Man gør børn fortræd
4. august 2010
DER ER NOGLE, der mener, demokrati og frihedsrettigheder kun passer til vestlige mennesker og ikke til f. eks. arabere. På samme måde mener nogle, at f. eks. afghanske drenge ikke har det bedst hos deres egne forældre og skal blive der.
Jeg tror, alle mennesker fødes med en naturlig drift mod frihed og med et ønske om at kunne bestemme over eget liv. Ligesom jeg også tror, at alle børn har det bedst og foretrækker at have lov til at blive hos deres egen familie uanset eventuel fattigdom. Hvis ikke forældrene misbruger barnet eller er voldelige, vil et barn altid elske sine egne forældre og ønske at blive hos dem. Vi bør ikke bidrage til at opretholde et system, der splitter familier ad og støtter kyniske menneskesmuglere ved at sørge for et fortsat grundlag for deres forretning.OG NÅR DEMOKRATIET har så svært ved at finde fodfæste i f. eks. Pakistan, Indonesien, Gaza, Afrika og Afghanistan, mener jeg, det skyldes den voldsomme indoktrinering samt tvang, vold og undertrykkelse.
Der er så mange tegn på, at det virker unaturligt for mennesker, når de forhindres i at bruge deres frie, kritiske tænkeevne.
Det er derfor, man i disse lande må bruge systematisk indoktrinering af børn og unge, som vi ser det f. eks. i koranskolerne, samtidig med man må sørge for at begrænse mulighederne for tilegnelse af fornuftsbaseret, rationel viden og lærdom.
Det kræver en stor og vedvarende indsats fra magthavernes side. Den fattigdom og overtro, som en sådan samfundsindretning fører med sig, bidrager til status quo. Det samme gør et højt børnefødselstal.
MENNESKESMUGLERE frister fattige familier til at betale uhyre beløb for at få en søn til Europa, der så kan sende penge hjem. Mange dør undervejs eller skades psykisk og fysisk. De, der når frem, bliver sjældent lykkelige i de nye lande, hvor de som oftest lander på samfundets bund, da de ikke forstår det nye lands kultur og normalt er uuddannede og/eller analfabeter.
Resten af deres liv må de sende penge hjem fra den lave løn til det hjemland og den familie, som de bliver ved med at savne. Hvem har glæde af den ordning, bortset fra os i det rige Vesten, som kan få en billig arbejdskraft til job, som vi burde sørge for selv at besætte med vores mange ledige.
DE MANGE DRENGE under 18 år, som for tiden strømmer gennem Grækenland ad lange, farlige ruter fra Afghanistan, er et godt eksempel. Vi så på tv forleden, hvor utrolig ulykkelige disse drenge var; de var blevet tvunget af sted. Deres familier have gældsat sig voldsomt til smuglerne.
En del af disse børn lander i Danmark. Når Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp med flere mener, vi skal lade dem blive her, synes jeg faktisk, de optræder kynisk. Børnene burde sendes tilbage. De har det bedre hos deres forældre.
Og hjemsendelse ødelægger forretningen for menneskehandlerne, trafikken stoppes. Det har erfaringer fra Holland og Norge vist. F. eks. faldt antallet af uledsagede flygtningebørn fra Angola med over 80 procent, da Holland begyndte at sende dem tilbage.
Det rygtes hurtigt, at man ikke mere bør købe plads hos smuglerne. Børnene blev i langt de fleste tilfælde afhentet af deres egne forældre, når de blev sendt tilbage til deres land. Til stor gensidig glæde.