Spørgsmålet om tørklæder er politisk
28. maj 2008
Marianne Christiansen skrev i Etisk set i Kristeligt Dagblad den 24. maj, at hun synes, forslaget om at forbyde det islamiske tørklæde på dommere er udtryk for en sammenblanding af den lovgivende magt og den dømmende magt, fordi man underkender Domstolsstyrelsens afgørelse. Jeg mener, det er hende, der foretager en sammenblanding.
Den dømmende magt skal kun holde sig til at fortolke og dømme efter love sat af den lovgivende magt. Spørgsmålet om, hvorvidt en dommer kan bære et religiøst/politisk og eller andet synligt symbol, mens pågældende udøver sit hverv, må i et sekulært demokrati være politisk.Derfor falder Marianne Christiansens øvrige argumentation væk. Og det borebilleangreb, som hun omtaler, bør snarere bruges til at anskueliggøre den fare, der består i, hvis vi ikke opretholder magtens tredeling, hvis vi lader det juridiske system politisere, og hvis vi blander religion ind i de politiske afgørelser.
Religion skal holdes ude af det politiske rum, hvilket er noget helt andet end religion i det offentlige rum. Dette blandes ofte lidt sammen, synes jeg. Religionsfriheden må indebære en ret til, inden for samfundets øvrige love, at udøve sin religion, som Marianne Christiansen anfører, men med religionsfriheden følger også en ret til at blive fri for at blive påtvunget religion og religiøse regler.
Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 28.05.2008