Byrådsmedlemmerne skal sige nej til udgifter til flygtninge/emigranter
9. januar 2017
Gentofte Kommune har købt en tidligere skole for 85 mio. kr. og har planer om for yderligere nogle millioner at indrette boliger til 60 flygtninge/emigranter. Hertil kommer årlige udgifter til drift, sproghjælp, tandpleje, lommepenge, undervisning, tøj, transport, mad osv. Måske op imod 1,5 mio. kr. pr. flygtning/emigrant.
Vi kender den type udgifter fra kommuner over hele landet. Pengene må skaffes ved nedskæringer på fx ældreområdet, sundhedsområdet og skoleområdet, hvor kommunens øvrige borgere så må opleve, at der skal spares markant.
Det siges, at det er dikteret fra Folketinget (igennem Udlændingestyrelsen mv.), så kommunerne skal løse opgaven, og derfor bliver man som medlem af et byråd nødt til at medvirke til at finde pengene og stemme for udgifterne. Det er jeg ikke enig i. For jeg mener, at vi er nået til et punkt, hvor det er tydeligt, at vores folketingspolitikere svigter deres ansvar for at passe på landet og på borgerne.
Derfor må kommunerne nu begynde at sige nej og nægte. Dette nej kan startes ved, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne simpelthen begynder én efter én at stemme imod disse voldsomme bevillinger og udgifter. Så vil fornuftens stemme begynde at brede sig og måske til sidst nå igennem Christiansborgs tykke mure.
Burde hjælpes i nærområderne
Der er kommunalvalg om knap et år. Jeg vil anbefale, at man kun stemmer på en kandidat, der lover at stemme nej til disse udgifter. Som allerhøjst vil stemme for projekter, der koster meget, meget mindre. Helst helt nej. Jeg synes, at staten må huse disse flygtninge, som jeg finder, at vi slet ikke burde modtage. De burde hjælpes i nærområderne, hvor vi kunne hjælpe flere for de samme penge – også de, der er for svage eller fattige til, at de kunne klare at rejse til Europa.
Jeg er sådan set ligeglad med, om de er ”rigtige” flygtninge, fattigdomsflygtninge eller migranter. Vi kan heller ikke skelne. Anis Amris’ historie (Berlin-terroristen), og hvordan han rejste igennem flere lande, er et godt og sørgeligt eksempel. Flygtningene og migranterne kommer i de fleste tilfælde fra fejlslagne stater, hvorfor vi ikke kan kontrollere deres oplysninger.
Ofte er de blevet snydt af en menneskesmugler, der har franarret dem deres sidste penge og lovet dem guld og grønne skove i Europa. De bliver skuffet, uanset hvad vi gør. Og de trives sjældent her.
Personerne, som ofte er unge mænd, var i mange tilfælde i dyb nød. Derfor tog de afsted. Det er klart. Udtalt fattigdom er også nød. Men jeg synes alligevel, at alle flygtninge og migranter fra Afrika, Mellemøsten, Pakistan og Afghanistan kun skal hjælpes i lokalområderne, så godt vi kan, og så meget vi kan. Her bør vi bidrage gerne meget mere end nu. De skal slet ikke modtages her.
LENE KATTRUP, DYRLÆGE SLANGERUP i Jyllands-Posten 9. januar 2017