Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

De har et projekt her hos os

6. juli 2016

Tak til Birgit Bertung for debatindlægget i Kristeligt Dagblad 2.7.2016 ”Det er ikke muligt at komme i dialog med islam”. Bertung har et godt kendskab til islam og til de skrifter, islam bygger på. Det bærer indholdet, som jeg er ganske enig i, præg af. Dog vil jeg anholde ordene:

”Det er unægtelig lidt svært at forstå, at så mange muslimer vil være her i landet, når vores normer og love anses for så urimelige, at man ikke kan bøje sig det mindste over for den danske tankegang om for eksempel ligeværdighed mellem mennesker.”

Jeg finder det ikke svært at forstå, at islamister – det vil sige bogstaveligt fortolkende muslimer, som er jo er dem, der anser vores normer og love for at være urimelige – gerne vil være her. Med demokratiske muslimer er det en anden sag; de accepterer, at vore regler og love vedtages på demokratisk vis i Folketinget, og de ønsker ikke at afskaffe ligeværdigheden og indskrænke det danske demokrati.

Men vi må gøre os klart, at der er en grund til, at islamisterne ønsker at befinde sig her i Vesten eller specifikt hos os i Danmark. De har et særligt projekt her.

Projektet går ud på, at de vil have demokratiet afskaffet og sharialoven indført.  Derfor ønsker de at blive her. Deres opgave ligger her. Ikke i de lande hvor samfundet allerede er islamiseret.

Fænomenet hedder al-hijra eller hidjra, islamisk immigration. Det kan anbefales, at man læser om det. Fx den udmærkede bog ”Al-Hijra’”af Sam Solomon og E. al-Maqdisi. I denne bog forklares, hvordan det ligger i islams hellige skrifter, at en rettroende muslim skal forsøge at islamisere områder, der endnu ikke er det.

I debatten fremføres det tit, at islamisterne kan da bare ”tage hjem” eller til et andet land, hvor der hersker de forhold, de ønsker. Det vil sige, hvor sharialoven er indført helt eller delvist. Men så han man ikke har forstået, at islamisterne har et vigtigt projekt her hos os.

Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 6.7.2016

 

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver