Lene Kattrup

Artikler. Debatindlæg. Foredrag

Israels fremtid er truet

16. januar 2013

Til Hans Nebel (JP 7/ 1): Fra januar til november inden krigens start nåede Hamas at sende 584 effektive raketter ind over Israel.  Gaza, der ikke er besat, var aggressoren, og begrundelsen ideologisk.

Nebel anførte, at skaderne og ofrene på den palæstinensiske side var størst, men udelod årsagen. Hamas beskytter ikke befolkningen med beskyttelsesrum, men bruger borgerne og institutioner som skjold.Israel har beskyttelsesrum og advarer befolkningen. Mange må være parate til at søge beskyttelsesrum inden for et minut, hvilket belaster psykisk og påvirker børnene. Det må også være skræmmende at vokse op og vide, at lige på den anden side af grænsen lærer børnene i skolen, at de skal hade os, fordi vi er jøder.

Tilsyneladende lader Nebel sig ikke skræmme af Hamas’ islamistiske ideologi med det indbyggede jødehad samt antidemokratiske sindelag, herunder den måde de i Gaza behandler deres egne borgere.

Der er fejl på begge sider i konflikten, så langt er jeg enig med Nebel, og Israels udenrigspolitik kan diskuteres og kritiseres, naturligvis.

Men Nebel glemmer det voldsomme had mod Israel, der er i regionen, samt at studere Israels ringe størrelse på et landkort sammenlignet med det kæmpe landareal, der optages af de omringende lande, der er Israel fjendtligt stemte. Israels fremtid er truet.

Lene Kattrup bestyrelsesmedlem Dansk-Israelsk Selskab i Jyllands-Posten 16. januar 2013

Indlæg forkortet af JP – der var bl.a. vedr. jødehadet  henvist til, at dokumentation kan findes på www.palwatch.org og  www.memri.org

 

  • Om Lene Kattrup

  • Seneste indlæg

  • Arkiver