Dansk lov og EU. Demokrati på troværdighedsprøve
3. november 2009
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) gav mig i Kristeligt Dagblad den 21. oktober ret i, at EU ikke skal brede sig til alle mulige områder, men han skrev, at jeg tager fejl, når jeg mener, at ca. 80 procent af vores lovgivning her i Danmark stammer fra EU. Haarder mener kun, det er ca. 20 procent. Der er i høj grad delte meninger om dette, og det er meget svært at gøre op eksakt, da der jo er tale om forskellige juridisk bindende retsakter, beslutninger, aftaler, standarder, anbefalinger, direktiver, forordninger og så videre, der ofte har meget vidtgående indflydelse på vores lovgivning.
Også domme fra EU-domstolen ændrer vores lovgivning. På de lovgivningsområder, jeg kender til, har EU langt mere end 20 procent indflydelse. Jeg har tidligere givet som et eksempel, at vores Dyreværnslov er delvist sat ud af kraft i landbruget på grund af EU-regler, der trumfer den nationale lov. Mange andre fagpersoner og specialister vil sige det samme på deres område. Og vi oplever i stigende grad, at lovgivningen selv på miljø- og dyrevelfærdsområdet ikke kun er minimumsregler.
Dette forhindrer landene i at kunne gå videre og indføre bedre og mere vidtgående, beskyttende regler. Justitsministeriet har for nylig opgjort, at cirka 20 procent af danske love er en direkte gennemførelse af EU-direktiver.
Men det er selvfølgelig ikke nok at se på dette tal, hvis vi ønsker at vurdere EU’s samlede indflydelse på vores lovgivning. En undersøgelse fra et tysk forskningsinstitut (CEP) viste, at 84 procent af den tyske lovgivning var påvirket af EU. Professor Marlene Wind har lavet en opgørelse, der viste, at på forskellige lovområder som miljø, fødevarer, finans, økonomi, forskning og erhvervsområdet stammer mellem 70-80 procent af alle vedtagne danske love mere eller mindre fra EU. På sundhedsområdet var tallet dog kun 50 procent (i år 2000/2001), men det tal er nok højere i dag og må forventes yderligere at stige de kommende år. Der er således forskellige vurderinger, og det eksakte tal er svært at gøre op, men de 20 procent, som Bertel Haarder nævnte, er i hvert fald alt for lavt, mener jeg.
Vedrørende det demokratiske element i EU har 28 danskere netop tabt en retssag mod regeringen for at undlade at udskrive en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Begrundelsen var, at de 28 næppe kunne have en fornøden retlig interesse i sagen. Det er jeg sikker på, at de selv mener, de har. Og det tror jeg, mange andre danskere har. EU har stor indflydelse på vores fremtid, det er mange love, der kommer fra EU.
Må jeg slutte med at citere Rebecca Adler-Nissen (Weekendavisen uge 48/2007): Ved ikke at spørge befolkningerne om Lissabon-traktaten i de lande, hvor man havde annonceret en afstemning, sender man det selv samme demokrati, som man ønskede at styrke, på en alvorlig troværdighedsprøve.
Jeg kunne godt tænke mig at høre Bertel Haarders begrundelse for at undlade den nødvendige folkeafstemning om så vigtig og gennemgribende en ting som Lissabon-traktaten.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 03.11.2009