Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

30 gram stof eller sharialovens flag?

24. januar 2008

TØRKLÆDEDEBAT Erling Tiedemann skylder stadig en forklaring på, hvorfor han ikke finder, at tørklædet er et islamistisk symbol, når de fleste af tørklædebærerne og islamisterne selv mener det

I ERLING TIEDEMANNS svar til mig den 16. januar gik han lidt uden om substansen i vores uenighed. Min påstand er, at tørklædet også her i Europa er sharialovens og islamismens flag. Hvis Tiedemann mener, at tørklædet kun er et stykke beklædning på 30 gram stof, så er det klart, at mit krav om at indføre forbud mod det islamiske tørklæde i vores skoler må forekomme ham mærkeligt.

Men som jeg skrev, så må han indrømme mig (og andre), der mener dette tørklæde er et markant politisk symbol, så meget, at han søger at forstå begrundelsen. Og så burde Tiedemann vel fremkomme med en argumentation for, hvorfor han ikke finder, at dette stykke beklædning er et islamistisk symbol, når det i høj grad bliver opfattet sådan af omgivelserne, af en del af bærerne (både dem, der frivilligt bærer det, og dem, der gør det af tvang) og altid sådan af islamisterne selv.
Vi bør have det undersøgt nøjere, men vi har nogle tankevækkende tal fra blandt andet England, der viste, at en betydelig del af muslimerne gik ind for sharialoven, hvis konkrete indhold der også var relativ stor enighed om. 74 procent af de unge muslimer mente, at kvinder skal bære tørklæde, 37 procent ønskede sharialoven som generel lov i England, og 36 procent mente, at personer, der ønsker at forlade islam, skal have dødsstraf (Policy Exchange, januar 2007).

VI HAR EN DANSK undersøgelse, der viste, at over en tredjedel af de unge muslimer mente, at dele af Koranens indhold bør ind i vores danske lovgivning.
Skal vi ikke hellere støtte og promovere de demokratisk sindede, muslimske medborgere? Det sender vi et klart signal om ved et forbud mod det islamiske tørklæde i folkeskolen.

EN UNDERSØGELSE af tørklædets betydning i Frankrig viste overraskende resultater og førte til et forbud i skolerne. Et forbud er altid en begrænsning af en frihed, men det er for at bevare alle pigernes (og drengenes) frihedsrettigheder og ligeværd i skolen.
Og for at beskytte skolens og samfundets ønsker om lighed mellem kønnene og pigernes ret til frihed i skolen som et grundlæggende nødvendigt fundament i et samfund, der også i fremtiden ønsker at bevare demokratiet intakt.
Synes Tiedemann ikke, det er et problem, hvis vi i et demokrati tillader meget stærke synlige religiøst/politisk ideologiske symboler i skolen? (Som sagt synes jeg naturligvis, det er o.k. andre steder).
Jeg søger stadig et svar på dette eller et argument for, på hvilket grundlag Tiedemann mener, tørklædet ikke har noget at gøre med sharialoven og islamismen, som han vel også mener er frihedsbegrænsende og antidemokratisk.
Vi skal vel ikke være så tolerante, at vi på landets skoler baner vejen for ideologier, der sætter skel mellem mennesker på grund af tro eller køn, ikke vil tolerere kvindens ligeværd og ret til at vælge partner (også en ikke-muslim), bo alene, ernære sig selv, blive skilt, hvis hun vil, være alenemor, dyrke fællessport, skifte religion uden at skulle frygte for sit liv og så videre.
Undersøgelser har vist, at skolepiger i Europa opfatter tørklædet på denne frihedsbegrænsende måde. Og det har jeg også fået bekræftet ved personlige samtaler med muslimske skolepiger, når de var på tomandshånd og kunne tale fortroligt.

Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 24. januar 2008

 

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver