Omskæring af drenge – glem religionsregistrering
11. august 2015
JP skrev 6/8, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu bremser registreringen af rituelle omskæringer på drenge under 18 år, som Statens Serum Institut var begyndt at indsamle data til for 19 måneder siden. Årsagen er, at man glemte forinden at indhente de fornødne tilladelser fra Datatilsynet, som man frygter ikke at kunne få, hvis registret vurderes at være risikabelt og kontroversielt, da det kan misbruges til at identificere drenge ud fra religiøs baggrund. Det blev oplyst, at det ved indberetningen skulle angives, om indgrebet var religiøst eller klinisk/medicinsk (dvs. sygdomsmæssigt) begrundet. Hvis det er sandt, har der også været noget galt med, hvordan registreringen var lagt til rette. For det væsentlige og sundhedsmæssigt relevante er blot, om indgrebet sker med medicinsk begrundelse eller uden. Religiøst tilhørsforhold er sagen uvedkommende, og i øvrigt er det vel også mere forældrenes religion, man registrerer. Forældre kan i øvrigt være ateister og alligevel vælge omskæring af deres søn. Religionsregistreringen skal stryges.
Vi bør i omtale og ved registrering kalde indgrebet for ”omskæring uden medicinsk indikation” eller ”ikke-medicinsk omskæring”. Evt. kan man bruge terminologien ”rituel omskæring”, som man f.eks. gjorde det i lovteksten om rituel slagtning af dyr, hvor der var en undtagelse fra det sædvanlige krav om bedøvelse før slagtning. En undtagelse, der i dag er strøget, hvilket er godt efter min mening. Myndighederne kaldte det normalt ikke for religiøs slagtning, men for rituel slagtning.
Fordelene i forhold til omskæring af drengebørn er flere:
Det er mere korrekt og præcist, for disse omskæringer af drenge sker ikke kun med religiøs begrundelse, men ofte med kulturel eller traditionsbaseret begrundelse. Nogle gange blot med henvisning til identitet og fællesskab. Men uden medicinsk indikation.
Vi formindsker risikoen for, at nogle kan føle sig krænket over, at samfundet ønsker at registrere et operativt indgreb, der ikke har en medicinsk begrundelse.
Vi kommer ud over det med en registrering i forhold til religion, som forekommer forkert og unødvendigt her, og som kan virke ubehagelig. Hvis man ønsker en yderligere opdeling, bør den være medicinsk begrundet. Det vil f.eks. være logisk at opdele ift. alder, da nogle komplikationer er afhængige af alder. En af de hyppigste komplikationer, meatus stenose (urinrørsåbningsforsnævring), forekommer ifølge litteraturen tilsyneladende mere hyppigt på børn, der omskæres allerede som spæde.
Komplikationer bør følges
Der er i det hele taget behov for registrering, fordi det er klogt at følge komplikationerne ved alle operative indgreb. Disse indgreb bør ikke udelades. Samtidig er der tale om visse anderledes typer og/eller frekvenser af komplikationer, når omskæring foretages rituelt, end når det sker med medicinsk indikation. Der er i de fleste tilfælde også forskel på selve udførelsesmåden. Derfor er det ud fra et sundhedsfagligt synspunkt nødvendigt, at vi foretager en opdeling. Der har netop været nogle undersøgelser af bivirkninger og komplikationer efter omskæring, hvor forskerne blev kritiseret for at undlade at foretage denne skelnen, som gjorde, at resultaterne ikke var så brugbare.
Jeg undrer mig over, hvis myndighederne har ønsket at bruge terminologien ”religiøs omskæring”. Hvis det er rigtigt, må det bero på en misforståelse eller manglende gennemtænkning. Det vil afgjort være bedre og mere korrekt, at vi kalder det for ”omskæring uden medicinsk begrundelse” eller ”rituel omskæring”. Men vi har faktisk brug for registret, da vi har brug for at kende konsekvenser og komplikationer ved den ikke-medicinske omskæring af drengebørn som ved enhver anden operation. Videnskabeligt set er registret velbegrundet.