Demokratiets åndenød
21. maj 2019
Det var ikke gode resultater, præsident Obama efterlod sig efter otte år bortset fra sundhedsreformen. Han efterlod sig et splittet folk, og de problemer, han havde lovet at håndtere, var uløste eller forværrede. Jobbene forsvandt, uligheden steg og migrationen fra Mexico voksede m.m. Han leverede ikke, og det var der heller ikke udsigt til, at Clinton ville. Trump var en protest-reaktion fra vælgerne. Som da Glistrup kom ind ved jordskredsvalget. Den slags kommer især bag på eliterne. Trump og Glistrup er og var et symptom på noget, der var gået forud for dem.
Når et lands ledere – ofte sekunderet af medierne og de intellektuelle i landet – er kommet for langt væk fra den jævne befolkning, så vil protestpartier opstå.
Det er det, vi nu også begynder at se i Danmark. På den måde skal vi forstå Rasmus Paludan og hans parti samt til en vis grad mit eget parti, Det Nye Borgerlige. Der er dog væsentlige forskelle i såvel retorik samt program.
Når politikerne og deres embedsapparat er blevet for flyvske, elitære og for højt på strå herunder også for økonomisk begunstigede og vellønnede på fællesskabets regning, som vi især ser det i EU, så vil der opstå protestbevægelser og -partier. Hvis politikerne ikke ændrer kurs, hvis de stadig ikke lytter og reagerer, så vil de vokse, og nogle af dem vil med tiden blive militante. Frankrig har sine gule veste, der er mange protestgrupper og -fraktioner i fx Italien, Grækenland, Tyskland og i Sverige. De vil vokse i de kommende år, hvis ikke de etablere politikere sadler om. Det vil destabilisere Europa.
Vi lever i en tid med svaghed, hvor mange politikere ikke kan eller vil se virkeligheden i øjnene og er fodslæbende ift. at beskytte deres eget land.
Når man studerer udtalelserne fra Lars Løkke Rasmussen og en del andre medlemmer af Folketinget, så synes jeg ofte, man må tænke, at de lever i en anden verden eller i et andet luftlag. Deres blik virker stift rettet mod et flyvsk verdensborgerbegreb og en international verdensorden baseret på internationale konventioner og deres domstole samt et udemokratisk EU-system, der ensretter og fejler. Mange almindelige borgere føler sig fremmedgjorte og hægtet af udviklingen, og/eller de har simpelthen gennemskuet, at det er en slags blændværk, en illusion.
Når demokratiet, der kræver lande og landegrænser, fejler, fordi de folkevalgte har mistet følingen med deres befolkning, hvis virkelighed de ikke længere forstår eller er interesserede i at forstå, så går det galt.
Rasmus Paludan viser os noget, som især globalister, der også tror på harmonisk multikulturalisme med islam som samfundsmodel, ikke gerne vil se.
Personligt finder jeg, han er for nedladende og generaliserende ift. muslimer i sit sprogbrug. Det skal imødegås verbalt. Så længe han holder sig inden for lovens rammer, skal vi forsvare ham. Han har hidtil være 100 % fredelig. Det er afgørende for mig.
Rasmus Paludan en måske en speciel blanding af Glistrup og Trump. Eller også er han den fugl, minearbejderne i gamle dage tog med ned i kulminen, som kunne afsløre farlig luft, man burde reagere på i tide for at redde hele mandskabet. Han kan dog også være drengen i H.C. Andersens »Kejserens Nye Klæder«.
Jeg hælder nu til det første. Ganske vist synger han ikke så smukt som en fugl, han er vel blevet smittet af minearbejdernes grove sprogbrug. Han er blevet påvirket af den uvenlige og i mange tilfælde voldelige og primitive måde, han er blevet mødt på i vores ghettoiserede områder. Som burde have været en øjenåbner for politikerne.
Han kan jo ikke være drengen, for endnu er der store dele af befolkningen, der ikke har fået øje på, at folketingets flertal, globalist- og migrantpartierne, ikke har tøj på. Det er dog kun et spørgsmål om tid.
Så længe de valgte politikere ikke håndterer problemerne effektivt, men nøjes med små ubetydelige korrektioner, fordi de er underlagt konventionerne, internationale domstole og hensyn samt EU’s dominans m.v., så vil de folkelige protester, deres fællesskaber og partier stille og roligt vokse.
Mange af politikerne synes mere optagede af at prøve at få lukket munden på Rasmus Paludan. Det forekommer mig ikke særligt demokratisk. Det svarer jo til, at man vil dræbe fuglen.