Skræmmende. Vi må lede ivrigt efter alternativer til medicinering af børn
24. september 2010
Den største prøve eller eksamen i vores liv er forældreskabets. Dumper vi til den, så er det, som om vores øvrige gerninger blegner og synes mindre væsentlige. Man ved tidligst, om man delvis dumpede eller bestod, når børnene er kommet op i 20′ erne. Da erfarer man, om de har udviklet sig til harmoniske, empatiske og velfungerende unge mennesker. Mange frygter ikke at klare opgaven. Hvis man har et barn, der fungerer dårligt i skolen eller i børnehaven, kan det være en lettelse, når en læge eller en psykiater stiller diagnosen ADHD. For det første kan det være, man så ikke har gjort noget forkert, og desuden kan det være, der er noget medicin, der kan hjælpe. Jeg tænkte i mit stille sind på, at den ene forælder skulle være blevet hjemme, have lavet god mad, læst en bog, spillet et spil med drengen, gået en god tur og sørget for, at han lå i sin seng senest klokken 20, så han var frisk i skolen næste dag. Eller eventuelt have haft en god babysitter, der kunne sørge for det og sørge for, at drengens behov som barn inklusive søvnbehov blev dækket. Var det ikke samfundets og de voksnes behov, der her blev sat ind som nummer et, og er det sundt for en dreng at sidde tre-fire timer foran en video? Det mener jeg ikke. Forleden talte jeg med en far til to børn, der begge for et år siden havde fået stillet ADHD-diagnosen. De fungerende meget dårligt i børnehave og skole. Han og hans kone var ikke blevet lettede, men chokerede, da børnene kom på medicin. DETTE ER KUN eksempler, jeg ved det, men hele diagnosedebatten i forbindelse med ADHD, finder jeg, er forfejlet, fordi man aldrig kommer til det mere vigtige: Hvad er den dybereliggende årsag til ADHD, hvordan kan vi nedsætte frekvensen og sværhedsgraden, hvordan kan vi forebygge, og hvordan kan vi undgå at medicinere en stor del af vores børn med en type af medicin, jeg personligt mener, vi vil se nogle ubehagelige konsekvenser af på sigt? Medicin i den såkaldte CNS-stimulerende gruppe af stoffer, som er beslægtet med amfetamin. Vi forsker meget i tilstande, man kan give medicin mod, med henblik på at kunne bruge medicin. Det er der penge i. Det er kun logisk, og vi kan og bør ikke forvente andet af medicinalfirmaerne, som står for hovedparten af sygdomsforskningen. Lene Kattrup er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd i Kristeligt Dagblad 24.9.2010Hvad er den dybereliggende årsag til ADHD, og hvordan kan vi nedsætte frekvensen og sværhedsgraden? |