Amoralsk at rive gode lejligheder ned i Gellerup
2. august 2010
De planlagte nedrivninger vil blot dræne kommunekassen.
I den nuværende situation, hvor alle kommuner skal spare, virker det amoralsk, at man smider penge ud ad vinduet til tvivlsomme projekter og samtidig forvalter de offentlige overførselsydelser med rund hånd.
Et eksempel på det første er den planlagte destruktion af massevis af gode lejligheder i Gellerup.
Bygningerne og lejlighederne fejler ikke noget, men der bor for mange, der er på overførselsindkomst, som ikke bidrager til og/ eller ikke bakker op om det danske samfund. Det hjælper ikke at udskifte murstenene, det dræner blot kommunekassen yderligere, imens de øvrige århusianske skatteydere kan se, at deres børn, de ældre og de syge bliver udsat for yderligere besparelser og serviceforringelser.
Fjerner opmærksomheden
Politikerne håber vel, at det midlertidigt kan tage opmærksomheden fra problemerne i Gellerupområdet, fordi man giver indtryk af, at der sker noget. Først efter mange år, når pengene er brugt, og beboerne er flyttet tilbage, opdager man, at det ikke hjalp, fordi det jo ikke var byggeriet, der var noget i vejen med.
Klogere ville det være, hvis kommunen rettede opmærksomheden mod at få færre personer fra Gellerup på en offentlig ydelse og få flere ud i ordinære job – og for de unges vedkommende i gang med en uddannelse eller aktiveret.
Man bør sørge for, at de unge får travlt. Det hjælper på kommunekassen samt mindsker hærværk, vold og ballade. I stedet for alle de dyre, virkningsløse integrationsprojekter, der placerer de unge i en nedbrydende offerrolle.
Stiltiende praksis
Offentligt ansatte, der naturligvis ikke selv kan stå frem, har fortalt mig, at der er en stiltiende vedtaget praksis med, at personer med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp automatisk skal placeres i matchgruppe 3, ikke arbejdsparate, eller matchgruppe 2, delvis arbejdsparate.
Derfor føler de ofte ikke nogen særlig risiko for at kunne få frataget kontanthjælpen bl.a. grundet arbejdstimekravet, men oplever at de bare kan fortsætte på kontanthjælp i det uendelige pga. en arabisk eller mellemøstlig baggrund i modsætning til, hvis de med en asiatisk eller en dansk baggrund var landet på kontanthjælp. Dette afspejler en forskelsbehandling, der, hvis det er sandt, ikke er Århus Kommune værdig, og som man ikke kan tillade sig over for de øvrige, arbejdsomme skatteydere eller de andre kontanthjælpsmodtagere.
Ifølge mine underretninger kan borgere med ikke-vestlig baggrund ofte forblive på kontanthjælp i årevis, hvor kommunen ikke foretager sig andet end evt. at få dem på revalidering, i fleksjob, i støttet job eller på førtidspension, som jo stadig er placering på overførselsindkomst – bare ikke kontanthjælp. Antallet af indvandrere på førtidspension er på fem år fordoblet i Århus. Hver tredje indvandrerkvinde mellem 40 og 64 år er på livsvarig offentlig forsørgelse.
Uafhængig vurdering
Man må kunne få udført en uafhængig vurdering af Århus Kommunes politik på området. Meget tyder på, at mange socialrådgivere er alt for gavmilde med skatteydernes penge og forskelsbehandler.
Det bør vurderes, om det er af egen drift, eller fordi de har fået det indtryk, at det skal de.
Jeg tror, der er tale om et så stort og landsdækkende problem, at Folketinget skal indføre strammere, standardiserede regler for, hvilken matchgruppe en kontanthjælpsmodtager skal havne i.
Jyllands-Posten Århus 02.08.2010
»Bygningerne og lejlighederne fejler ikke noget, men der bor for mange, der er på overførselsindkomst, som ikke bidrager til og/ eller ikke bakker op om det danske samfund.«.