Religiøs lovgivning i Danmark – religiøs slagtning af dyr
6. august 2013
Når man afliver eller slagter et dyr og vil gøre det på forsvarlig og civiliseret vis, må det afgørende være, hvor stor smerte, chok og lidelse man udsætter dyret for, og desuden hvor lang tid der går, før dyrets hjerneaktivitet og bevidsthed ophører. Mange har prøvet at aflive en høne ved simpelthen at hugge hovedet af den. På større dyr som f. eks. en okse er det samme vanskeligt.
Når vi drøfter aflivningsmetoder på dyr, må vi huske, at der er vigtige forskelle baseret på variationer i dyrearternes størrelser, men også væsentlige anatomiske, fysiologiske og adfærdsmæssige artsforskelle mm. Selvom man let kan skille hele hovedet fra kroppen på en høne, foretrækker jeg at gøre hønen bevidstløs ved f. eks. at slå dens hoved hårdt ned i en huggeblok, før halsen skæres over.
Hønen er så uden bevidsthed, når hovedet skilles fra kroppen, og den vil dø hurtigt af forblødning uden at være kommet til bevidsthed igen. Det må være det bedste og det mest civiliserede eller humane, om man vil.
Det dyreetisk optimale er, at man normalt først berøver dyret dets bevidsthed og derefter afliver det. Uanset om man har i sinde at spise kødet på et dyr, bør man dræbe det så hurtigt og smertefrit som muligt. Dette princip bør afspejles i landets lov. Kvaliteten af det liv, dyret har haft forinden, er naturligvis endnu vigtigere, men jeg synes ikke, at man kan forsvare en uetisk måde at aflive et dyr, med, at dette dyr har haft et elendigt liv, så derfor kan vi lige så godt også slagte og aflive det på en smertefuld måde.
Nogle argumenterer virkelig sådan, men en ugerning kan ikke udgøre et forsvar for en anden.
Personligt køber jeg kun kød fra dyr, hvor jeg forsøger at sikre mig, at de har haft et godt liv – fortrinsvis frilandskød eller økologisk kød.
Men jeg synes også, at transport til slagteriet samt det, der sker med dyret i forbindelse med selve slagtningen, er væsentligt.
I den danske lovgivning om slagtning stod der indtil for nylig: »Dyr skal bedøves inden slagtning eller aflives omgående«. Disse ord findes ikke i den nye lov af 1/ 1 2013. Det var ellers de vigtigste ord og en rød tråd i hele loven, som dog var skæmmet af en mulighed for dispensation ved slagtning af husdyr efter jødisk eller islamisk ritus. Her kan man undlade bedøvelse og foretage overskæring af de store halspulsårer samt halsvener på et dyr ved fuld bevidsthed ved at opfylde en række særkrav (de fleste bibeholdt i den nye lov), om bl. a. at hver enkelt dyr skal fastholdes, kvæg i en boks, overvågning af en embedsdyrlæge, forudanmeldelse til Fødevarestyrelsen, og at dette kun må foregå på eksportslagterier. For kvæg kræves det, at man skal afkorte chokoplevelsen og lidelsen ved straks efter opskæring af halsen at skyde koen med en boltpistol (et særligt skydeapparat, som ved at blive sat for dyrets pande slår det bevidstløs eller ihjel).
For andre dyrs vedkommende (f. eks. får og heste) er, hvad man kan kalde en original eller autentisk religiøs aflivning, tilladt, hvor man lader dyret dø af forblødning.
Det gælder stadig og afspejler netop, at der er forskel på, hvor hurtigt et dyr afhængig af art og størrelse mister bevidstheden, efter man har åbnet de store kar, samt graden af smerte og det chok, dyret reagerer med og føler. Kvæg har nogle ekstra blodkar, som forsyner hjernen udover de store kar på undersiden af halsen, der overskæres ved den religiøse slagtning.
Derfor er en ko ved bevidsthed ret længe og hensat i en helt uacceptabel tilstand med højgradig angst og lidelse ved rituel slagtning uden bedøvelse. Når vi ser bort fra bedøvelsesundtagelsen, som, synes jeg, var og er forkert og udelukkende religiøst begrundet, var loven i øvrigt ret god. Der var talrige præciseringer tilføjet gradvist igennem årene for at beskytte dyrene yderligere.
Præciseringerne er strøget i den nye lovgivning, hvor man har implementeret EU-bestemmelser, som afspejler det, vi så ofte har set på dyrevelfærdsområdet: At Danmark og de skandinaviske landes relativt høje stade for dyrevelfærd trækkes i den forkerte retning af EU. Slagtning uden bedøvelse vinder desværre frem i EU. I Belgien gælder det nu 75 pct. af køerne, i Frankrig 41 pct. og i Irland 34 pct.
Det mere barske dyresyn i det sydlige og østlige Europa dominerer og vinder over Nordens. Samme tendens så vi med langtransport af slagtedyr, hvor debatten er døet ud, fordi vi har måttet strække våben. Dyrenes lidelser fortsætter, og de, der håbede på, at et flertal i EU ville indføre forbedringer for dyrene på dette område, blev skuffet. Meget tyder imidlertid på, at de danske politikeres dyresyn også bevæger sig i en forkert retning. Politikerne finder, at religiøse hensyn kan aflyse det krav om bedøvelse af større dyr, der ellers havde vundet indpas i vores lovgivning.
I den nye bekendtgørelse er slagtning efter religiøs ritus ikke længere blot en dispensationsmulighed eller en undtagelse. Særkrav, om at det kun må foregå på et eksportautoriseret slagteri, er væk. Det religiøse fylder nu halvdelen af hele lovteksten! Rituel slagtning dominerer og er blevet gjort til normalen. Metoderne beskrives grundigt, hvorimod de mange andre beskyttende regler og præciseringer, der var en vigtig del af den gamle bekendtgørelse, er fjernet. Man får klart det indtryk, at vi her sidder med en religiøs domineret lovgivning, som udgør en nyskabelse og et opgør med dansk retstradition.
Der har i den senere tid været en del debat, om hvorvidt det er o. k., at ikke-muslimer eller ikke-jøder presses til – eller uden at vide det spiser kød fra dyr, der er slagtet efter religiøse metoder. Der findes i øvrigt muslimer eller jøder, som foretrækker at spise kød af dyr, der er slagtet med almindelige metoder og bedøvelse. Og dyrplageriet bliver ikke mindre af, at kødet spises af personer med en særlig religiøs overbevisning.
Jeg mener, at spørgsmålet skal løftes op til en overvejelse af, hvorvidt vi synes, det er i orden, at vi i samfundet begynder at indføre spiseregler, fødevareudbud og slagteforskrifter mm. baseret på religion frem for som tidligere: empiri, veterinærfaglig viden samt fornuftsbaserede argumenter og hensyn til levende dyr. Er det sådan et samfund, vi ønsker? Hvilke utilsigtede konsekvenser kan det have for et sekulært vestligt demokrati, at vi begynder at indføre religiøst baserede spiseregler og lovgivning? Vi må overveje risikoen for et glidebanescenarie. Konsekvensen af religiøs lovgivning er desuden manglende respekt for religionsfriheden, som også indebærer retten til at blive fri for religion.
Hvilke langtidseffekter kan det have for dansk kultur og tradition? En forbedret mærkningsordning, som haster, løser ikke alle disse problemer, og den minimerer ikke lidelserne for de større dyr, der halalslagtes eller slagtes efter jødisk ritus uden forudgående bedøvelse.
Vi burde som Sverige have et totalt forbud samt forbyde import ved over for EU at påberåbe os en dyrevelfærdsgaranti.
Myndighederne fortæller, at der ikke p. t. slagtes større dyr efter religiøs ritus herhjemme bortset fra kvæg i Aarhus, hvor muslimer frivilligt har accepteret, at man kan og må bruge en speciel boltpistol, der ikke beskadiger kraniet. Men jeg har talt med personer, der anonymt fortæller mig, hvad jeg tror er rigtigt, at der sandsynligvis er tale om original religiøs slagtning med lidelser for dyrene andre steder i landet, som myndighederne ikke kender til beregnet på eksport eller til hjemmemarkedet. I hvert tilfælde er det jo lovligt, og dette hul i loven bør lukkes.
Det er loven, der er noget galt med.
Desuden har vi efter alt at dømme en betydelig import af originalt slagtet halalkød. Hvis et flertal i Folketinget synes, at det er o. k. at slagte dyr uden forudgående bedøvelse, så må vi vælgere tage det ad notam eller stemme nogle andre politikere ind. Men jeg synes, det er hyklerisk, hvis en politiker påberåber sig et empatisk og hensyntagende dyresyn, såfremt pågældende ikke ønsker at ændre loven, så enhver slagtning af dyr uden bedøvelse forbydes.
Lene Kattrup i Jyllands-Posten kronik 6. august 2013