Tale på Rådhuspladsen juli 2014 et forbud mod dyresex eller sodomi
5. juli 2014
Et forbud mod sodomi/dyresex i Danmark
Tale på Rådhuspladsen 5. juli 2014 af Lene Kattrup se evt. video på Youtube https://www.youtube.com/watch?v=1j6s9YKwdDU ved præsentationen nævnes det, at LK er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd, men taler på egne vegne)
Jeg er ikke stolt af at bo i et land, hvor det er lovligt, at mennesker bruger dyr til sex, det der også kaldes for sodomi eller af nogle kaldet for dyresex
Man kan selvfølgelig sige, at vi har nok af forbud i Danmark, og hvis det ikke er et problem?
De fleste af vore politikere tror, at det ikke er noget problem, og de tror, at dyrene allerede er beskyttet godt nok gennem den Dyreværnslov, vi har.
Men sådan mener jeg ikke, virkeligheden ser ud. Der har de senere ti til femten år været en del debat om emnet, og i dag er det sådan, at hvis en person ringer til politiet, så får han at vide, at det er lovligt. Fordi fænomenet har været drøftet så meget, uden der er kommet et forbud, er det blevet normaliseret, så det nu ligefrem har fået status af at være lovligt. Og det er blevet alment kendt. Når der ikke findes et udtrykkeligt forbud mod anvendelsen af dyr til sex, så sender det et signal om, at sådanne handlinger er acceptable.
I mens er en del andre lande omkring os gået den modsatte vej. De har indset, at det for at beskytte de mange dyr, der udsættes for smerte, lidelse og angst, mens de bruges til sex af mennesker, og hvor en del skades psykisk og fysisk af det, er nødvendigt med et forbud mod sodomi eller dyresex.
I Norges lov står der:
”Det er forbudt at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr”
Det er en tilføjelse til Dyreværnsloven vedtaget i 2010, og det er sådan vi bør gøre herhjemme. Sverige har netop fået et forbud her i år.
Jeg synes egentlig ikke, det behøver at være en større sag, at vi her i DK fik vedtaget sådan en ekstra paragraf til vores Dyreværnslov.
Foreløbig er det kun DF og SF, der går ind for et forbud.
Men hvorfor tøver vores politikere fra de øvrige partier, når ca. 80 % af danskerne ønsker et forbud? Ja mit bedste svar er, at Christiansborgs mure åbenbart er så tykke, at virkeligheden ikke trænger igennem. Man må med rette spørge hvem eller hvad, de mener at beskytte ved ikke at ville forbyde en sådan anvendelse af dyr. Jeg mener ikke, at man skal have ret til at bruge dyr, når vi ved en del dyr skades af det. Det gør de især ved gentagen eller længere tids brug. Det er ikke kun noget vi tror eller frygter. Det er noget vi ved.
Og Dyreværnsloven rækker ikke her. Det har jeg kunnet se fra de efterhånden mange sager, jeg kender til – også i den del jeg selv har anmeldt eller været med til at anmelde. Alle sager falder, og det er fordi vi har brug for dette forbud.
Der er nogle anatomiske og fysiologiske kendsgerninger, der fortæller os, at især hundyrene udsættes for angst og smerter (men det kan også være tilfældet med handyr, når de tvinges), og så er der nogle vigtige undersøgelser fra udlandet bl.a. fra Norge, Sverige og UK, der viser at det kan dreje sig om alvorlige skader på dyrene – såvel fysiske som psykiske.
I undersøgelserne var hundyrene overrepræsenterede blandt skadesofrene, hvilket passer med de mange sager, jeg efterhånden kender til fra Danmark. Dyrene bruges især deres åbninger, og det kan vi også konstatere fra de skader, vi ser. Som der står i den svenske undersøgelse fra 2007, der omfattede ikke mindre end 209 tilfælde: ”Dyrene var i de fleste tilfælde tilføjet fysiske skader. Skaderne var ofte grove, og der var tale om skader på kønsorganerne, vaginale og anale penetrationsskader, sår fra skarpe genstande og stikskader sås også. Fremmede genstande eller penis har været anvendt ved penetrationerne. I flere tilfælde fandtes der også skader på andre dele af kroppen. Nogle af tilfældene havde dødelig udgang.”
Det er min erfaring at mange personer, herunder også en del af vores politikere, mangler faktuel viden om, hvordan vores hundyr er skabt.
I et interview til MetroXpress den 23.4. i år sagde jeg – og det fik jeg lejlighed til at gentage dagen efter i Tv i Go Morgen DK:
”- Hvis en mand bruger en tæve (hunhund red.) til sex, er størrelsesforholdet ikke uden betydning, men en tæve er kun i løbetid to gange om året i ca. tre uger. Udenfor er løbetiden tæven aseksuel, det betyder, at skeden/ vagina og skedeåbningen slet ikke er skabt til parring i disse mange uger. Skeden kan ikke udvides, uden det vil give hunden store smerter. Slimhinden kan ikke blive fugtig. Og hun kan slet ikke blive seksuelt opstemt. Vores hundyr er skabt helt anderledes end kvinden.”
Dette gælder også for vores andre hundyr. Et hundyr udenfor brunst kan – for forståelsens skyld – sammenlignes med en pige på 7 år, idet kønsorganerne er i en dvaletilstand..
Disse ord var til min overraskelse for stærke sager for MetroXpressens journalist, hvorfor de i sidste øjeblik blev fjernet og ikke kom med i papirudgaven, men dog blev bevaret i netudgaven af avisen. Ifølge journalisten var ordene for stødende og for direkte samt beskrivende. Efter min mening er det ikke ordene, men virkeligheden bag dem, der er stødende – og denne virkelighed og sandhed burde netop få os til at indse, at et forbud er nødvendigt.
Dyreværnsloven beskytter ikke dyrene i disse tilfælde. Sådan er situationen i dag. Det mener jeg er fakta. Og det har jeg også kunnet konstatere i de sager, jeg kender til. Nogle af dem har jeg selv anmeldt eller været med til at anmelde. Selvom dyrene har været udsat for smerte angst og lidelse samt væsentlig ulempe, og jeg klart kunne erklære dette som dyrlæge, hvilket jo egentlig allerede skulle være forbudt ifølge Dyreværnslovens § 1 og § 2, så afvises eller falder sagerne. Det samme så man i Sverige, og det var grunden til, at man netop har vedtaget et forbud mod, at mennesker bruger dyr til sex som en tilføjelse eller præcisering af deres dyreværnslov.
I Danmark skrev 125 dyrlæger i 2007 under på, at de ønsker et forbud. I 2011 viste en undersøgelse, at knap hver 5. dyrlæge har set tilfælde, hvor de mistænkte eller fik bekræftet, at dyr var blevet seksuelt misbrugt.
Det er selve handlingen, jeg ønsker forbudt, således det er tilstrækkeligt at kunne bevise, at dyret aktivt har været brugt til sex f.eks. ved foto- eller videodokumentation samt tekniske spor. Så ville der f.eks. kunne falde en bøde, og personen kunne få et pålæg om at lade det eller de pågældende dyr være i fred og holde sig væk fra dyret eller dyreholdet, hvis det drejede sig om anden mands dyr – hvilket det meget ofte gør. Politiets arbejde ville så pludselig blive muligt i disse sager. Og dyrene ville kunne beskyttes.
Jeg mener, vi i dag har en væsentlig og beklagelig fejlfortolkning af vores gældende dyreværnslovgivning. Et lovskred eller en fejlfortolkning, der kun kan rettes op ved, at vi får tilføjet en ekstra paragraf, hvor det præciseres, at man ikke må bruge dvs. misbruge dyr til sex.
I Danmark har vi en udtalt seksuel frihed, som jeg også hylder. Det er godt. Men min grænse går, når der er stor risiko for, at man skade andre individer, der befinder sig i en underordnet position og ikke kan sige fra. Derfor har vi forbudt pædofili. Nogle mener, at vi ved at forbyde anvendelsen af dyr til sex, rammer et sårbart seksuelt mindretal, der måske i forvejen er marginaliseret. Mit svar på dette er, at jeg ikke ønsker at ramme seksuelle mindretal, men disse mennesker løber en meget stor risiko for at udsætte dyr for angst, smerte og lidelse, og vi ved fra undersøgelser, at et betydeligt antal dyr skades varigt og alvorligt både psykisk og fysisk. Det sker også, uanset de personer, der bruger dyrene, måske ikke er klar over det. Nogle af dem ved det nu godt.
Vi ser, at dyrene ofte er bundet, at metoderne er hårdhændede og tvangselementet er meget tydeligt. Snøremærker efter reb, sammenbinding af ben blod, og læsioner på dyrene ses hyppigt – og det går igen, at dyrene er skræmte og bange bagefter. En del af læsionerne heler efter et par uger, men det har gjort ondt, mens det stod på, og det giver psykiske skader. Enkelte af dyrene dør af anvendelsen, i de nævnte undersøgelser var det mellem 5 – 18 % af dyrene.
Dyr kan eller tør ofte ikke sige fra, selvom de udsættes for smerte og betydelige lidelser. Det ved jeg, der i årevis har arbejdet med alvorlige dyreværnssager. Det er faktisk helt almindeligt, at dyr ikke siger fra. Også derfor bliver vi nødt til at forbyde menneskers brug af dyr til sex. Som sagt afvises eller falder selv alvorlige og oplagte sager, der anmeldes, fordi vi mangler dette forbud. Og når personer, der ønsker at bruge dyr til sex, ringer til politiet for at spørge, om det er lovligt, får de i dag at vide, at ja det er det.
Derfor har vi brug for et forbud. Jeg vil bede jer alle, der er enige med mig i dette, om at kontakte jeres parti og politikere. Og I skal ikke lade jer spise af med, at den gældende Dyreværnslovgivning allerede beskytter dyrene. Det er et faktum, at det gør den ikke.
Det handler om respekt for vores dyr og vores dyreværnslov, og det handler om at beskytte dyrene
Tak.
Lene Kattrup tale på Rådhuspladsen 5.7.2014