En udtalt svaghed i det politiske system
15. januar 2015
»Terrorangrebet i Frankrig er udtryk for, at ytringsfriheden og demokratiet er under angreb fra ekstremistiske kræfter. Svaret må og skal til alle tider være at rykke endnu tættere sammen og holde fast i vores værdier og det, vi tror på,« siger justitsminister Mette Frederiksen.
Når man laver marcher eller demonstrationer er formålet, at man vil have andre til at handle.Derfor kan man godt blive lidt modløs over, at verdens mest magtfulde toppolitikere mødtes i Paris for at marchere. De burde ikke have tid til at gå på gaden, ligesom de ikke burde efterlyse handling fra andre. De virker ikke handlekraftige, men svage og rådvilde. Det lover ikke godt for fremtiden.
Vi er i en form for krig
Politikerne siger alle, at vi skal passe på vores vestlige værdier og vores frie demokratier, men det er jo dem, der har initiativretten og pligten til at handle. De har ansvaret for at forsøge at sikre, at Europas børn vokser op i lige så stor frihed, som vi gjorde. Hvis de ikke gør noget, vil det ikke ske.
Det er ikke nok at sige, at vi bør rykke tættere sammen og holde fast i værdierne. Vi er i en form for krig, som kræver, at politikere handler. Det rækker ikke at lade politiet og vores domstole reagere på den islamiske terrorisme. Hvorfor ikke begynde at se i øjnene, at der i det mindste er to ting, som vi må gøre – selv om det er svært.
Vi må modvirke islamistisk påvirkning og indoktrinering af vores unge. Finde ud af, hvordan vi gør det, samt hvor denne påvirkning sker. Ikke engang et af arnestederne herhjemme, Grimhøjmoskéen i Aarhus, kan man finde ud af at sætte effektivt ind over for. Man burde for længst have fundet ud af enten at bruge loven til det eller – hvis det ikke er muligt – simpelthen ændre loven.
Det er, som om vores politikere har glemt, at det faktisk er dem, der er lovgiverne her i landet og derfor har ansvaret. Det samme gælder for alle de andre steder, hvor unge påvirkes til at blive islamister, uanset om det sker i klubber, i særlige skoler eller i moskéer. Det skal stoppes.
Fødekæden til problemet
Ud over dette må vi forsøge at bremse fødekæden til problemet. Vi må demokratiscreene de personer, som vi giver opholdstilladelse.
Især må vi gøre det, når vi revurderer og forlænger opholdstilladelsen, og senere når vi overvejer at tildele statsborgerskab.
Vi må give meget grundige kurser i, hvad et demokrati efter vestlig model er, til personer fra ikkevestlige lande de første tre måneder efter deres ankomst. Og eventuelt med gentagelse senere.
Derpå eksamen med spørgsmål, som indbefatter kvinders og homoseksuelles ligeværd, ytringsfrihed, religionsfrihed, retten til at kritisere religion og religiøse dogmer, om at vores love ikke kan være baseret på religiøs lovgivning etc.
Vi skal også stille nærgående spørgsmål om, hvorvidt man bekender sig til disse spilleregler. Desuden supplerende spørgsmål om, hvorvidt personen har været våbenfør i hjemlandet, samt angående personens fortid og indstilling til vold og kriminalitet.
Svarene og resultatet bør indgå i en vurdering af personens fortsatte opholdsgrundlag.
Personer kan lyve, det ved jeg godt, det kan vi alle, men det viser sig, at det er svært at gøre det konsistent. Og det føles ubekvemt. Et krævende demokratikursus af høj kvalitet med eksamen vil under alle omstændigheder være gavnligt.
Tid til at sadle om
Bortset fra dette mener jeg, at vi må sadle om, øge hjælpen i nærområderne og begrænse importen af personer, der har betalt i dyre domme til menneskesmuglere for at komme her til landet. På den måde kan vi også hjælpe flere i nød for de samme penge.
Jeg synes, at de danske politikere virker svage og handlingslammede i forhold til de alvorlige trusler, som vi står over for. Vi burde gå foran her i Danmark og vise, at der kan gøres noget, der virker.
Toppolitikerne virker ikke handlekraftige, men svage og rådvilde.
LENE KATTRUP dyrlæge, medlem af Det Etiske Råd i Jyllands-Posten 15. januar 2015