Hemmeligheden bag den skandinaviske model. Tilliden bygger altid på et grundlag
10. januar 2013
FÆLLESSKAB, tryghed og tillid er plusord, som bruges hyppigt i dag.
Men uden at medtage forudsætningerne bliver ordene let lidt tomme og hule. Værdien af et fællesskab afhænger for eksempel af, hvad man er fælles om.Man havde sikkert et godt fællesskab i Hitlerjugend, og i dag har nogle måske et godt fællesskab i Minhaj-ul-Quran, men indholdet er i begge tilfælde menneskeforagtende.
Tillid er kun godt, hvis objektet er tillidsværdigt. Det var ulykkeligt, at nogle personer havde så stor tillid til Amagerbanken samt vores finanstilsyn, at de mistede en stor del af deres formue. I dag bør man ofte ikke være så tillidsfuld, at man på vej hjem i toget tager sig en lur, og unge bør ikke gå rundt på gaden og være synligt berusede om aftenen eller tale i dyre telefoner.
TILLID ER GRUNDLAGET for vores samfund, men forudsætningen for tillid er endnu vigtigere.
Her må jeg tillade mig at anfægte indholdet i min kære rådskollega, Jørgen Carlsens , læseværdige klumme Etisk set om tillid nytårsaftensdag i Kristeligt Dagblad. Jeg fandt, at han glemte noget af det væsentlige fundament, han omtalte i starten af sit indlæg.
Med udgangspunkt i den gode bog “Tillid” af Gert Tinggaard Svendsen, forklarede Carlsen, at tillid og sammenhængskraft nok har været den væsentligste forklaring på, hvorfor ” den skandinaviske model” med en dyr velfærdsstat viste sig så levedygtig og stærk i et Europa, hvor de andre lande havde meget lavere produktionsomkostninger på varer og tjenesteydelser.
Og hvor man skulle have forventet, at deres konkurrencemæssige fordele i forhold til Skandinaven ville have slået meget stærkere igennem.
Tillid er meget værd nationaløkonomisk (og menneskeligt) set. Det er som humlebien, der burde være for tung til at flyve, men som alligevel gør det både smukt og effektivt.
Mange økonomer er enige om, at tillid har været hovedårsagen til, at Danmark og de skandinaviske lande klarede sig så godt på det sociale og økonomisk område.
Tillid er en katalysator eller selve smørelsen, der får kommunikation og processer til at lykkes og glide. Men forudsætningen er, at der er tale om et tillidsværdigt forhold.
Uden det har tilliden ikke denne høje værdi, ofte tværtimod.
DET SYNES JEG Carlsen glemte. I vor tid midt i finanskrisen er der nogle sorte skyer, der truer med at nedbryde grundlaget for den tillid, de skandinaviske samfund bygger på. Røde Kors i Europa har netop udtalt, at Europa skal være klar til folkelige opstande i den sydlige del, fordi millioner har svært ved at skaffe mad på bordet.
Den tidligere økonomiske vismand Christen Sørensen har flere gange peget på, at social uro og tendens til politisk ekstremisme vil stige som følge af finanskrisen (som nogle inklusive undertegnede mener forværres af euroen).
Dette rammer også Danmark.
Der er stigende ulighed herhjemme, hvilket også er ret skidt for tilliden. Og det samme gælder importen af underbetalt arbejdskraft fra østlandene kombineret med den voksende ledighed for vores egne borgere.
Desuden truer den grænseoverskridende kriminalitet vores tillidskultur, samt den multikultur og skadelige samfundsopsplitning, der følger af en mislykket integration af mennesker, som kommer hertil fra lande uden tillidskultur. Alt dette bør inddrages.
Så bliver det ganske vist ikke lettere at diskutere bevarelsen af vores værdifulde tillidskultur, men det bliver mere seriøst, fordi vi tager fundamentet med.
Tillid kræver et tillidsgrundlag i form af en vis homogenitet i samfundet, et fællesskab baseret på (nogenlunde) fælles værdier og moralnormer samt et retssamfund, der er velfungerende og pålideligt.
Kristeligt Dagblad 10. januar 2013 af LENE KATTRUP