrøder og grøngødningsafgrøder som øger kulstofdeponeringen, en bedre jordstruktur mindsker udledningen af lattergas og der er
ingen brug af pesticider eller kunstgødning, som jo begge kræver energi at fremstille.
(se note 7)
Meget tyder på, at der også er tale om en bedre balance i nitrogenomsætningen, bevaring af jordens frugtbarhed og sundhed og desuden er der ingen eller mindre import af
kraftfoder fx soja fra Sydamerika eller Asien.
På disse parametre må økologien efter medlemmets mening vurderes som mere bæredygtig end det konventionelle landbrug og en mere rigtig vej at gå. Bl.a. af disse grunde
bør økologien som sådan ikke (heller ikke kødproduktionen) tillægges ekstra byrder, men
derimod fremmes, mener dette medlem.
I forvejen er der for samfundet en del negative eksternaliteter (se note 8) og miljøbelastninger, der
især ikke er indregnet i prisen på konventionelt producerede fødevarer, som gør, at de
økologiske fødevarer – ikke mindst kødet – er markant dyrere, end de burde være, hvis
markedsreguleringen fungerede optimalt og var økonomisk holdbar – samt etisk holdbar –
på lang sigt. En afgift på økologisk kød kan risikere at have den konsekvens, at økologien
får det endnu sværere på markedet end nu og ligefrem trænges tilbage.
Det bør medtænkes, at flere undersøgelser har vist, at økologer allerede forbruger og
spiser mindre kød men flere grøntsager end andre forbrugere.
Den enkelte borgers forbrugsmønster er væsentligt og i sidste ende bestemmende for produktionens størrelse.
Der synes ikke at være store forskelle i klimaudledningerne mellem økologisk produktion
og den konventionelle produktion, men forbrugsmønsteret hos den økologiske forbruger
er mere klimavenligt. (se note 9)
Hvis man fx nedsætter sit kødforbrug med en tredjedel, spiser flere grøntager, smider
mindre mad ud og køber flere lokale varer kan man nedsætte kostens miljø- og klimabelastning med op mod 25-50 %.
(se note 10). Som det påpeges af nogle forskere, er sammenhængen mellem intensiv og konventionel
kontra økologisk husdyrproduktion i forhold til klimapåvirkningen ikke entydig.
Klimabelastende udledninger fra husdyr afhænger foruden af dyrearten, af måden dyrene holdes
på. Hvis fx drøvtyggere, der så vidt vides, er de mest klimabelastende, går på velpassede
og vedvarende græsarealer, som i økologien, kan der på disse arealer opsamles så store
mængder af kulstof, så det i nogle tilfælde opvejer den udledning af metan, der kommer
fra dyrene. Er det malkekøer, vil klimabelastningen være mindre end produktion af kød
fra dyrene. Græsmarker og flerårige afgrøder giver generelt mindre kvælstofudvaskning,
hvilket er en fordel for klima og miljø.
Nogle mener, at klimabelastningen fra fødevarer generelt vil mindskes ved intensivering.
Det mener medlemmet ikke altid er tilfældet. En øget produktivitet i husdyrproduktionen
vil ofte true dyrevelfærden samt belaste klima og miljø på mange forskellige måder fx fra
øget brug af pesticider, kunstgødning og import af proteinholdigt soja med skovfældning i
den tredje verden for at skaffe dyrkningsarealer, hvilket i høj grad er natur-, miljø- og
klimabelastende. Og hvis en øget intensivering blot fører til billigere varer og øget forbrug, er vi i øvrigt lige vidt.
Lene Kattrup peger på, at dyrevelfærden efter hendes mening normalt er bedre tilgodeset indenfor økologien, hvilket er et argument mere for at økologien bør styrkes. Det
kendetegner en civilisations etiske stade, hvordan man behandler de dyr, man har i sin
varetægt. Det falder også tilbage på os som mennesker, hvis vi accepterer og fremmer et
dyrehold, hvor vi for at få en høj effektivitet og en unaturlig høj ydelse accepterer uværdige dårlige forhold for dyrene.
Sidst er der studier, der indikerer, at der kan være tale om sundhedsfordele ved at spise
økologiske fødevarer bl.a. som følge af lavere indhold af pesticider og tungmetaller og
højere indhold af antioxidanter. Andre undersøgelser har ikke kunnet påvise forskelle.
Medlemmet vil anbefale, at forskningen på dette område søges fremmet, da vi mangler
megen viden her. (se note 11)
Anbefaling om at mindske madspild og undgå overforbrug samt begrænse emballagemængden
Et medlem, Lene Kattrup, anbefaler statslige initiativer til at mindske madspild i hele forsyningskæden, et markant større fokus på at undgå overforbrug af fødevarer samt nedbringe forbruget af emballage til fødevarer og mindske klimaemissionen fra produktion,
forarbejdning og transport af fødevarer bl.a. ved initiativer til at fremme en øget anvendelse af lokalt fremstillede fødevarer.
Overbefolkning/børnebegrænsning
Et medlem, Lene Kattrup, anbefaler, at staten arbejder for en mere bæredygtig befolkningsudvikling overalt i verden dvs. børnebegrænsning.
Verdens befolkning er i dag 7,3
milliarder mennesker, i 2050 forventes vi at være 9,7 milliarder. Alene i Afrika forventes
28 lande i Afrika at fordoble deres befolkningstal frem mod år 2050. Blandt andet IPCC
peger på befolkningstilvæksten som en af årsagerne til jordklodens klimaproblemer.12 I
forbindelse med den tredje verden burde man efter medlemmets mening give øget
ulandsbistand til gengæld for børnebegrænsning i modtagerlandet.
Lene Kattrup 2016
Noter:
5 Afgiften bør gå til miljøgenopretning, forbedret dyrevelfærd i den konventionelle husdyrproduktion samt
forskning i udvikling af nye og mere bæredygtige produktionsmetoder i husdyrbruget.
6 Om langsigtet bæredygtighed se UNCTAD Trade and Environment 2013: ‘Wake up before it is too late, make
agriculture truly sustainable now for food security in a changing climate’. Rapporten i sin helhed. Citat fra
press release 18.9.2013 : ‘The report stresses that governments must find ways to factor in and reward farmers for currently unpaid public goods they provide – such as clean water, soil an landscape preservation,
protection of biodiversity and recreation’, ‘The Trade and environment Report 2013 recommends a rapid and
significant shift away from conventional, monoculturale-based Industrial production of food that depends
heavily on external inputs such as fertilizers, agro-chemicals, and concentrate feed’. Information I sin omtale
af rapporten 10.9.2014: ’FN mener, at I det lange globale perspektiv er omlægning til økologisk landbrug den
eneste bæredygtige vej for kloden.’ Se endvidere s. 102-103 http://www.etiskraad.dk/~/media/EtiskRaad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-foedevarer/Publikationer/Bioenergi-foedevarer-og-etik-i-englobaliseret-verden.pdf
7 Det Svære Valg, Det Etiske Råd 2015 kapitel ’Fødevarernes klima og miljøbelastning’ af Jørgen E. Olesen især
s. 46.
8 Om eksternaliteter se Det Svære Valg, Det Etiske Råd 2015, kapitlet ’Markedet behøver hjælp, hvis etikken
skal med’ af Kirsten Halsnæs
9 Klima og Etik ved Jesper Ryberg et. al. 2011 Roskilde Universitetsforlag, kapitlet ’Kød og klima – bør vi blive
vegetarer for at modvirke den globale opvarmning, eller er det godt nok at spise økologisk?’ af Peter Sandøe,
Jørgen E. Olesen m. fl. s. 111-113.
10 IFRO og forskningscenter OPUS Københavns Universitet af Henrik Saxe ’Madens klima- og miljøbelastning
kan mindskes med en tredjedel’ http://ifro.ku.dk/aktuelt/madogklima/ og Am J Clin Nutr May 2014 side 7
http://ajcn.nutrition.org/content/99/5/1117
11 Baranski M et al BR J Nutr sept 2014, ‘Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of
pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and meta-analyses’
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24968103 http://www.ncl.ac.uk/press.office/press.release/item/new-study-findssignificant-differences-between-organic-and-non-organic-food 12 IPPS status fra 2014 omtalt I Information 29. juli 2015 http://www.information.dk/telegram/540632 og
http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf ’Climate Change 2014 Synthesis Report
Summary for Policymakers’
Selve redegørelsen (min mindretalsudtalelse er side 9 – 11)
http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-foedevarer/Publikationer/Etisk-forbrug-af-klimabelastende-foedevarer.pdf?la=da