Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Tørklædet sætter skel

27. december 2007

TØRKLÆDESYMBOLIK Det islamiske tørklæde er en markør og et synligt tegn på en ideologi, der ikke har det godt med det sekulære demokrati og slet ikke med individets frihedsrettigheder

ERLING TIEDEMANN skrev den 8. december, at det ikke hører til de danske værdier at ville bestemme andres dresscode, og han gennemgik forskellige kutymer og modestrømninger for hovedbeklædninger.

Mange mener som jeg, at det tørklæde, vi i dag taler så meget om, er mere end en hovedbeklædning eller et modefænomen. Erling Tiedemann bør indrømme os, der er modstandere af det islamiske tørklæde, så meget, at han forstår, at vores modstand måske ikke skyldes selve tørklædet, men det, tørklædet står for. Det er det, der bør interessere. Det er naturligvis ikke 30 gram stof, mode, fremmedartethed, tøjstil eller noget som helst andet i den stil, spørgsmålet handler om. Og her er nogle af os altså nået frem til, at det islamiske tørklæde stempler de piger og kvinder, der ikke bærer det, som urene, kvinden som et seksualobjekt, der bærer ansvaret for, at der ikke sker noget ‘syndigt’, når hun er sammen med andre mænd end ægtefællen, og desuden alle kvinder som værende underlagt det andet, rene og ansvarlige køn.
Vi kan se, at individernes frihed aftager i de samfund, hvor dette tørklæde vinder frem. Det er ikke tørklædets skyld, men tørklædet er en markør og et synligt tegn på en ideologi, der ikke har det godt med det sekulære demokrati og slet ikke med individets frihedsrettigheder, især ikke med kvindekønnets.
Jeg mener, at meget synlige og stærke politiske eller religiøse symboler på eleverne bør forbydes i folkeskolen og på højere læreanstalter, hvor jeg synes, det i dag er blevet nødvendigt af hensyn til indlæringen, livsudfoldelsen, kommunikationen, samværet og ligestillingen mellem de to køn at holde disse ude.
TØRKLÆDET sætter et skel og begrænser begge køn. På arbejdspladsen bør arbejdsgiveren bestemme. Formentlig er der ingen herhjemme ved sine fulde fem, der går ind for et forbud mod tørklæder på gaden eller i de private hjem. Her bør staten aldrig blande sig. Skoleeleven kan tage tørklædet på, når hun har fået fri. Og hvis man har et arbejde, hvor tørklædet ikke kan bæres i arbejdstiden, så må man acceptere kun at kunne bære det, når man har fri. Det er vel til at leve med.
Når man kan nå frem til at ønske et forbud mod det islamiske tørklæde i for eksempel folkeskolen, så skyldes det altså blandt andet hensynet til den ligeværdighed mellem de to køn, som Erling Tiedemann sluttede med at omtale som en ufravigelig, universel etisk værdi.
Det skyldes altså ikke nødvendigvis en intolerance over for et andet udseende, en anden tøjstil eller noget i den stil. Jeg var lidt overrasket over at erfare, at Erling Tiedemann tilsyneladende ikke var klar over dette.

Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad 27 december 2007

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver